Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

tirsdag, april 13, 2004

Ambitiøst ulig realisme

Ja så gjorde jeg det altså igen. Lavede en ambitiøs plan som jeg godt vidste ikke var realistisk. Min plan om at se hele 11 film til natfilmsfestivalen var indrømmet overmåde optimistisk, og resultatet fem film virker pludselig i det lys ikke specielt imponerende. Faktum er dog at jeg så fem forskellige film (Zatoichi, Intermission, Slanke Sussie, Inner senses, Nicotina) som alle var gode på sin måde.

Måske er det igen et tegn på at jeg ikke er helt voksen. Jeg har lært nu at disse tegn kommer dryssende med guds nænsomme venstre hånd, men mangler stadig at finde ud af om det så er godt eller skidt.

Men hvorfor er det at, vi i det hele taget lægger planer, der er alt for svære at opfylde?