Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

tirsdag, april 27, 2004

Hvorfor er det lige...

At det er meget nemmere at gå ned i vaskekælderen og smide tøjet i vaskemaskinerne, end det er at få det hentet igen?
I går opdagede jeg igen klokken halv et, at jeg havde fire bunker renvasket tøj liggende i vaskekælderen. Eller det vil sige - det gik jeg ud fra. For det kunne jo være at de andre beboere var blevet trætte af ustandseligt at skulle pille mit tøj ud af maskinerne, og simpelthen havde lavet en rituel afbrænding ud fra ræssonementet "ingen tøj = ingen tøjvask = ingen problemer"

Men det var næsten, hvor jeg efterlod det. Så jeg fik hentet halvdelen - og hængt en smule af det op. Men ellers ligger det og krympetørrer i posen som det plejer. Det er en af de dage, hvor jeg seriøst overvejer at hyre hjemmeservice.