Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

fredag, april 02, 2004

S.... beeb beeeb.. #%&@£ møg!!!

Ja nu havde jeg lige brugt tid på at rette i min weblog, så jeg kunne lave en liste over anbefalelsesværdige film, men så gik blogger.com lige ned - to gange! Så nu gider jeg altså slet ikke igen.

Nå men I skal ikke snydes helt. I går så jeg Dobbeltliv - en fransk film, hvor man til sidst krummer tæer og højlydt hvisler ud mellem de skærende tænder, at hovedpersonen er et ynkeligt skvat og en stor idiot. Men de siger at en god film vækker følelser i dig som tilskuer - og det gjorde den. Så den må siges at have en vis kvalitet.

Jeg vil være millionær og have egen biografsal, der har jeg lige fundet ud af!
For det var d....dutteme cool at være blot tre personer til en filmforestilling! Vi følte os lidt som millionærer, der sad i vores egen privat biografsal. Det er ikke sidste gang jeg skal prøve det.

Irréversible kan iøvrigt også anbefales, men husk at tage dine piller og undlad at se den med tømmermænd, for den er hård kost.