Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

tirsdag, maj 04, 2004

Det er s.. ikke fair

I knapt to år har jeg arbejdet frem mod et mål. Jeg har være sparsommelig i min hverdag, foretaget ofre, prioriteret drømmen, kalkuleret, spekuleret, undersøgt, handlet konsekvent og endelig planlagt. Jeg har gjort alt, hvad der burde være nødvendig for at kunne nå målet, som er at realisere en drøm. Målet har hele tiden været tydeligt og meldt klart ud. Og nu hvor der er så kort tid til, så ramler flere ting. Trods alle mine planer, har jeg ikke formået at planlægge med at andre pludselig prioriterer anderledes og manglende reflekteren over det vi havde sat os for.

Som følge deraf må jeg nu slås med at få løst to problemer, førend jeg kan rette min energi mod at realisere drømmen. Jeg skal nok få dem løst, for jeg finder altid en løsning. Men hvor er det surt! Lige nu er jeg virkelig skuffet og føler at mine mange kræfter og ofre har været en forgæves. Det er sgu ikke fair, for jeg føler at jeg har gjort alt det rigtige, og alligevel står jeg lige netop i den situation jeg har forsøgt at undgå.

Drømme er nu engang sådan, at de skal realiseres nøjagtigt som man ser dem for sit indre blik Alt andet føles som en billig replika, en accept af det middelmådige. En hån mod drømmen. Man må ikke gå på kompromis ,når man skal realisere en drøm. Og det bliver jeg nødt til...

Jeg skumler i natten og forbander den søvnløse spekulation...