Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

fredag, maj 21, 2004

Pyt er kun et fattigt ord

Jeg må være blevet ældre og klogere! Hurra! Ikke just gammel og vis, men måske bare lidt mindre dum på livet. Normalt når jeg har lavet noget rigtigt dumt, vil jeg ærge mig i lang tid efter og svælge i de fejlaftige valg og alle de rigtige beslutninger jeg ikke tog. Men efter at have dummet mig onsdag aften...aaarh okay lad os være ærlige og sige nat..er jeg allerede på vej til at have rystet det hele af mig.

Selvpineri har jeg alle dage været en yppig udøver af. Helt uden hjælp kan jeg matre mig selv både længe og vedholdende med den dygtige torturbøddels sans for præcision.
Tramp tramp tramp! Hælen jogges med stor sikkerhed i bund på de sjælelige ligtorne.
Især når det har været helt unyttigt har jeg været rigtig god til det. Men det har egentlig aldrig rigtigt givet noget særligt resultat, altså ud over en masse ørkesløse spekulationer.

Fortrængning er en noget jeg aldrig rigtigt har excelleret i. Men nu hvor jeg har smagt dens søde frugt, vil jeg absolut hengive mig til den om ikke ligefrem ædle så nyttige diciplin.

Nææææ ordet pyt! vil fremover blive en fast bestanddel i mit vokabularium og en god hjælper i mine fremtidige (og forhåbentlig korte) kriser.

Faktisk er jeg helt stolt af mig selv.

Pyt pyt pyt pyt pyt PYT!

Ja det lyder s.. godt!