Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, juni 17, 2004

Duft af regn

Der er altså noget over duften af sommerregn. Faktisk er der flere ting jeg godt kan lide ved sommerregn. Man kan sidde indenfor uden at have dårlig samvittighed over ikke at være ude i det gode vejr. Der er grund til at lave varm kakao, hvis man altså har noget. Men kan fryde sig over alle de der troede de skulle nyde en dejlig sommerdag udenfor. Ha! Jeg bliver aldrig for gammel til at fryde mig inderligt og barnligt over den slags.