Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

fredag, juni 11, 2004

Når hjertet driver kispus med min forstand

Nogle gange føler jeg at en mur af uhåndgribelig sørgmodighed vælter ind over mig, og jeg overvældes af en snigende udefinerbar følelse af ensomhed, selvom jeg befinder mig midt i mængden.

Når jeg tænker efter er der ingen grund til at have det sådan. Men hvorfor spilles dette puds? Hvad er det hjertet vil, når det driver kispus med min forstand?

Der er kun en ting at gøre - spise chokoladen der ligger på mit skrivebord, tage ud i solskinnet og forkæle mig selv. Kun som en modpol naturligvis. Hvor der er Yin skal der også være Yan - og Yan kan godt være burgermad, solskin på min pande og belgisk klosterøl.