Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

onsdag, august 18, 2004

Jeg, en stoddermagnet

Hvorfor lige mig? I går aftes blev Mikkel og jeg på vej til bluesjam på Fatter Eskil passet op af en ualmindelig ihærdig og ubehagelig hjemløs mand, som tiggede penge til mad.

Vi havde faktisk ikke nogle rede penge på os og fortalte at vi ikke havde noget at give ham. Det var ikke det svar han ville høre. Så han proklamerede at så ville han følge efter os indtil vi gav ham noget, og for ligesom at gøre det ekstra attraktivt at give ham den skilling han fortjente, så fortalte han at "så kan det være at jeg lige pludselig slår en af jer ned, for sådan er jeg bare".

Forklaringer om at vi altså ikke havde nogle penge og at vi ikke mente det var i orden at true med vold bed ikke på en hærdet selvretfærdig alkoholiker som ham.

Efter et par hundrede meter, hvor han ikke var kommet længere med sit forehavende begyndte han at råbe at han ville hente alle sine kammerat'r og så ville de tæve os, da det ikke rigtigt havde nogen virkning måtte han spille trumpfen ud "Jeg kender hele HA! Jeg får dem til at komme og smadre jer. Tror du ikke at HA kan lukke røven på dig? (Jo sandsynligvis for de ringer måske efter Stig Tøfting) . HA render jeg ud af byen. I er så færdige! Jeg kender jer to nu!".

Da mente vi at Le Coq var et fint sted at stoppe. Vi forklarede ham at nu burde han gå sin vej. Han mente til gengæld at situationen beviste at vi havde de penge vi ikke ville give ham. Men at nu kunne vi jo passende gå ind og købe en øl og få de penge vi skyldte ham. Da vi spurgte ham, hvad det var han mente vi havde lovet ham, gik han sin vej.

Sikken en arm stakkel!

I sidste uge var det en pågående mumlende ældre mand, som inde i Super Best ville hjælpe mig med at finde vin eller have hjælp. Jeg fandt aldrig ud af hvad han ville - men det var noget med vandmeloner, dejligt vin og terrasser. Det tog ca. fem minutter og lidt råben før han lod os være i fred. Han var nu også en forhutlet stakkel.

Hvorfor er det lige mig at de henvender sig til? Udsender jeg duftstoffer som stoddere simpelthen ikke kan modstå? Ligner jeg en der kan forstå usammenhængende tale og støtte dem i ublu krav?

Men faktum er jo så at HA og de hjemløse snart laver en stærk og uhellig alliance og driver Mikkel og jeg ud af byen. Jeg tror sgu at jeg rejser til Amerika, der er vist mere sikkert!