Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, august 02, 2004

Last request before you go-go

Selvom jeg ved at det ikke er slut når man bliver 30, ja så føles det alligevel lidt som "det sidste ønske" før skafottet.

For at være lidt moderne og effektiv, så laver jeg min ønskeseddel her på bloggen.
Så håber jeg bare at alle de der kommer d. 14. har adgang til internet.

Opdateret 6.8.2004

Musik
  • Skip James (inspireret af hans version af "Devil got my woman" fra filmen Ghost World)
  • Jimi Hendrix; især hans bluesalbum
  • Diverse gamle bluescd'er
  • Den sorte boks med alle Gasolins albums på cd'er (dem må jeg bare eje på et tidspunkt)
Bøger
  • Henry Miller; Har skrevet "Nexus", "Sexus" og "Plexus"
  • Hunter S. Thompson; undtagen "The Rum diary"
  • Bøger af samme type som Carsten Jensen og Tor Nørretranders (har det meste af dem begge)
  • Filosofibøger - nok for begyndere, jeg er jo aldrig kommet rigtigt i gang med at læse filosofi...
  • Bøger om Mayaernes eller inkaerne - gerne lidt nørdet historiebøger
Himstergimser
  • CD-walkman til rejsen; den skal kunne tage nogle rystelser
  • Et godt ur med alarm; gerne grimt så det ikke indbyder til tyveri på rejsen (mit fabelagtige Poljot-ur i rødguld og safirglas skal absolut ikke med - det vil svare til at bære "overfald her"-t-shirt..)
Ja det er lidt fattigt, men der kommer mere - jeg lover det!

Mand, hvor er jeg bare dårlig til at ønske mig ting....