Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, september 09, 2004

Shopomania

Det er faktisk rigtigt fedt at rejse! Godt nok har jeg lidt maveproblemer og en grim forkoelelse, men jeg spiser frugtslik med c-vitaminer og en flink italiensk fyr paa vores hostel gav mig noget antibiotika, som skulle ordne maven paa en dag. Hip hurra for medikamenter!
Samtidigt spiser jeg ikke det lokale snask, men primaert kartofler og stegt skinke. Ja plus noget antibiotika jeg har koebt paa et farmacia, hvor de er ret friske til at saelge det man vil have uden recept.

Vi koerte med natbus fra Stillehavet til bjergbyen San Christobal i Chiapas. Vi havde regnet med at kunne sove, men de to "bedste pladser", som vore ven Chaco paa hostelet paa Playa Zapolite havde reserveret, vidste sig ikke at have meget benplads. Oveni var vi paa foerste parket til at hoere den knaldhoeje lokale popmusik som chauffoeren spillede HELE natten. Det var saa hoejt at jeg kunne hoere det gennem mine oerepropper.

Paa et tidspunkt i nat fik jeg nok og bad en udstationeret amerikansk laege, som var med bussen, om i paenere vendinger end mine at bede chauffoeren om at skrue ned. Han blev virkeligt mopset over at "den dumme svensker" ville blande sig i hans musik. Jeg kunne have kvalt ham!
Saadan en lille flabet abekat, han skulle fandme ha en huskekage. Mit midtjyske temperament kogte i moerket i den bus.

Hvis det var fordi han skulle bruge noget til at holde ham vaagen kunne en solid gang skipperbryst og tolv fiskerlussinger have gjort det samme, og jeg havde hjertens gerne leveret.

Man er ikke saa oplagt paa respektfuld interkulturel meningsudveksling klokken 4 om natten naar man er halvsyg.

Men jeg tog det som en oplevelse. Men ingen soevn saa jeg sov hele formiddagen paa vores hostel.
Det er et supergodt sted, biligt ca. 50 kroner pr. nat for vores tomandsvaerelse, varmt bad og fed hjertelig og hjemlig stemning. Stedet hedder "Mi casa" og det er lige hvad det er - det er ejerens hjem med 7 ekstra tomandsvaerelser.

San Christobal er en dejlig by, selvom det regner hver dag. Her er ikke meget politi synligt i gadebilledet, men vi foeler os trygge og der er masser af muligheder og en afslappet stemning. Og vigtigt - saa er her billigt. Ca. halv pris af Mexico City og Oaxaca.

Igaar har vi vaeret paa markedet, hvor de lokale indianere, eller indfoedte som de vil kaldes, solgte deres smukke hjemmegjorte ting. Jeg har koebt den fedeste indianerhue med oereflapper! Den holder mig varm og er god mod forkoelelsen. Jeg ser en anelse fjollet ud, men alle smiler og er venlige :-)Mit spansk bliver bedre og bedre og jeg kan nu formulere saetninger, forstaa en del svar, foere smaa samtaler og prutte om priser.

Her til eftermiddag har jeg faaet praktiseret mere spansk og har nu koebt endnu flere ting som jeg sender hjem i morgen. Aftens nye saetning bliver "kan jeg koebe en papkasse?".

Idag har vi vaeret ude at se en flod igennem en kloeft. Det var ikke saa imponerende som haabet, men til gengaeld gav kaptajnen i speedbaaden den virkelig gas. Raes er altid sjovt. Det har de fattet herovre, ihvertfald smoeler de ikke ret ofte.

Jeg skrev dette indlaeg igaar, men et eller andet sted i cyberspace gik noget galt og jeg mistede alt det jeg havde skrevet. Aev Baev!

Alle de smaa ting driller, mens alle de store ting gaar perfekt. Det maa vaere saadan livet er. Livet er godt.

Jeg synes ikke at jeg faar saa mange mails.... Du skal jo bare trykke paa billedet af mig i toppen af siden og skrive. Kom nu! Foerste gang er gratis!