Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

lørdag, oktober 30, 2004

Diarrè

vil jeg ikke oenske for min vaerste fjende.
Nej det vil jeg oenske for alle dem jeg ikke kan lide. For det er nemmerli' en rigtig straf. Isaer under fremmede himmelstroeg, hvor man paa faa sekunder tvinges til at vralte som en gigtplaget and med et stivnet smil og et febrilsk blik altimens man taeller de staerkt begraensede antal minutter man har til at finde et befriende toilet.

Naar man saa finder en restaurant har de normalt laast doeren til kundetoilettet. Helt sikkert fordi det paa den rigtige side af disken (absolut ikke den side jeg staar paa) er pissesjovt at se mig med stivnet smil og krampagtigt kropsprog forsoege at forklare paa mit begraensede spansk at jeg har noejagtigt tyve sekunder til at faa noeglen til toilettet inden jeg besudler deres blankpolerede flisegulv. Ha - hvem vil saa grine?

Nej se det er sgu en straf der er vaerdig for alle de som gaar langsomt paa fortovet, haever prisen for taxaturen til det dobbelte eller er selvfed som kun ensporede prototypeamerikanere kan vaere. HA!

PS: Pillerne smager af he.... til og jeg har absolut ingen ide om, hvilke kemikalier jeg stopper mig med...