Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, oktober 25, 2004

Saadan!

Fire timer, to kopper vand, to taxier, en bus, syv skranker, fem kontorer og 150 dollars senere har jeg nu de vigtigste billetter genudstedt og fredag eftermiddag kan jeg sandsynligvis hente alle billetterne til min hjemtur fra Mexico til Danmark.

Dejligt at vaere i et land med hjaelpsomme mennesker der taler engelsk og bruger computere.

De fleste af mine udgifter med genudstedelse faar jeg refunderet, men de penge jeg ender med at tabe paa tyveriet er egentlig givet godt ud. Intet kursus i "personlig power", "selvtillidstraening" eller "faa styr paa dit liv" vil give noget naer det samme udviklingsmaessigt.

Selvom jeg har brugt en masse tid, mistet penge og maattet gaa og ringe en utroligt masse steder hen, har det givet mig fornemmelsen af at jeg kan klare vanskelige situationer og komme ud af det med skindet paa naesen og uden at tabe vaesentligt paa et i sidste ende.

Verden kan bare komme an. Jeg er parat (og paranoid).