Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

lørdag, oktober 30, 2004

Skildpadder i nattens mulm

Lisbeth og jeg tog onsdag morgen den foerste bus til det caribiske Costa Rica. Via en provinsby Cairibi kom vi videre ud til en stor chiquita-bananplantage, hvorfra vi sejlede med flodtaxa ud til den lille junglekystby Tortugero, som vel betyder noget ala "skildpadderup".
Og netop skildpadder er hvad stedet med 671 sjaele er kendt for. Paa de faa kilometer strand der ligger bag byen ankommer fire af Caribiens 6 havskildpadderarter for at laegge aeg.

Netop nu er det green turtle der kommer, omend vi er sidst paa saesonen og derfor kommer der kun nogle faa af de 180 kilo tunge dyr for at laegge deres 120 bordtennisstore aeg i dybe huller i skovkanten.

Selvom vi havde vaeret oppe allerede klokken fem om morgenen holdt vi ud til klokken ti om aftenen, hvor vi skulle med den lokale guide Steve ud for at se skildpadder paa den moerke strand.
Vi saa tre; en paa vej ned tilbage til havet, en paa vej op fra havet og en der lagde aeg for fuld hammer. Desvaerre maatte vi nyde synet af naturens vidunder med en flok standarddumme amerikanske turister. Da en af dem samlede et aeg op var jeg et oejeblik bange for at Lisbeth ville forklare hende hvor forkert det var. Men vi noejedes med at sende bedrevidende danske blikke i moerket. Amerikanere burde f.... holdes i snor eller forbydes at komme de gode steder hen.

Ja amerikanere, israelere, japanere og italienske busturister: dem kan vi ikke li! De fleste af dem er tanke- og respektloese, kommer altid i store flokke og har ikke oeje for andre, hverken turister eller lokale. Men de bringer dollars. Jeg haaber at de i den grad betaler overpris for de giver vi andre gringoer et daarligt ry.

At kunne fortaelle at man er fra Dinamarca giver altid masser af pluspoint hos de lokale. Enten kender de Danmark for en masse godt, har moedt danskere som de godt kunne lide eller synes bare at et lille land ovenpaa Tyskland lyder eksotisk og ergo er vi interessante.

I morgen eftermiddag klokken 15.10 flyver Lisbeth og jeg til Peru. Vi glaeder os rigtigt meget til en ny og anderledes kultur. Landene her i Centralamerika ligner hinanden en del, saa nu er vi efter to maaeneder klar til et frisk pust.

I dag var jeg igen paa nede paa Iberias kontor her i San Jose, og British Airways i Koebenhavn har ikke gidet at besvare Iberias formelle forespoergsel paa om de maa genudstede mine mistede billetter. Det synes jeg paa godt dansk er for daarligt.

Er der nogen som gider ringe til British Airways i Koebenhavn og se om de tager telefonen? Eller maaske sende dem en hundlort med B-post?