Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, december 13, 2004

Idag er verden grim

Jeg er loebet toer for tolerance. Overskud er jeg ogsaa lav paa og der er heller ikke mere venlighed tilbage i skuffen. Det sidste smil brugte jeg i middags og den sidste venlige tanker ligger nok laengere tilbage.

Der bliver ikke givet saa meget som en millimeter, en toeddel, et smil, et noget som helst. Jeg har lyst til at vaere modbydelig og provokerende. Sige ting bare for at saare. Mine oejne foeles smaa og stikkende og alt hvad de ser er ligegyldigt, latterligt eller grimt.

Den tykke kone kan gaa paa et andet fortov, den lille dreng kan skrige sine infame boernelyde et andet sted, den lavpandede mand paa scooteren kan bare vaelte og splatte sin hjerne ud over asfalten, den smilende pige der staar i vejen burde vrikke rundt paa sin ankel og bryde sammen i smerte. Jeg hader dem allesammen.

Jeg har the blues idag. Uden grund umiddelbart.

Eller ogsaa er jeg bare for en stund traet af surrogatvenner man lige har moedt, at skulle moede nye mennesker hele tiden, at vaere venlig og interessant 24/7, at foele mig som et produkt paa den store hylde for mennesker der er ude at rejse.

Vejret er smukt, Isla del Mujeres er et nemt og billigt sted at vaere. Vores hostel er forrygende og der er saagar et bordfodboldspil. Men jeg er ligeglad og har bare lyst til at snerre af folk der kommer indenfor en meters afstand.

Gad vide om man kan faa menneskeallergi?

Jeg savner mine venner, familie og andre derhjemme som kender mig som den jeg er.

Nu vil jeg gaa mig en lang lang tur her i det ukendte landskab og bagefter vil jeg drikke mig en spand oel paa stranden. Og ioevrigt blaese det hele et langt stykke...