Jeg er gal og ikke gal

Mine overvejelser om køb af kasteøkser skal i øvrigt ikke sættes i sammenhæng med mit sure opstød forleden. Det skal for god ordens skyld også fastslåes at problem 1 ikke er løst med øksebrug!

Nej det er såmænd bare en vild ide, som kommer sig af at det giver mig et adrinalinsus at hamre en stor økse afsted mod et mål og se den ramme med en ødelæggende kraft. Jeg har prøvet det nogle gange og nu er det blevet lidt af en besættelse at ville eje sådan en økse. Det må være nogle dybe primale urinstinkter, som rør på sig. Men jeg begynder at forstå folk, der fortæller at de føler sig magtfulde når de står med et skydevåben. Jaja - det er en lidt gal og halvskør ide, men det er vel i virkeligheden ikke spor mere tosset end bueskydning, hammer- og spydkast?

Problem 1 er løst

Nu er mit ene problem i forbindelse med min rejse til Mellemamerika løst. Med lidt held kan problem 2 blive løst i slutningen af ugen, hvilket så vil efterlade mig med to udfordringer.

Problem 1: Af få afgjort, hvad vi gør med lejligheden når vi skal ud at rejse. Vi kan fremleje eller opsige.
Problem 2: Jeg har orlov en måned før de andre to jeg skal rejse med, så jeg skal finde nogen at rejse med ihverfald den første måned.

Jeg har engang hørt at der ikke er noget, der hedder problemer - kun udfordringer. Men havde man mange udfordringer kunne det være et problem, som jo så i virkeligheden er en...ja du gættede rigtigt: udfordring. Man kan sige at det måske er lige vel akademisk, men der er lidt om snakken. Problemer bruger man energi på at bekymre sig om, udfordringer bruger man energi på at finde løsning på.

Udfordring 1: Få fremlejet lejligheden med møbler i perioden 1. september til 15. januar
Udfordring 2: Finde en rejsekammerat i september, som jeg svinger med og som har samme planer som mig

Nu har jeg brugt en del energi på at bekymre mig, men snart kan jeg bruge den på at få løst de udfordringer jeg står overfor. Og gevinsten er klar: hvis jeg kan få fremlejet lejligheden så kan jeg rejse afsted med ro i sindet. Får jeg arrangeret en rejsekammerat, så skal jeg ikke rejse alene og så tør jeg godt stå ud af flyveren når jeg lander i Mellemamerika.

PS: skrevet klokken halvsyv i morges i toget til København, så hvis der er slå- og kommafejl spør jeg bare "hvor godt staver du selv når du lige er stået op?

Goddaw mand øksekast

Det er da helt normalt at ville anskaffe sig en kasteøkse....eller to? Ikk'?

Eller er det først når jeg fortæller, at jeg ved hvor I bor, at I bliver nervøse?

Jeg kan altså ikke finde mine piller....

Interview meme

For et par dage siden fik jeg de fem spørgsmål fra Rasmus til mit interview og jeg må give ham ret i at de er et hit. Nu bliver det spændende om svarene også bliver det, for et par af dem kender jeg ikke selv svaret på endnu.

Her er de fem fantastiske og drilske spørgsmål:

1. Hvad er helt præcist det fede ved film med sværd, og har du en yndlingsfilm indenfor genren?

2. Ifølge din fødselsattest må du efterhånden være omkring de 30 - er det så ikke på tide at blive voksen og lave voksen-agtige ting?

3. Hvordan lærer man at drikke whiskey "rigtigt"? Jeg har længe været nysgerrig efter hvordan man kan drikke det uden cola eller noget lignende til at blande op med

4. Hvad er dit gamle, danske yndlingsord, og hænger din antipati mod golf monstro sammen med, at der er så mange mporterede, engelske ord i det?

5. Hvis du nu fik besøg af Uma Thurman (komplet med sværd og gult, stramt tøj) i morgen aften, hvad ville du så kokkerere til hende?

Kan du gætte svarene?

Hvornår er det egoisme?

Så meget spekuleren blev det heller ikke til. Det er utroligt, hvor hurtigt søvn kan induceres når man får en godnatøl.

Dog nåede jeg at tænke over noget i badet i morges. Hvordan kan jeg afgøre om min harme over en anden persons ændring af planer ud fra egne behov, blot er et udslag af min egoisme: jeg vil jo bare have at det jeg har planlagt bliver til noget. Glemmer jeg at tage hensyn til ham?

Jeg synes det faktisk ikke, men tanken lurer i baghovedet "hvad nu hvis det forholdt sig sådan".

Lige nu er jeg også lidt trodsig og har lyst til bare at gøre noget rigtigt drastisk, bare for sådan lige at være sikker på at jeg ikke føler mig krænket og trådt på.

Det går over. Skal bare lige rase af.

Det er s.. ikke fair

I knapt to år har jeg arbejdet frem mod et mål. Jeg har være sparsommelig i min hverdag, foretaget ofre, prioriteret drømmen, kalkuleret, spekuleret, undersøgt, handlet konsekvent og endelig planlagt. Jeg har gjort alt, hvad der burde være nødvendig for at kunne nå målet, som er at realisere en drøm. Målet har hele tiden været tydeligt og meldt klart ud. Og nu hvor der er så kort tid til, så ramler flere ting. Trods alle mine planer, har jeg ikke formået at planlægge med at andre pludselig prioriterer anderledes og manglende reflekteren over det vi havde sat os for.

Som følge deraf må jeg nu slås med at få løst to problemer, førend jeg kan rette min energi mod at realisere drømmen. Jeg skal nok få dem løst, for jeg finder altid en løsning. Men hvor er det surt! Lige nu er jeg virkelig skuffet og føler at mine mange kræfter og ofre har været en forgæves. Det er sgu ikke fair, for jeg føler at jeg har gjort alt det rigtige, og alligevel står jeg lige netop i den situation jeg har forsøgt at undgå.

Drømme er nu engang sådan, at de skal realiseres nøjagtigt som man ser dem for sit indre blik Alt andet føles som en billig replika, en accept af det middelmådige. En hån mod drømmen. Man må ikke gå på kompromis ,når man skal realisere en drøm. Og det bliver jeg nødt til...

Jeg skumler i natten og forbander den søvnløse spekulation...

Glædesliste

Jeg læste på liv i Lisa? og fandt hendes Gladliste. Det mindede mig om, at jeg har en lille kinabog med en liste over ting, der gør mig glad. Efter noget intens søgning, som i øvrigt bragte hele fire glemte ting frem til overfladen, fandt jeg den.

Ud over "gladlisten" lavede jeg også en liste over ting, jeg gerne ville prøve. Det er nu snart halvandet år siden jeg lavede de to lister og status er at, bortset fra en lille håndfuld punkter, så har jeg gjort de ting som gør mig glad i udpræget grad. Samtidigt har jeg prøvet syv af de ting jeg satte mig for, og lagt planer for fem andre. ALt i alt en realiseringsgrad på cirka 50%.

Jeg har virkeligt været inspireret den eftermiddag på Cafe Rookie i Silkeborg, for jeg fik også lavet en liste over gode vaner.



Glæde i nuet
fortidens skygge blegner
legen er lyset