Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

Name: Jeppe Abildskov
Location: Århus, DK

fredag, maj 21, 2004

Pyt er kun et fattigt ord

Jeg må være blevet ældre og klogere! Hurra! Ikke just gammel og vis, men måske bare lidt mindre dum på livet. Normalt når jeg har lavet noget rigtigt dumt, vil jeg ærge mig i lang tid efter og svælge i de fejlaftige valg og alle de rigtige beslutninger jeg ikke tog. Men efter at have dummet mig onsdag aften...aaarh okay lad os være ærlige og sige nat..er jeg allerede på vej til at have rystet det hele af mig.

Selvpineri har jeg alle dage været en yppig udøver af. Helt uden hjælp kan jeg matre mig selv både længe og vedholdende med den dygtige torturbøddels sans for præcision.
Tramp tramp tramp! Hælen jogges med stor sikkerhed i bund på de sjælelige ligtorne.
Især når det har været helt unyttigt har jeg været rigtig god til det. Men det har egentlig aldrig rigtigt givet noget særligt resultat, altså ud over en masse ørkesløse spekulationer.

Fortrængning er en noget jeg aldrig rigtigt har excelleret i. Men nu hvor jeg har smagt dens søde frugt, vil jeg absolut hengive mig til den om ikke ligefrem ædle så nyttige diciplin.

Nææææ ordet pyt! vil fremover blive en fast bestanddel i mit vokabularium og en god hjælper i mine fremtidige (og forhåbentlig korte) kriser.

Faktisk er jeg helt stolt af mig selv.

Pyt pyt pyt pyt pyt PYT!

Ja det lyder s.. godt!

onsdag, maj 19, 2004

Rejs jer kammerater!

Rejsekammerater er nu fundet - to styks søde, åbne og fornuftige piger med rejseerfaring. Jeg mødte igår for første gang de to piger, som jeg har mailet med omkring, at vi kunne slå følge på rejsen til Mellemamerika.

Det gik rigtigt godt - og vore planer kan passe sammen, og endda bedre end vi måske havde regnet med. Dermed er min ene udfordring nu gået til udførings- og planlægningsfasen.

Jubii!

Mit største problem idag er at jeg skal stå i baren til grise-firma-festen i aften og ikke er sikker på at jeg kan nå at drikke alle de gratis øl jeg får for det på fire timer fra ti til to. Men det er sgu nok et luksusproblem.

mandag, maj 17, 2004

Interview - spørgsmål 2

2. Ifølge din fødselsattest må du efterhånden være omkring de 30 - er det så ikke på tide at blive voksen og lave voksen-agtige ting?
Tjoo...
Ja jeg kommer ikke uden om at livets store timeglas lader ubønhørligt sandkornene falde, så det uundgåelige er lige om hjørnet: jeg bliver 30! Men jeg har bestemt mig for, at det først er når man er blevet 30, at man skal gøre voksenagtige ting, opprioritere fornuften, handle logisk og optimalt ifølge bankrådgiveren, forældre, kosteksperterne og andre fornuftsikoner.

Eller også kan man give pokker i det hele og gøre nøjagtigt hvad man har lyst til. Jeg spekulerer stadigvæk lidt over det, for jeg har indset at jeg er nødt til at have planen klar inden jeg fylder år. For den første tid efter det skarpe hjørne er jeg sikkert for chokeret og optaget af at ærge mig over alt det jeg ikke nåede, til at kunne anlægge en handlestærk strategi for resten af mit liv.

Jeg tror at det er nemmere at blive voksen end at forblive barn, så jeg vil nok nyde at gøre ikke-voksne ting i lang tid endnu. I virkeligheden gør jeg mange voksne ting, så jeg svælger nok lidt ekstra i de ungdommelige stunts jeg i ny og næ ser mit snit til at udføre.

Æv jeg er nok mere voksen end jeg lige havde regnet med.

Prærejsekuller

Jeg er begyndt at kunne mærke forventningen indfinde sig. Snigende og som en sagte kilden i maven.
Når jeg tænker på rejsen virker det nu som en håndfast realitet, at jeg skal afsted og ikke blot som en smuk opnåelig drøm. Det er fantastisk!!

Men det betyder også at jeg begynder at indse, at der er mange mennesker som jeg må undvære i lang tid. Og jeg ved ikke helt, hvilken Jeppe der kommer tilbage til dem. Tanker melder sig om at jeg har en forpligtigelse over for de mennesker der savner mig. Jeg må love at komme helskindet hjem. En god ven skrev "et løfte er et løfte".

Gud hvor bliver jeg altså sentimental når jeg tænker for meget.

søndag, maj 16, 2004

Min ven - her har du mig tilbage...

Ka' ikke lige huske, fra hvilken gammel dansk schlager citatet stammer, men det passer nu meget godt. Nu er jeg tilbage online.

At skrive weblog er noget jeg giver mig tid til, så når der sker meget i mit liv finder jeg ikke altid tiden til at skrive indlæg. Men så er der jo lidt at glæde sig til når jeg kommer tilbage igen.

Jeg har været en uge i København i forbindelse med arbejde og har været så heldig at kunne kombinere det med et besøg hos min ven M. Vi har virkeligt hygget os!

M er et fantastisk menneske og en dejlig ven, som jeg er meget taknemmelig for at have, så det har været en rigtig god uge. Og så har jeg opdaget lyksageligheden ved rødvin i tre-liters-karton. Livet er smukt!

For hver gang jeg er i København finder jeg byen mere tillokkende. Jeg tror godt at jeg kunne bo på Christianshavn. Både pizzeria Peto og knejpen "Stærkodder" virker som steder jeg kunne lære at holde af. Så er det jo også lige midt i Gasolin-land og bare at kunne se Knippelbro og andre steder fra Kim Larsens tekster er lidt fascinerende.

Interview - spørgsmål 1

Jeg kan se at Rasmus fem spørgsmål kommer til at tage en rum tid at besvare, og at svarene kan blive forholdsvist lange. Så nu kommer de et af gangen. Man kan opfatte det som en føljeton, hvor man til sidst må erkende at jeg er komplet afsindig eller ikke.

1. Hvad er helt præcist det fede ved film med sværd, og har du en yndlingsfilm indenfor genren?
Jeg er ikke helt sikker. Men der er noget uforpligtende over en film med mange sværd. Kampscener med hug- og stikvåben er rendyrket action og der er ikke plads til dialog og dybereliggende mening - det er en emotionelt udpræget endimensionel oplevelse. En kamp mellem godt og ondt - sort og hvidt. Jeg føler en barnlig glæde over at kunne hengive mig helt til smukt korregraferet action. Slagvåben er heller ikke så effektive som nutidens skydevåben, der kan rimeligt betjenes uden megen træning. Effektivitet med et sværd kræver træning, det aspekt kan jeg godt lide.

Den slags kampe er også meget personlige, fordi de kæmpende må stå ansigt til ansigt - det forstærker følelsen af opgør.

Måske er det jægerens urinstinkt der gibber i mig når der kæmpes på liv og død. Faktum er at det fascinerer mig som ellers er en fredelig mand.

Okay - jeg er nok bare lidt en drengerøv - men jeg er jo heller ikke 30 endnu.