Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

Name: Jeppe Abildskov
Location: Århus, DK

onsdag, maj 26, 2004

Pyt i anden

Ikke at forveksle med den svenske nationalret (hvis sammensætning iøvrigt altid har undret mig). Mit pytteri fra sidste uge har fået en udvikling. Hver gang jeg bliver konfronteret med mine gerninger tænker jeg bare "og hvad så?!", trækker på skuldrene og har vel en attityde der meget tydeligt viser at jeg er da ligeglad.

Det virker faktisk, for andre overtager min holdning og tænker pyt.

Pyt i anden!

Sækkepibemusik

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men der er altså noget særligt over sækkepibemusik. Noget dragende og beroligende melankolsk.
Da jeg var i Skotland og stod kold og træt en regntung gråvejrsdag ved loch'en og betragtede de grønne bakker omkring mig, da slog det mig at sækkepibemusik er det mest naturlige der kan opstå i sådan et landskab. Det var en fattet og sørgmodig ro.
Siden får jeg den samme følelse hver gang jeg hører sækkepibemusik.

Samtidigt er det alletiders at høre når man skal skrive noget, der skal være hurtigt færdigt, men også velformuleret.