Når hjertet driver kispus med min forstand

Nogle gange føler jeg at en mur af uhåndgribelig sørgmodighed vælter ind over mig, og jeg overvældes af en snigende udefinerbar følelse af ensomhed, selvom jeg befinder mig midt i mængden.

Når jeg tænker efter er der ingen grund til at have det sådan. Men hvorfor spilles dette puds? Hvad er det hjertet vil, når det driver kispus med min forstand?

Der er kun en ting at gøre - spise chokoladen der ligger på mit skrivebord, tage ud i solskinnet og forkæle mig selv. Kun som en modpol naturligvis. Hvor der er Yin skal der også være Yan - og Yan kan godt være burgermad, solskin på min pande og belgisk klosterøl.

Åbent spørgsmål

Kan man godt have et rent hjerte og en beskidt mund?

Er det en gun?

Igår faldt jeg i svime foran yndlingskanalen DR2, thi de sendte Lonely Planets pilotguide om Mayaruten som er lige præcis det område, hvor jeg starter min rejse 1. september.

Det var en stor oplevelse at se en lille mundsmag af alt det jeg skal se og opleve om ikke engang tre måneder. Der var så meget spændende, flot, anderledes og eventyragtigt. Men der er altid en slange i paradis og to bemærkninger har brændt sig ind i min hukommelse. En amerikansk rygsækrejsende, der ved Guatemalas grænse sagde "This is no Disneyland. Be aware of the guns. They have so many guns!".

To andre rejsende med to års rejse på bagen i Mellemamerika sagde om Guatemala city at efter 20 minutter kunne de ikke komme ud af byen hurtigt nok.

Pyt! Jeg sørger for ikke at være i G. City længere end nødvendigt og hvis der er optræk til noget må jeg byde på øl. Måske skulle jeg lære at sige noget på spansk om sammenhængen mellem store pistoler og små tissemænd....

Er det en gun Jeppe? Hvad skal du med en gun Jeppe?

Luksusproblematikløsningsteori søges!

Jeg har i øjeblikket en følelse af, at jeg ikke anvender tiden fornuftigt. Det er som om, at der ikke rigtigt er fremskridt på de områder hvor der bør være fremskridt. Rejseplaner, fremleje af lejlighed og se alle mine venner.

Men når jeg gør op hvad jeg bruger min tid på kan jeg konstatere at jeg egentlig bruger tiden på nogle udemærkede aktiviteter; koncerter, bluesjam på Fatter Eskil, grille i parker, Mols Ego challenge, teamweekend med vikingetema (som i øvrigt var helt fantastisk), rollespil, tur til Horsens Stadion osv osv.

Dog er der en stor rest af ting jeg burde, skulle, ville gøre, som der ikke har været tid til. Hvis jeg nu laver en liste...men så forsvinder spontaniteten formentlig.

Måske må jeg bare indse at antallet af fornuftige gøremål overstiger den tid der er til rådighed. Det må vel karakteriseres som et luksusproblem.

Men hvad gør man egentlig med luksusproblemer? Fjerner man luksusen ved at løse problemet???

Ikke den store aktivitet herinde

Jeg har haft travlt i de sidste par uger. Men ikke med alle de ting som er vigtige, men alle de små uvigtige og hyggelige ting. Generel dovenskab og en snigende skriveblokering har gjort at webloggen har ligget stille i et stykke tid.

Men nu er jeg tilbage igen og skriveblokeringen er lettet, sjovt nok i takt med at jeg har problemer at tumle med. Lidelse er åbenbart det bedste stof....

Regnvejrsblues...

Om det lige er regnen der sætter mig en en lidt blå stemning ved jeg ikke, men jeg føler mig lidt på sidelinien idag. Flere jeg kender har store ting som sker i deres liv; fremgang, nye kærester, nye karrieremuligheder, etablering af forhold og giftemål, afslutning af uddannelser osv osv.

Jeg føler at mit eget liv står lidt stille - på trods af udsigten til en rejse som formentlig kommer til at blive en af de største oplevelse i mit liv.
Sandheden er at jeg ikke selv søger udvikling af mit liv på andre områder end de som har med rejsen at gøre. Fokusering koster. Jeg betaler gerne prisen, men når det regner virker prisen høj.

En anden ting jeg har lagt mærke til er min gryende forventninger, til den person jeg er når jeg kommer hjem fra rejsen. Jeg er bange for at mine forventninger er høje og måske er rejsen lidt ved at udvikle sig til en undskyldning for ikke at ændre på nogle ting. For de ændrer sig jo alligevel i løbet af rejsen....