One-trick-pony?
I denne EM-tid er det jo populært at illustrere alt ved fodboldeksempler, og med forskelligt held. Jeg iøvrigt tror godt at jeg vil bønfalde andenrangspolitikere så som byrådsmedlemmer, amtsborgmestre og alle fra Dansk Volkspartei: Stop nu - i lærer det aldrig!
Når det er gjort vil jeg springe direkte til mit eget eksempel. Det siges at en fodboldspiller skal mestre både det nemme og det svære for at være komplet og vide, hvornår man skal gøre noget enkelt og, hvornår man skal forsøge det geniale.
Det må være det samme I det professionelle erhvervsliv. Man skal kunne både det konventionelle og det ukonventionelle for at være rigtigt dygtig, for at kunne gøre en forskel.
Vi må alle erkende at vi indeholder mest af den ene - at vi er traditionelle eller utraditionelle. Begge ting har fordele og ulemper ved at nogle ting enten bliver meget svære eller ganske simpelt ikke er muligt. Den meget traditionelle får ofte svært ved at gøre noget rigtigt uventet og utraditionelt. Uden at blinke vil jeg og mine omgivelser utvetydigt dømme mig som en af de enddog svært utraditionelle. Jeg har så til tider svært ved at gøre hvad der er traditionelt a.k.a normalt a.k.a. fornuftigt.
Spørgsmålet som rumsterer i mit hoveder er: hvad mon er nemmest at få en traditionelt tænkende person til at tænke utraditionelt eller at få en utraditionel til at tænke traditionelt?
Jeg kunne godt tænke mig at være lidt mere traditionel. Bare en gang i mellem og altså bare en lille smule. Men jeg er nok oppe imod overmagten....
Når det er gjort vil jeg springe direkte til mit eget eksempel. Det siges at en fodboldspiller skal mestre både det nemme og det svære for at være komplet og vide, hvornår man skal gøre noget enkelt og, hvornår man skal forsøge det geniale.
Det må være det samme I det professionelle erhvervsliv. Man skal kunne både det konventionelle og det ukonventionelle for at være rigtigt dygtig, for at kunne gøre en forskel.
Vi må alle erkende at vi indeholder mest af den ene - at vi er traditionelle eller utraditionelle. Begge ting har fordele og ulemper ved at nogle ting enten bliver meget svære eller ganske simpelt ikke er muligt. Den meget traditionelle får ofte svært ved at gøre noget rigtigt uventet og utraditionelt. Uden at blinke vil jeg og mine omgivelser utvetydigt dømme mig som en af de enddog svært utraditionelle. Jeg har så til tider svært ved at gøre hvad der er traditionelt a.k.a normalt a.k.a. fornuftigt.
Spørgsmålet som rumsterer i mit hoveder er: hvad mon er nemmest at få en traditionelt tænkende person til at tænke utraditionelt eller at få en utraditionel til at tænke traditionelt?
Jeg kunne godt tænke mig at være lidt mere traditionel. Bare en gang i mellem og altså bare en lille smule. Men jeg er nok oppe imod overmagten....