Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

Name: Jeppe Abildskov
Location: Århus, DK

tirsdag, juli 06, 2004

I biografens mulm og mørke

Mikkel og jeg så The dreamers igår inde i Øst for Paradis.

Den er ganske anbefalelsesværdig med sit stille intense udtryk. En film der handler om frigørelse på flere fronter; sexualitet, kultur og ikke mindst overgang til voksenlivet.

Det skader ikke oplevelsen at skønne Eva Green i denne ene film har flere nøgenscener end mange skuespillerinder har i en hel karriere.

mandag, juli 05, 2004

Pok...%£$@/&%'s osse!!!

Nu har jeg været på arbejde siden kl. 7:30 og her ti timer senere er jeg endelig klar til at cykle hjem. Men nu har det lige akkurat givet sig til at regne.

Hvor uretfærdigt er det!

Der bliver ingen "singin' in the rain" her - for s... %£$@/&%!!!

søndag, juli 04, 2004

Skulle det være sommer?

Sikken noget sjusk!

Godt jeg skal 4½ måned til Mellemamerika, hvor solen (i min fantasi) skinner konstant.

Update mandag eftermiddag 14:14 - har lige opdaget at jeg har sat en / forkert i et HTML-tag, hvilket bevirkede at hele min weblog fik en sirlig skrå skrift.
Det er fikset nu. Detaljer, detaljer, detaljer....

Sandt og skønt

Vi så igår en film af den slags som man kun har med hjem fra Blockbuster fordi der ikke var nogen af dem man ville have. Jeg behøver vist ikke at sige at forventningerne ikke var særligt høje. Personligt var jeg skuffet over at Martin og Daniel kom hjem med to film, uden antydning af at der var sværdaction i nogen af dem.

Filmen Sin eater var faktisk ikke noget specielt, men der kom dog et godt citat af Keats "Sandhed er skønhed og skønhed er sandhed". Det er da smukt!

At være eller ikke være

Jeg har brugt det meste af mit liv på at blive. Blive den jeg er. Nu vil jeg være, og måske vil jeg blive, ved at være den jeg er.

Mohammed gider ikke længere at gå til bjerget, så nu må det komme til ham.