Yo tengo mucho dinero!

Saadan!! Nu ruller det for Abildskov og hans guatemalanske kommunikationsshow!

Her til morgen har jeg faaet bekraeftet at mine checks bliver genudstedt. Idag har jeg faaet wired 500 USD til Antigua, hvor jeg er nu. Det kan holde mig koerende i ca tre uger. At jeg saa faar dem i det lokale guld quetzales er ligemeget.

Mandag morgen skal jeg igen ringe for at faa at vide, hvilken bank jeg faar genudstedt mine checks. Der er en god chance for at det bliver i Antigua mandag eller tirsdag. Saa kryds fingre for mig klokken 20:00 dansk tid!

Hvis ikke saa faar jeg dem i en af de byer i Honduras som jeg rejser igennem fra starten af naeste uge.
Ydermere er der styr paa situationen paa alle andre ting som har forbindelse med tyveriet, bortset fra genudstedelse af flybilletter.
Men hvor svaert kan det vaere?

Haenderne over hovedet!! Idag er en god dag!

PS: Mor, imorgen bestiger jeg en skidefarlig vulkan saa der er stadig noget at bekymre sig om...

What you pick up in a pickup

Idag har vi vaeret paa udflugt med sprogskolen til en landsby i omegnen.

Vi koerte i en pickuptruck som med vanlig forsinkelse hentede os i byen. Efter tyve minutters bumblet koeretur paa veje, der gik fra rigtigt gode til absolut elendige i den raekkefoelge kom vi til en picturesk landsby omgivet af malerisk marker og maejestaetiske bjerge. Wow!

Da vi kom ind i huset hos den lokale kvinde vi skulle besoege maatte vi hele turen rundt og hilse paa de ti personer der var. Mit navn var genstand for stor morskab. De syntes at det var et virkeligt sjovt og soedt navn. Dog mente jeg at kunne fange at Don Jeppe (Don Yepee) maatte betyde noget paa spansk.

Ganske rigtigt Yepee er et kaelenavn for store drenge, saadan lidt ala groenaert eller fister.
Hmmm! Da jeg spurgte om det var meget komisk at jeg hed det sagde de alle, nejda overhovedet ikke for jeg hed jo Jeppe. Omend de udtaler det stort set ens var det altsaa ikke noget man grinte af. Det var blot morsomt.

Hvad forskellen var ved jeg ikke, men de var utroligt soede og syntes oprigtigt at mit navn var interessant, morsomt og ret fedt paa en og samme gang.

Om ikke andet var jeg midtpunkt uanset hvad vi lavede. Don Jeppe er populaer hos det guatemalanske folk. Alle smiler, griner og klapper mig paa ryggen.
Og hvad goer det saa at man har et fjollet navn?

Efter en tur ud i marken, hvor hoejdepunkterne var da vi fandt en doed babyslange og fik at vide at moderen naturligvis var taet ved og da kvindens soen skoed et kaffebaer i roeven paa Daniel med sin slangeboesse.

Tilbage i huset fik vi et traditionelt guatemalansk maaltid. Selvsagt fik Don Jeppe henholdsvis ros, latterbroel og stor opmaerksomhed under sin frembringelse af fire naesten runde tortillas.

Klask en dejklump frem og tilbage mellem to vaade haender og du ved hvad jeg mener.

Den traditionelle mad er fantastisk laekker. Sund er den velsagtens ogsaa. Staerk og sukkersoed kaffe til mad blir nu alligevel aldrig helt min favorit.

Tilbageturen var absolut griner!
Vi sad alle bagi en aaben pickup, mens den arbejdede sig ned fra hoejderne. Milli som er den underviser der var med paa turen begyndte stort set uprovokeret at laere os alle de grimme, og dermed enormt interessante, gloser i det guatemalanske sprog.

Det var jo ikke fordi vi havde lyst, men eftersom jeg skal paa stadion soendag har jeg brug for dem.

En chickenbus kom lidt for taet paa og hans intense brug af horn var startsignal til et sandt raabeinferno fra vores side.
Han blev vist ret knotten over gloser som "boesse", "soen af en luder", "op i roeven", "spis mit lort" og den absolutte favorit "skrael min pik!".

Vi grinte saa vi fik ondt i maven.

Hvad man dog ikke samler op i en pickup!

Kommunikationshaj i Guatemala

Efter en lille uge med en hektisk kommunikationsaktivitet vil jeg nu paastaa at jeg er lokal kommunikationsekspert i Antigua.

Jeg ved hvor de billige internetcafeer er, jeg ved hvilke der rent faktisk har den brede hastighed de skriver, jeg ved hvilke hvor man maa skrive gratis ud, hvilke der har pdf-reader, hvilke der har nye versioner af word. Jeg ved hvor de tager de bedste fotokopier, hvor man kan faxe, hvor man kan faa scannet noget ind af nogen som ved hvad de laver.

Naturligvis ved jeg hvorhenne man kan ringe billigt til Europa og hvor telefonen virker selvom byens telefonnet klager.
Hvis nogen har brug for hjaelp saa bare sig til. Det koster tilgengaeld kun en flybillet til Danmark...

Nu har jeg fra min ende snart gjort alt hvad jeg kan. Alle relevante, irrelevante og urimelige informationer er sendt til Danmark og England. Rejseforsikring, udsteder af rejsechecks, Cubas immegrationskontor, rejsebureau, bank, foraeldre og lillebror, Synoptik, min chef og talrige andre personer er nu sat igang med at loese de sidste ting.

Saa vil jeg drikke endnu en dobbelt magaritha og haabe paa det bedste!

PS: Hvis der er flere som har en pose held de kan undvaere saa har jeg stadig brug for lidt ekstra. Alle bliver beloennet med et glas aedelt spiritus ved hjemkomst (ja jeg skal voldhandle toldfrie drikkevarer)

Fremgang paa flere fronter

Jeg har faaet flere kopper held og tusind tak for det! Allerede nu er der fremgang paa adskillige fronter.

Det er eksempelvis nu over en dag siden at der er blevet spildt stearin paa mig.

Ellers har jeg nu faerdiggjort de formularer jeg skal udfylde, lavet liste over alt hvad jeg har mistet og faaet skrevet en fin beskrivelse paa engelsk af hele det skaebnessvangre haendelsesforloeb.

I m0rgen er store xeroxdag. Jeg skal kopiere, faxe og sende dokumenter med DHL. Fedex har vist sig at vaere urimelige baade med hensyn til pris og med overholdelse af loefter.

De fire dage Fedex svor det ville tage at hjemsende en kasse med indkoebte souveniers tog 14 dage og kostede en hulens masse penge.

I gaar ankom Daniel og Martin i god stand, dog en smule vaade af regnen og uden rygsaekke.
Naar jeg kommer tilbage til vores hostel bliver det interessant at hoere om deres tur til Guatemala internationale lufthavn har givet pote. Det haaber jeg saa sandeligt!

Ved rent held fandt Lisbeth og jeg et par fantastisk soede mennesker som vi moedte i Coban. De bor ogsaa i Antigua og vi fik en drink og en hyggesnak paa en arabisk cafe (!).
De havde under en hektisk tur igennem sydoest Guatemala mistet sedlen med vore emailadresser. Nu har vi deres og de vores (igen).

Efter at have haft nu to gange fem timers eneundervisning er mit spansk allerede blevet ualmindeligt dramatisk forbedret. Nu kan jeg kommunikere med de lokale og foere samtaler. Det mener jeg ihvertfald selv. Om 20 eller 25 timer mere saa regner jeg med at spansk er godt nok til at jeg selv kan bygge videre saa jeg bliver i stand til at tale et rimeligt spansk naar jeg kommer til Peru og Cuba, hvor engelsk ikke er saa udbredt.

Ja min underviser Jorge Mario er en fin fyr som ligesom jeg er interesseret i fodbold. Paa loerdag skal jeg med Mario og hans venner paa stadion for at se det lokale fodboldhold banke en lokalrival. Han er nummer tyve i fanklubben og har advaret mig om at de har troejer paa, synger og raaber. Det lyder som rendyrket morskab og jeg glaeder mig!

Op og ned

Jeg er ved at loebe lidt toer for held. Dog er der stadig lidt paa tanken, men min lykkemotor hoster sagte.

Idag lykkedes det mig endeligt at finde en internetcafe, hvor jeg kunne faa udskrevet de forsikringsdokumenter som jeg nu skal hygge mig med. Netop da jeg glad kommer ud paa gaden med de dyrebare sider; ja saa begynder det at regne og mine papirer fik vand.

Nogen der kan undvaere en kop held?