Diarrè

vil jeg ikke oenske for min vaerste fjende.
Nej det vil jeg oenske for alle dem jeg ikke kan lide. For det er nemmerli' en rigtig straf. Isaer under fremmede himmelstroeg, hvor man paa faa sekunder tvinges til at vralte som en gigtplaget and med et stivnet smil og et febrilsk blik altimens man taeller de staerkt begraensede antal minutter man har til at finde et befriende toilet.

Naar man saa finder en restaurant har de normalt laast doeren til kundetoilettet. Helt sikkert fordi det paa den rigtige side af disken (absolut ikke den side jeg staar paa) er pissesjovt at se mig med stivnet smil og krampagtigt kropsprog forsoege at forklare paa mit begraensede spansk at jeg har noejagtigt tyve sekunder til at faa noeglen til toilettet inden jeg besudler deres blankpolerede flisegulv. Ha - hvem vil saa grine?

Nej se det er sgu en straf der er vaerdig for alle de som gaar langsomt paa fortovet, haever prisen for taxaturen til det dobbelte eller er selvfed som kun ensporede prototypeamerikanere kan vaere. HA!

PS: Pillerne smager af he.... til og jeg har absolut ingen ide om, hvilke kemikalier jeg stopper mig med...

Skildpadder i nattens mulm

Lisbeth og jeg tog onsdag morgen den foerste bus til det caribiske Costa Rica. Via en provinsby Cairibi kom vi videre ud til en stor chiquita-bananplantage, hvorfra vi sejlede med flodtaxa ud til den lille junglekystby Tortugero, som vel betyder noget ala "skildpadderup".
Og netop skildpadder er hvad stedet med 671 sjaele er kendt for. Paa de faa kilometer strand der ligger bag byen ankommer fire af Caribiens 6 havskildpadderarter for at laegge aeg.

Netop nu er det green turtle der kommer, omend vi er sidst paa saesonen og derfor kommer der kun nogle faa af de 180 kilo tunge dyr for at laegge deres 120 bordtennisstore aeg i dybe huller i skovkanten.

Selvom vi havde vaeret oppe allerede klokken fem om morgenen holdt vi ud til klokken ti om aftenen, hvor vi skulle med den lokale guide Steve ud for at se skildpadder paa den moerke strand.
Vi saa tre; en paa vej ned tilbage til havet, en paa vej op fra havet og en der lagde aeg for fuld hammer. Desvaerre maatte vi nyde synet af naturens vidunder med en flok standarddumme amerikanske turister. Da en af dem samlede et aeg op var jeg et oejeblik bange for at Lisbeth ville forklare hende hvor forkert det var. Men vi noejedes med at sende bedrevidende danske blikke i moerket. Amerikanere burde f.... holdes i snor eller forbydes at komme de gode steder hen.

Ja amerikanere, israelere, japanere og italienske busturister: dem kan vi ikke li! De fleste af dem er tanke- og respektloese, kommer altid i store flokke og har ikke oeje for andre, hverken turister eller lokale. Men de bringer dollars. Jeg haaber at de i den grad betaler overpris for de giver vi andre gringoer et daarligt ry.

At kunne fortaelle at man er fra Dinamarca giver altid masser af pluspoint hos de lokale. Enten kender de Danmark for en masse godt, har moedt danskere som de godt kunne lide eller synes bare at et lille land ovenpaa Tyskland lyder eksotisk og ergo er vi interessante.

I morgen eftermiddag klokken 15.10 flyver Lisbeth og jeg til Peru. Vi glaeder os rigtigt meget til en ny og anderledes kultur. Landene her i Centralamerika ligner hinanden en del, saa nu er vi efter to maaeneder klar til et frisk pust.

I dag var jeg igen paa nede paa Iberias kontor her i San Jose, og British Airways i Koebenhavn har ikke gidet at besvare Iberias formelle forespoergsel paa om de maa genudstede mine mistede billetter. Det synes jeg paa godt dansk er for daarligt.

Er der nogen som gider ringe til British Airways i Koebenhavn og se om de tager telefonen? Eller maaske sende dem en hundlort med B-post?

Laes dog paa din skaerm!

I morges ringede jeg saa til Thomas Cook, udstederen af mine nu hedengangne rejsechecks. Missionen var ret simpel, det resterende beloeb skal saettes ind paa min bankkonto, da jeg har mistet tiltroen til deres evne til at udstede nye rejsechecks.

Men naae det restende beloeb var jo wired til mig via Western Union. Nej mente jeg. Vi aftalte jo at den sidste transaktion skulle annulleres fordi det var en fejl eftersom det ikke var hvad jeg bad om sidst jeg talte med jer.

Hende: "Vil du nu have pengene paa din bankkonto?"
Mig: "Ja tak, det var lige det jeg sagde, saa det vil jeg gerne"
Hende: "Saa skal du gaa ind i Jyske Bank i Koebenhavn"
Mig: "Det kan jeg ligesom ikke, jeg er jo i Centralamerika"
Hende: "Jamen du skal altsaa gaa derind alligevel"
Mig: "Gu skal jeg f... ej! Jeg er f.. 20.000 km vaek og der staar paa din skaerm at jeg er i Centralamerika, og ioevrigt har I lavet endnu en fejl!"
Hende: "Forbindelsen er daarlig hr. Ring op senere." KLIK

...hvad f... skete der lige?

Rejsechecks er gode saa laenge man ikke faar dem stjaalet, men det er jo saa til gengaeld det eneste argument der er for dem.

Jeg har indset..

..at man ikke kan flygte fra sine daemoner.
De rejser bare med. Man er overraskende meget sig selv uanset hvor man er.
Skraemmende eller betryggende - vaelg selv...

Jeg er bare saa nem...

Nogle gange er jeg bare saa nem. Vi gik hele San Jose centrum igennem og saa vores del af plattenslagere, tricksters og nasserne. Ingen colones til haese Antonio fra Usa som var blevet roevet af luderne, ingen til "guiden" for at fortaelle at gadehjoernet vi stod paa var farligt og da slet ingen til den tandloese fyr med koppen.

Til gengaeld var der 2.500 colones (4 dollars) til den unge kunstneriske skoenhed med rottehalerne der solgte hjemmelavede t-shirts paa markedet. Et blink med et af de store brune daadyroejne og jeg havde koebt en blaa t-shirt i stoerrelse large.

Og jeg har slet ikke plads i rygsaekken og i forvejen rigeligt med t-shirts. Meeeen pigen var soed og gringoens kind roed....

Saadan!

Fire timer, to kopper vand, to taxier, en bus, syv skranker, fem kontorer og 150 dollars senere har jeg nu de vigtigste billetter genudstedt og fredag eftermiddag kan jeg sandsynligvis hente alle billetterne til min hjemtur fra Mexico til Danmark.

Dejligt at vaere i et land med hjaelpsomme mennesker der taler engelsk og bruger computere.

De fleste af mine udgifter med genudstedelse faar jeg refunderet, men de penge jeg ender med at tabe paa tyveriet er egentlig givet godt ud. Intet kursus i "personlig power", "selvtillidstraening" eller "faa styr paa dit liv" vil give noget naer det samme udviklingsmaessigt.

Selvom jeg har brugt en masse tid, mistet penge og maattet gaa og ringe en utroligt masse steder hen, har det givet mig fornemmelsen af at jeg kan klare vanskelige situationer og komme ud af det med skindet paa naesen og uden at tabe vaesentligt paa et i sidste ende.

Verden kan bare komme an. Jeg er parat (og paranoid).

Nu gaelder det

Saa er det idag at jeg skal ud til San Jose Lufthavn for at faa genudstedt alle mine flybilletter. Det bliver spaendende at se om det lykkes. Kryds fingre!

Fingrene vaek eller haanden sir knaek!

I dag har vi bare rejst heele dagen. Orv det var kedeligt.
Costa Rica skulle efter sigende vaere det mest civiliserede og velordnede land i hele regionen. Men det stemmer bare pis...daarligt med at vi maatte vente i koe i tre fucking timer ved graensen! Vel og maerke for at faa to hurtige stempler af en halvfed og ualmindelig ligeglad toldfunktionaer.

Men vi moedte en rar svensker som bor i Tyskland og taler lidt dansk. Maegtigt spas at sludre med ham i et par timer.

Graensen ud fra Nicaragua er en havelaage med to bevaebnee toldere. Saadan en ganske almindelig metalgitterlaage som der er hundrede af i et hvert dansk industrikvarter med bare en smule respekt for sig selv.
Udenfor laagen stod vi saa i en hob af mennesker som vist hverken skulle ud eller ind. Det gik naesten alt for nemt. Vi krydsede ud af Nicaragua paa noget der ligner tre minutter.

Da jeg skulle igennem havelaagen kom en ung slyngelagtig fyr ud af den. Idet han gik forbi mig maerkede jeg at han stak sin haand ned i min ene lomme. Han var lommetyv. Jeg opdagede det og i ren refleks hamrede jeg ham knaldhaardt over haanden med en knytnaeve. Han gav et hyl og trak haanden til sig. HA! Ta' den din ungdomsslyngel. Jeppe - tyvepak: 1 - 1.

Nu er vi ankommet vel til Costa Ricas hovedstad San Jose. Her er foraarsagtigt, paent og roligt.