Jeppes tankeunivers: 04-10-31

Ikke noget Macho Pichu

I morgen klokken lidt i otte bliver vi hentet af tourbureauets bus saa vi kan komme til startstedet for vores firedagestur til Manchu Pichu.

Vi glaeder os, selvom det formentlig bliver en regnfuld tur og andendagen bliver ret haard.
Her til morgen kom vores guide til hostellet for at briefe os om turen. Og til vores overraskelse kom en glad og soed pige paa en halvanden meters penge hen til os og praesenterede sig som guiden.
Men det tager vi absolut som noget positivt. Hun virker baade soed og kompetent. Da kvinder jo saa rigeligt slaar vi maend paa social intelligens og ansvarsfoelelse betyder det at vi nok skal faa en god tur i behageligt tempo. Ikke noget machofis her.
Altsaa jeg regner jo naturligvis med at vaere forrygende gaaende, men omvendt ved jeg ogsaa hvor umulig jeg er til at gaa opad.
Ned kan man altid komme - og isaer i regnvejr.

Saalen paa min Salomonstoevler kommer helt sikkert med i aftenboennen, for meget kommer til at staa og falde med dem... (ja okay den var simpelthen saa oplagt at jeg ikke kunne modstaa)

Vi har vaeret ude at shoppe saa vi kan vaere klar. Udstyr koster heldigvis ikke ret meget her, og man kan finde udemaerket kvalitet imellem hobene af dingenoter og paaklaedning af tvivlsom kinesisk kvalitet.

Jeg har de senere dage laest i en bog om de hedengangne riger i Perus historie og naturligvis snydt lidt og laest om inkaerne selvom de staar sidst i bogen.

Selvom jeg efterhaanden har laest en del om inkarigets fald har jeg stadig meget svaert ved at forstaa at knapt 300 spanske lykkeriddere kunne undertvinge et stort rige med millioner af indbyggere. Er rige der havde sin storhed takket vaere et veludviklet vejnet og stor dygtighed indenfor logistik og dermed hurtigt kunne sende mange tropper til afsides provinser naar det var noedvendigt.

Inkaerne var i stand til at samle velbevaebnede diciplinerede haere paa baade et- og tohundredetusinde mand.
Den sidste inka, som havde narret spaniolerne ved at spille marionetmonark, havde i al hemmelighed arbejdet fra begyndelse paa at smide spaniolerne i havet og genskabe inkariget. Da han endeligt satte planen i vaerk sendte han en haer paa knapt tohundredetusinde krigere mod Cusco, som var holdt af 170 spanske soldater, hvoraf kun 80 var til hest.

Efter en ugelang strid havde spanierne indtaget et uindtageligt citadel og draebt bogstavelig talt flere tusinde forsvarere.

Den enorme inkahaer var tvunget til at fortraekke.
Forstaa det hvem som vil. Jeg kan ikke forstaa, hvorledes noget senmiddelalderligt vaaben kan vaere saa overlegent at noget saadan kan lade sig goere.

Vi er hoejt hoejt oppe

Saadan synger Steppeulvene i

Blokaden af Arequipa ophoerte igaar eftermiddag og vi kunne derfor tage en natbus til Cusco klokken 20.00.
Vi har naesten kun godt at sige om busselskabet Cruz del Sur (sydkorset); punktlige, sikkerheden i top, ro i busserne, aftensmad ombord, al den anisthe man kan drikke og saamaend ogsaa bingo (!). Men de burde nok investere i at flytte saederne 10 cm mere fra hinanden. Der er knapt plads til en gringo stoerrelse medium og helt sikkert ikke til en gringo stoerrelse large.
Ja det er da meget hyggeligt at faa saedet foran lagt knaldhaardt ned paa knaeene 5-6 gange i loebet af natten....

Vi ankom til Cusco i 3300 meters hoejde. Her var koldt og man maerker tydeligt at der er mindre ilt i luften. Vi skulle gaa soelle 50 meter op af en stejl gyde til vores hostel, og vi prustede som en overvaegtig tysk sexturist den sidste aften i Thailand. Det var ret soelle.

Det betyder at vi er tvunget at slappe af et par dage for at vaenne os til hoejden.
Jeg har i butik nummer nogen-og-tyve (Lisbeth kan bekrafte) fundet den helt rigtige pandelampe. Bjergterraen kom an!

Vi har shoppet os fattige i lokale uldprodukter (igen) og satser nu kraftigt paa at Perus postetat holder et hoejt kvalitetniveau og omvendt proportionalt lavt prisniveau. Vi har i hvertfald en lille lama eller to at sende hjem.

Update 17:43

Jeg er nu oppe paa at vaere blevet antastet af to transvisitter paa gaden, der vil saelge mig tyggegummi...

Det skider jeg sgu paa!

Igaar fik vi det bedste mexicanske mad paa en lille restaurant, hos en lille flink og usandsynligt naersynet dame.
Ak og ve - vi har begge haft ondt i maven siden.

Lisbeth kom sig igen efter to timer, mens jeg tog den store tur i nat med feber og et stort antal besoeg paa toilettet.
Helt fjollet var det i nat da jeg laa under tre taepper, to lagner og min nyindkoebte alpacauldponcho, og froes saa bitterligt. I den anden ende af vaerelset laa lisbeth med et lagen og svedte tran. Behoever jeg at sige det var svaert at forklare hende at det altsaa var skidekoldt og vi burde lukke vinduet?

Blokaden er nu ophaevet og vi kan komme med en natbus til Cusco i aften klokken 20. Ti timer og et ukendt antal ture paa toenden senere ankommer vi til Cusco.

Ellers har vi set ikke saa faa bizzare optrin. Fra restauranten paa 1. sal paa Plaza grande saa vi en fuld gammel mand med p... haengende ude af bukserne efter et ret kikset toilette i et bed midt i den staerkt befolkede park. Sneg han sig vaek? Nej han dansede saamaend lystigt til musikken fra tre evigtglade Hari Krishnaer.

I dag ved middagstid fik vi lov at opleve det gudsbenaadede syn at se en gammel indianerkone i traditionel dragt lige kraenge kjole og underkjole op, saette sig paa hug paa kirketrappen og ellers bare lade urinen flyde.

300 meter laengere nede af gaden blev vi paa det naermeste overfaldet af en mand i kjole og paryk som absolut ville saelge os tyggegummi. Peru er ihvertfald ikke kedeligt.

Haaber Lisbeth saa det samme, for jeg har drukket cocathe til morgen....

Tre strejker og du er ude

eller three strikes and you´r out som de siger i Kamerika. Det haaber jeg soerme ikke. I Mexico city maatte vi gaa direkte igennem elvaerksarbejdernes demonstration og nu er vi saa i Arequipa, hvor strejkende peruvianere imod forhoejelse af benzinpriser har lagt en to-dages-blokade om byen.

Det vil sige at ingen busser koerer til eller fra byen og som en gut i et flybureua sagde: "Jo vi flyver skam, og vi har stadig et par taxachauffoerer der godt toer koere til lufthavnen...". Nej ellers tak - jeg giver ikke 69 dollars for en tur i et postfly, som vi maaske aldrig kommer ud til.

Naa men Arequipa er da ogsaa en hyggelig og afslappet by. Svaert at tro her bor en million og at det er Perus andenstoerste by (og at taxachauffoeren fra forleden holder med fodboldholdet fra Cusco fordi de lokale var for daarlige). Men tre dages ingenting her er for meget. De utroligt ihaerdige tjenere fra restauranterne paa Plaza Central er nu paa fornavn med os og noejes med at fortaelle at vi jo lovede at spise der naeste gang.
I morges blev vi omringet af tjenere fra to restauranter der loed lige gode - saa jeg trak en moent frem og bad dem om at vaelge. De soede piger tabte og Carlos med den enorme oerering fra Vikingo vandt.

Dagen har vi tilbragt med at se et stort nonnekloster, som er en by i byen, og det lokale museum med en frysetoerret pigemumie, der er 500 aar gammel.

Nu er det ikke skidt altsammen. Lisbeth kan faa et opkald af sin kaereste og jeg kan koebe en supergod pandelampe til 200 kroner. Og jeg har i lommet tre vouchere fra gutterne paa Plaza Central paa gratis pisco sour, som er den lokale drik.

Nu i Peru - busturenes og ikaernes land

I fredags kom vi tilbage fra skildpaddetur i Tortugero ude i junglen. Loerdag skulle vi videre med fly til Peru. Turen til lufthavnen gik med taxa inklusiv omvej pga. vejarbejde og lokal bus. Det gik fint og vi var i lufthavnen i fin tid. 26$ maatte vi slippe for at faa lov til at forlade Costa Rica. Avav!

Flyveturen var behagelig omend filmen var ret ligegyldig og maden ligesaa. I Lima lufthavn fik vi lov til at deltage i en spaendende happening, som bestod i at lade alle turister staa i koe i en time foerend en ligeglad kvinde i uniform kunne ryste paa hovedet af vore pas.
Herefter gik det staerkt. Vi fik vekslet penge paa tre minutter (og til lortekurs), vi var saa heldige at faa gennemlyst vore tasker uden at de skulle aabnes efterfoelgende (2 min) og umiddelbart efter blev vi shanghai'et af folk "som arbejdede for Limas turistkontor". Det viste sig senere at de arbejdede for et turistbureau som blev virkeligt kede af at vi ikke gad have deres 6 dages tur til 269 dollars. Den var da ellers uden kost og logi....

Naa men de skaffede os hurtigt en "billig" taxa som kostede en fjerdedel af de normale taxaer, og fortalte at det hostel vi ville tage til var lukket for laenge siden og at Lima centrum, hvor det laa, var rigtigt farligt om aftenen og isaer for tiden.
De reserverede et dobbeltvaerelse i et stort hus i velhaverforstaden Miraflores, som var meget sikker.

Der var en sikkerhedsvagt paa hvert gadehjoerne og de bredde avenuer var flankeret af en masse imponerende villaer. Herligt!

Naeste morgen ankom en person fra turistbureauet paa hotellet og efter morgenmaden blev vi koert til turistbureauets kontor, hvor de forsoegte at saelge os den famoese tur. Nixen bixen Karen Blixen!
Vi spurgte paa bedste spansk om de var vanvittige siden de troede at to bagpackere ville betale tre gange dagsbudget for noget uden kost og logi. Da vi spurgte efter busstationen kunne de ikke laengere fortaelle hvor den var "alle ved jo hvor den er". Farvel og tak.

Vi gik hjem til hotellet, fik en billig taxa til busstationen. Taxaen viste sig at vaere naboen der koerte os i sin private gasdrevne bil. Sjovt nok og billigt. Tilmed koerte han ordentligt og direkte.

Busturen til Nasca i det sydlige Peru var begivenhedsloes og vi ankom i provinsbyen klokken halvni om aftenen. Vi havde dog kun 200 meter til hotellet, som viste sig at vaere dobbelt saa dyrt og tre gange saa flot som Lonely Planet havde beskrevet. Men de var anbefalet som det bedste bureau for flyture over de beroemte gamle nascalinier i oerkenen.

Linierne er store figurer lavet af striber i oerkenens sand, som kun er synlige fra luften. De er 1500 aar gamle og flere er 200 meter lange.
Ved middagstid steg vi ind i et lille cesnafly og floej henover linierne. Stor oplevelse og de 40$ vaerd.

I aften tager vi bussen videre til "Den hvide stad", hvor vi haaber paa at se kondorer. Derefter skal vi til Pumo ved Titichacasoen hvor der er festival fredag. Da Puno ligger 3800 meter over havets overflade, saa det er det perfekte sted at afklimatisere inden vi paa soendag tager paa trekking paa inkastien der tager os over pas der ligger i mere end 4000 meters hoejde.

Travl uge!
Naar vi ankommer i morgen har vi rejst 8 af de sidste 10 dage. Det bliver rart med noget ro en dags tid i Cusco.

Alle busture tager lang tid hernede fordi afstandene er saa store. 7 timer i gaar, 11 timer i nat, 5 om to dage og 6 timer fredag.