Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, marts 17, 2005

Jeg er så glaaaad for min cykel

der var lagt op til en ægte Poul "Gud" Kjøller revival igår. Efter 6 måneders adskillelse blev jeg genforenet med min dejlige havelåge. Mikkel havde passet på den for mig - og havde sågar fået gjort bremserne mere menneskelige og fixet sadelpinden så sadlen ikke hele tiden falder ned.

Klokken 00.12 i aftes kørte jeg glad igennem det mørke Århus og mærkede vinden i håret da jeg suste afsted af nattetomme gader. Men euforien var der intet tomt over - den var fuldblods og sendte endorfiner rundt i hele kroppen.

Jeg var igen cykelejer og havde helt glemt, hvor fantastisk det er at cykle. Ihvertfald når man ikke skal skynde sig. For jeg er urimelig dårlig til at køre op af bakke. Jeg kan ikke forklare hvad der sker - men det må være et-eller-andet fysiologisk problem, som jeg ikke lige har fået kortlagt af lægevidenskaben. For svag i bentøjet det nægter jeg at se i øjnene.

Men selv efter en knaldhård reminder på Kirkegårdsvej på det sidste stykke vej til Trøjborg - så var jeg en glad mand da jeg kunne stille min skat i cykelkælderen.

Her til morgen er jeg så blevet mindet om at man jo kommer til at svede når man cykler. Men sved er da mandigt ikk'?