Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

søndag, april 24, 2005

Skriv dog dansk!

Kl. 15:41 på blogbot.dk var seks af de ni sidste indlæg på engelsk. Det er helt fint for mig at en dansker har en international weblog, men hvorfor f.... så tilmelde den blogbot.dk som vel er for danske weblogs.
Måske er det min kærlighed til det danske sprog som gør det, men jeg synes at det er så wannabe-agtigt, ligesom de der forsøger at bruge flere fremmedord fordi "det får mig til at lyde klogere". Næ - det får dig til at fremstå som et overfladisk opstyltet fjols.

Så skriv dog dansk eller tilmeld jeres weblogs internationale webloglister istedet for at tro jeg gider lade mig imponere over jeres engelskkundskaber.

Ja jeg er lidt gnaven når jeg er syg.