Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

søndag, maj 29, 2005

Havedag

Igår var en god dag. Sådan rigtigt god.
Vi havde havedag i vores andelsforening, og der var mødepligt til den årlige arbejdsdag i vores fælles have.

Umiddelbart kan det lyde slemt, men det var det overhovedet ikke. Det var fedt at bruge kræfter på at forbedre haven så den bliver flottere og mere anvendelig for os alle. Dog var det allerbedste at jeg følte at jeg nu har et sted hvor jeg hører til. Dette er min ejendom, min have, mine naboer, mit fællesskab, min identitet.

Og så er jeg blevet sej til at lægge fliser. Nemlig.

I aften skal vi alle grille i vores nu blomsterfyldte og velfriserede have. Det skal nok blive hyggeligt.