Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, juni 27, 2005

Dødsdrom og terapi

Jeg lovede min mor i tirsdags at jeg ville uddybe lidt, hvorfor jeg nu pludseligt ville være et røvhul.
Det kunne jo lyde som om jeg gasser op på den retoriske velo og drøner ind i en social dødsdrom og det er ikke ligefrem formålet.

Efter at have læst mit sidste indlæg et par gange er jeg kommet frem til at andensidste linie nok bare skulle fjernes og overskriften retoucheres til "Revserens år".

Det kan godt være, at det ikke er optimalt at revse andre for deres attitude, men jeg er et engageret og optimistisk menneske, der bare ikke rigtigt kan stille mig tilfreds med sådan bare at give op. Det er uværdigt og til dels barnligt (eller er det barnligt at tro man kan undgå at tabe?). Så derfor bliver jeg irriteret over uambitiøsitet og opgivenhed. Det mindste man kan gøre er da at kæmpe for det, tro på det og udtænke nye slagplaner, hvis de gamle fejler.

Nu har jeg i den ånd erkendt at røvhulleri extravaganza kun er effektivt som ventil for irritation. Istedet har jeg valgt en ny indgangsvinkel: terapeutisk fokusering.

Det er ikke noget med islandske sweatre og synsprøver, men en teknik, hvor jeg blot insisterer på at komme tilbage til emnet når nogen går i selvsving med piveri, konstant udfordrer udsagnet om at der ikke er noget håb ved at foreslå alternativer og ikke mindst benævner problemer som udfordringer og spørger hvordan vi tackler udfordringen.
Det kaldes at tage tyren ved hornene eller mere rammende Face the monster som det kaldes på amerikansk. Hvis ikke man gør noget for at ændre tingenes tilstand kan man ikke forvente at de ændrer sig. Vi bør opføre os som om vi er på hold med førstevælgeren, for så er vi nemlig svære at slå; og hvis man spiller med selvtillid ser det andet hold pludselig knapt så uovervindelige ud.

Jeg ved endnu ikke om det virker. Det kunne være at opfordringerne om at handle istedet for at pive skal følges op af et par lussinger og råbe "MAU!".

Flinke Anton er ikke tilbage han har bare skiftet taktik...