Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, juli 11, 2005

Cykelprygl og faergegemmeri

Vi var landet i den lille turistfaelde i the Highlands Aviemore. Der var en masse smuk natur og intet virkede mere naturligt end at spise all day breakfast indtil over middag og leje cykler til at tage ud til de smaa lochs og hoejlandsskovene og koere raes. Og raest det fik vi!

Ved den foerste soe (loch) kom vi ud paa et par smaa stier hvor jeg tog et slowmotionstyrt i en groeft som ikke lod sig passere da mudderet tog et solidt tag i hjulet saa jeg kom over uden cykel. Uden skrammer saa det var bare sjovt.

Senere da vi var rigtigt godt koerende kom vi alt for tidligt til den asfaltvej der foerte tilbage til byen. Men da der var en gangsti rundt om soen, hvor vi blot havde koert langs den ene side besluttede vi os for at tage den paa cykel. Vi gav den gas og kom ogsaa ud paa et par meget smalle og stejle stier, hvorfra vi maatte fortraekke til den kedelige hovedsti.

Foer det sidste sving og paa en sidste bakke ramte min cykel pludselig en sten - om det var en pedal eller selve forhjulet ved vi ikke, men jeg tog ihvertfald et spring udover styret og et rullefald ned af bakken i et gracioest stunt der endte med at jeg blev indhentet og fik cyklen i nakken. Gustav var fornuftig og bremse saa snart han saa (og maaske noed synet af) mig styrte. Desvaerre var det forbremsen han fik fat i og han tog en laengere glidetur med cyklen og tog fra med skulder og brystkasse.

Udover en masse knubs er vi ikke kommet rigtigt til skade (her gaelder kun braekkede lemmer og pulsaarebloedninger). Men Gustav kan ikke rigtigt bruge sin hoejre arm og jeg kan ikke boeje mit venstre ben, saa vi er rimeligt ynkelige fordi rygsaekkene rammer en masse skrammer naar vi tager dem paa. Og vi har taget underkoejer fordi det goer ondt naar vi skal klatre op af stiger.

Men det var sjovt og fedt at cykle - og vi grinte en del af styrtet. I morges da vi stod op var alle de steder, hvor vi har faaet slag haevede og gjorde forbandet ondt. Vi havde det som nogen der havde raabt boesseroeve efter en flok fiskere med baseballbats...

Ekspedienten i outdoorshoppen bemaerkede sjovt nok ikke ridserne og den megen jord paa cyklerne, den skaeve sadel, vores humpen eller mange skammer saa vi fik ingen ekstraregning.

Nu sidder vi i Thurso, en af de nordligste byer paa det skotske fastland. I morgen skal vi med faergen til Orkney. Alle som overnatter i Thurso skal videre til Orkney, men af en-eller-anden grund har de gemt alle oplysninger om faergetiderne som om de tror vi bliver et par dage ekstra i deres graa og inderligt roevsyge by. Men hip hurra for internettet for nu har vi fundet tiderne online. Pc'en her i hostelets stue gik ned da vi forsoegte at se en pdf med bustider til faergelejet. Vi foeler os modarbejdet....