Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

tirsdag, juli 05, 2005

Ingen stelnummer

Nu har jeg forsøgt at anmelde tyveriet af min cykel til politiet og til forsikringsselskabet.
Desværre kan jeg ikke finde papirerne med stelnummer, originalkvittering, låsebevis - faktisk alt hvad jeg skulle bruge for uproblematisk at kunne anmelde tyveriet og få erstatning.

Jeg har ledt alle mine papirer igennem og er sikker på at jeg ikke har papirerne. Mikkel har vist ikke fået dem da han lånte cyklen, mens jeg var ude at rejse.

Det ser ikke ud til at jeg finder papirerne. Normalt har jeg styr på alle de papirer og alle praktiske ting så det skyldes ikke at jeg er et rodehovede. Men fordi mine ting har været spredt over flere lokationer, mens jeg var ude at rejse så har jeg mistet lidt af den fornemmelse af hvor alle mine ting bør være. Og så har jeg været uheldig at papirerne skulle have været givet videre, og at jeg var nødt til at lægge dem til en anden da jeg rejste.

Det ærger mig ganske grusomt at jeg for en gangs skyld ikke har styr på tingene, men at det skyldes at jeg er uheldig.

Lørdag nat var jeg også uheldig med at misse den sidste bus hjem fra Stadion alle - og med at den bycykel jeg fandt var i stykker plus at taxa ikke ville samle mig op uden en husadresse.

Mit andelsbevis er heller ikke i den mappe, hvor det burde være, hvilket jeg fandt ud af i aften da jeg gennemgik alle mine papirer.

Det virker som om uheldene vælter ind over mig for tiden. Jeg har ellers været heldig uafbrudt siden jeg kom hjem fra rejse.
Måske er mit held udløbet?

Hvor fornyr jeg abonnementet?