Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, september 01, 2005

En plads i solen

Jeg skulle jo nå det! Så jeg spurtede på cykel hele vejen fra Skejby ned til havnen på et kvarter. Det var den BBR-meddelelse til min låneomlægning jeg skulle hente inden klokken 15.

Et minut i tre kommer jeg glidende sidelæns ind til skranken på det rette kontor. Og fem minutter senere gik jeg derfra med den eftertraktede udskrift. Og gratis fordi at der var problemer med at få dem skrevet ud så det så pænt ud.
Det gør mig ikke noget - jeg sparede 70 kroner og fik tilmed god motion.

Nu sidder jeg hjemme i gårdhaven og damper af. Jeg har konstateret at mit trådløse netværk uden problemer holder fin forbindelse helt ud i solen. Så nu sidder jeg og tryller med powerpointpræsentationer og ressourceforecast i solen.

I aften skal jeg igen ned til festuge og høre musik. Det blir forhåbentligt godt ligesom de andre dage.

Rasmus Nøhr var rigtig god - det kan stærkt anbefales. Ellers kan man lytte til ham på hans hjemmeside.