Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

onsdag, november 23, 2005

Syg på arbejde

Jeg ved godt at jeg slet ikke burde være her. Allerede i morges stod det klart at jeg er småsyg og ihvertfald ikke kan arbejde meget mere end 70%. ÆV!

Naturligvis ved jeg også godt at jeg burde ligge hjemme under dynen. Sådan er det bare ikke lige idag. Heldigvis har jeg for en gangs skyld en rimelig overkommelig arbejdsdag - så jeg tager formiddagen ude på arbejde og så eftermiddagen hjemme i sengen med den bærbare indenfor rækkevidde.

At være syg er noget af det kedeligste jeg kan forestille mig - derfor er jeg sjældent syg.

Update kl. 13:41
Nu ligger jeg hjemme i min seng med den bærbare og halvt arbejder halvt slapper af. Det var en god ting at komme ned at ligge.

Og jeg burde jo være blevet hjemme - men det føles samtidigt godt lige at have taget en tørn så jeg kan ligge her med rimelig god samvittighed.