Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, januar 31, 2005

Hvad er det I har så travlt med?!

En ting jeg har lagt mærke til efter jeg kom tilbage fra rejsen; er at ALLE har så satans travlt her i Danmark. Vi kan ikke komme hurtigt nok ind i bussen, finde et sæde hurtigt nok og så snart vi har lagt numsen på hynden begynder vi at fokusere på at vi jo absolut skal af det rigtige sted og naturligvis – hurtigt ud af bussen.

Når vi går på gaden er det ikke mindre end en katastrofe, hvis vores ilstrækmarch afbrydes af rødt lys. Så laver vi himmelvendte øjne, trommer med fingrene, klapper tasken eller andet der tydeligt indikerer overfor omverdenen, at vi oplever en pause vi simpelthen ikke har brug for eller tid til.
Så snart et lys skifter fra rød til gul genstarter vi ilstrækmarchen nu i forceret tempo for at indhente det tabte.
Men hvad er det så egentlig vi har så pokkers travlt med?
Jamen ingenting såmænd. Ikke hvis vi virkeligt ser os selv i øjnene. For meget få af de gøremål vi er på vej til er pine død nødvendige at gennemføre på kortest mulig tid. Hvor mange liv ville gå tabt, hvis vi alle kom for sent til den næste bus eller tog? Meget få og sandsynligvis ingen!

Vi stresser helt uden grund. Og vi mennesker er jo flokdyr, så ligeså snart en kælling i flokken bisser – ja så bisser vi sgu med. Men ikke denne trækhest! Jeg gider ikke stresse over den evigt tilstedeværende risiko for at misse den næste bus. Så venter jeg bare på den næste efter den, og tager mig en kop kaffe, en øl eller en håndfuld spejdersnus og nyder at få en pause i den hektiske dagligdag som vi tilbeder og tilstræber herhjemme.

Så slap dog af for fanden! Tag en smøg og mis den næste bus, det er godt for dit hjerte.

søndag, januar 30, 2005

Trefoldigt hurra for dansk effektivitet!

Indrømmet! Når jeg tænker på effektivitet og et folkeslag – så tænker jeg på tysken. Dem syd for grænsen med deres ”Ordnung muss sein”-mentalitet og robotagitge opfyldelse af alle aftaler. Kedeligt? Jo vist – men pokkers rart at have, og bare pokkers at måtte undvære.

Efter at have oplevet en raffineret og forfinet ”manaña”-mentalitet i centralamerika, må jeg erkende at jeg Jeppe Abildskov er en erklæret, endda passioneret, tilhænger af effektivitet. Nuvel jeg har en smule tysk blod i årerne fra nogle velintegrerede kartoffeltyskere der avlede sig ind i befolkningen i starten af attenhundredetallet på Silkeborgegnen. Måske er det bare mine germanske gener der rykker i mig.

MEN! Faktum er at vi lever i et samfund, hvor udgangspunktet er at der er styr på tingene, planerne bliver overholdt og der arbejdes på en alternativ løsning, hvis noget går galt. Og vi definerer ”galt” som alt der bare marginalt afviger fra det perfekte. Intet mindre, vi leverer og får leveret det perfekte, hver dag og plan B er noget der ligger tæt på.

Mit heftige midtjydske temperament var ikke bygget til omgående at indstille sig på accept af en forsinkelse på to timer fordi en guatemalansk buschauffør lige skulle have en god middagslur i skyggen på en varm dag. Umiddelbart kunne man sige at jeg ikke var i stand til at favne kulturen i landet, hvor jeg befandt mig, og måske er der noget om det. Men jeg er jo opflasket med den danske mentalitet og med at alting fungerer. En aftale er en aftale og den holder man., eller i det mindste forsøger man så godt man nu kan. Og skulle det ske at man svigter – så har man en rigtig dårlig samvittighed fordi vi jo synes at det er forkert.

Jeg værdsætter nu virkeligt den danske effektivitet og har en tiltro til, at det nok skal gå når der sker nogle små uforudsete ændringer. Og skulle det endeligt gå galt – så vil jeg trøste mig med at jeg har oplevet det som er meget værre, tage det hele med ro velvidende at der sikkert arbejdes på en løsning.

Jo – jeg er tilhænger af opfyldelse af aftaler – og her i kongeriget er der meget at glæde sig over.

Er fem minutter overhovedet en forsinkelse? Er det ikke bare lidt af den variation og spænding i hverdagen vi alle sukker efter?

torsdag, januar 27, 2005

Så er jeg boligejer!

Så er de sidste formaliteter fra min side faldet på plads og jeg er nu pr. 1. februar ejer af en fantastisk andellejlighed.

Jeg skal de næste år boltre mig i en lækker to-værelseslejlighed på Trøjborg, som jo måske er det skønneste sted i hele Århus.

En kort opremsning af herligheder:
  • Godt pizzeria: 50 meter borte
  • Hyggelig cafe med gode øl: 150 meter væk
  • Peder Vessel - skamløst billigt værtshus: 200 meter væk
  • Imponerende videokiosk: 100 meter væk
  • Gode indkøbsmuligheder i nærheden
  • Busser direkte til centrum: 70 meter væk
  • Havet ca. 700 meter i fugleflugtslinie
  • Biograf ca. 250 meter væk

Selve lejligheden er 50 kvm, nyt køkken og bad - begge praktisk indrettet. Der er afhøvlede skibsplanker på gulvene, stuk i loftet, afsyrede døre, sprosser på de nye vinduer og højt til loftet. Masser af lys og gode naboer. Ja og der følger endda et lille loftsværelse med som kan bruges til opbevaring og gæsterum. Hvem ved om der med tiden bliver plads til et fodboldbord deropppe...

Idag er en god dag!

søndag, januar 23, 2005

Fantastisk weekend!!

Fredag aften skulle jeg ud til mine gode venner Per og Kristina. Det blev til en hel weekend - og hvilken fantastisk hyggelig weekend!

Når jeg kalder Per og Kristina for mine gode venner er det løgn. De er nok nærmere mine yndlingsmennesker. Og de har en datter på to-et-halvt som jeg er så heldig at være gudfar til.

Nu er jeg godt klar over at jeg sikkert ikke er vanvittig objektiv, men Laura er jo simpelthen bare en guldklump. Eneste fejl er at jeg ikke har set hende så frygteligt mange gange de første par år af hendes liv. Men det skal der rådes bod på nu. På rejsen fandt jeg ud af, hvilke ting jeg ikke gjorde nok og især, hvilke mennesker jeg ikke havde brugt nok tid på.
Man kan sige at min sande prioritering blev meget mere tydelig for mig selv. At være så heldig at være gudfar er en ting, der har fået topprioritet fra og med det sekund, hvor flyet satte landingshjulet på cementen i Kastrup Lufthavn.

At jeg så kommer til at se Per og Kristina samtidigt er jo så en bonus.

Ja jeg bliver jo let rørstrømsk - men denne gang er der ihvertfald en grund til det.
Og så er det bare længe siden jeg har fodret ænder sidst. Det er faktisk ret sjovt - især hvis man godt må tyre!



Jeg er ked af at briste nogle forældres illusioner, men det her ER verdens sødeste barn:


torsdag, januar 20, 2005

Koldt, gråt og mørkt - januar går ikke Danmark nogen tjenester

Jokih har kommet med forslaget om at jeg kunne skrive om, hvordan det er at komme tilbage til Danmark, som jo er markant anderledes end de lande, hvor jeg har opholdt mig så længe.

Jeg har besluttet mig for at fortælle det drypvist, eftersom det går op for mig i det tempo.

Det første jeg bemærkede var naturligvis vejret, der er af en noget andet beskaffenhed end den sol og evig sommer jeg havde vænnet mig til. Det regner vel nærmest dagligt og blæser stort set hele tiden.
Dernæst er dagene korte - det er mørkt en god del af den tid, hvor jeg er vågen. Det skal jeg også lige vænne mig til.

Men kulden - den har jeg godt nok ikke lært at acceptere endnu. Jeg har frosset en del her den første uge. Hov tænk jeg har været hjemme en hel uge!

lige når jeg har vænnet mig til det dårlige vejr - ja så er det vel forår. Jeg glæder mig til foråret ja jeg gør!

Hold kæft en hykler!

Efter min bedste vurdering er Fidel Castro en idiot - og nu også hykler.

Manden har enehændigt røget tusindvis af cigarer, ja han erobrede sammen med sin bror og strandslæng fra Mexico Cuba med en tændt cigar hængende i mundvigen.

Nu er han så stoppet med at ryge fordi hans læger vurderer at hans krop ikke længere kan holde til den megen tobak. Ja hvad gør manden så? Jo han forbyder andre at ryge.

Hold kæft, hvor er han bare en dårlig kammerat!
Han kan tage sine cigarer, sit forslag, sin politik og sin revolution og stikke skråt op. Det bedste han kan gøre for det cubanske folk er at dø hurtigst muligt så de kan blive frie og få et bedre liv.

mandag, januar 17, 2005

Maskine - Menneske 2-0

AAAARGH!!

Min splinternye bærbare computer, som blot har været brugt siden torsdag nat, er allerede gået ned. Altså ikke bare lidt windowsflimmer, der kan klares med lidt tænd-og-sluk-øvelse. Nej sådan rigtigt så Windows ikke svarede, computeren ikke kunne lukkes og at reperation af Windows XP ikke var nok.

Satan i helvede - det er ikke fair! Jeg er jo ikke længere nørd og er iøvrigt slet ikke i form efter at have brugt internetcafeer i fire en halv måned.

Nå men nu tror jeg snart at marathongeninstallationen er færdig - så blir det spændende at se om det virker.

Ja for jeg afventer jo en supervigtig mail i forbindelse med mit køb af lejlighed.
Perfekt timing.....Grrrr

Det er ihvertfald dansk mandag - det er sikkert!

Jetlag eller tudefjæs?

Ikke her! Jeg er vel sluppet for at have jetlag overhovedet og selvom kulden herhjemme er bidende så er jeg lykkelig for at være tilbage Danmark igen. Det er nu engang her jeg hører til.

Samtidigt er der også en masse mennesker jeg stadig mangler at gense og det glæder jeg mig til, for det er sikkert lige så hyggeligt som alle dem jeg allerede har haft mulighed for at se.

Det går lidt stærkt for tiden. Fredag aften var jeg sammen med Gustav (brormand) ude at se på den lejlighed jeg køber - og den så ligeså flot ud som jeg havde håbet på og måske endda lidt flottere end jeg husker den.

Nu går jeg så og kigger efter en billig gulvafhøvling og overvejer, hvordan mit jordiske gods skal arrangeres i denne herlighed.

Men først skal jeg lige have styr på alle detaljerne og formaliteterne ved sådan et boligkøb, og da det er mit første er det jo egentligt ret spændende.

Jeg er nu ikke særligt bekymret. 1. Fordi jeg efter at have oplevet så mange underlige situationer ved at jeg kan klare langt det meste som livet kaster i hovedet på mig. 2. Fordi jeg ved at jeg har styr på tingene og ikke er dummere end naboens børn og dermed nok burde kunne klare det uden problemer.

lørdag, januar 15, 2005

En øletikette til Jokih

Man skal holde hvad man lover, skal man.

Jeg lovede for længe siden lovet at vise et billede af etiketten på en Salva Vida bajer.
Her er den så:




fredag, januar 14, 2005

Endeligt hjemme!!

Meget kort: Det gik godt! Jeg, mine rejsekammerater, mine fem romflasker og halvtreds cigarer plus resten af mine 25 kilo bagage ankom rettidigt og uskadt til Kastrup Lufthavn.

Ca. fire timer senere rullede vi med IC3 Lyn ind på Århus Banegård, hvor en mindre flok venner, stod klar med et flag og krammere.

Kulden var faktisk ikke så slem som vi havde frygtet.

Og jo det føles godt at være hjemme igen.

onsdag, januar 12, 2005

Forventet ankomst

Om faa timer hopper jeg paa det foerste af doegnets tre fly.
Forventet ankomst til Kastrup Lufthavn er 14:40 fra London, og vi haaber at kunne tage et tog direkte fra lufthavnen til Aarhus.

Hvis vi naar det klokken 15:40 er vi paa Aarhus Banegaard 19:08.
Folk med flag og piratos eller varmt vintertoej eller bare varme omfavnelser skal vaere velkomne.

Vi ses!

Tyve timer til afgang

Uret tikker. Om mindre end tyve timer afgaar vores fly fra Cancun til Miami. Sidste tur paa stranden er overstaaet og ligeledes er sidste bustur paa denne side af Atlanten. I morgen tager vi den sidste taxa til lufthavnen.

Saa i aften skal vi se den sidste biograffilm med spanske undertekster.

Vi ses snart!

mandag, januar 10, 2005

Alle de ting som venter mig

Allerede nu er jeg begyndt at taenke paa alle de ting jeg skal i gang med naar jeg kommer hjem.

Det er faktisk ikke saa faa goeremaal, der venter mig naar jeg igen saetter min fod paa moderlandets frosne jord.

Allerfoerst skal jeg naturligvis se min familie og mine venner, dernaest skal jeg igen starte paa arbejde, saa koeber jeg 99% sikkert en lejlighed paa Troejborg. Det betyder lidt indledende arbejde saa som afhoevling af gulv, maling af vaegge og formentlig mere arbejde. Saa skal der jo flyttes ind og koebes det som mangler. Her naevner jeg i flaeng en sofa, et skab, laenestol, spisebordsstole og ikke mindst en reol.

Oveni alt dette skal jeg bruge en masse tid paa at se alle vennerne og indhente det forsoemte udi vedligeholdelse af venskaber.

Nye projekter er der naturligvis ogsaa paa beding: salsadans, spanskkursus paa aftenskole, enkeltfag paa HD Oekonomi, svoemme regelmaessigt og meget andet.

Der er jo ogsaa rejser der skal planlaegges, hvor langt den vigtigste er at tage til Skotland og beseoge Gustav, min lillebror der arbejder for IBM i Glasgow.

Naar jeg opsummerer alt dette saa er det endda meget vigtigt at jeg laver absolut ingenting de sidste dage herovre saa jeg rigtigt kan vaere klar til alle stradbadserne.

Med andre ord saa kan jeg dase i solen med god samvittighed!

lørdag, januar 08, 2005

Naar regnen regner oppe paa taget..

Ja vi tog jo saa til Tulum for at ligge paa den kridthvide strand, nyde den staerke sol og bade i det krystalklare og violette vand.

Men istedet har vi haft regn og overskyet vejr - det er fandme bare ikke i orden!

Naa igaar var det heldigvis solskin fra 9 om morgenen til 3 om eftermiddagen, hvilket passede med ca. den tid, hvor Daniel og jeg laa paa stranden og det sluttede lige omkring da Martin kom tilbage fra Tulum by.

Vi var en tur i San Fransisco de Assis supermercado (Ja Frans af Assisis Supermarked), for at koebe billig kvalitetsrom. Det var dog ikke lige noget de foerte, men til gengaeld kunne man koebe vaskepulver i 15-kilos-boetter. Hvem koeber den slags?

torsdag, januar 06, 2005

Fik jeg nogensinde fortalt

...at nummer to i hireakiet paa Cuba er Fidels bror og haerchef Raul Castro?

Og naevnt at han omtales som en bastard naziboesse (halfbreed gaynazi)? Se det er lige netop den slags mennesker man oensker i spidsen for de vaebnede revolutionaere styrker.

Ja jeg siger det bare

onsdag, januar 05, 2005

Otte dage tilbage

Efter en nidkaer fintaelling er vi kommet frem til at der kun er een uge tilbage og ikke to som vi fejlagtigt annoncerede her paa siden.

Det vil vaere godt nyt for nogle og skidt nyt for andre.

tirsdag, januar 04, 2005

Lidt over to uger tilbage

Her til formiddag sidder jeg for mig selv paa en statslig internetcafe og venter paa at kunne tage en stor vintagetaxa til Habanas internationale lufthavn.

De andre tog afsted klokken fem i morges for at naa til lufthavnen i god tid, da flyet er overbooket og foerst til moelle... Jeg skal med et fly klokken tyve over fire i eftermiddag, saa jeg har faaet morgenmad, stor morgenkomplet og en god gaatur igennem morgen-Habanas gader inden hustlerne er staaet op.

Nu er der kun ca. to uger tilbage. Resten af idag kommer til at gaa med at rejse og d. 12. januar ligesaa. Saa nu kan jeg rigtigt begynde at maerke at det snart er nu hvor jeg skal hjem og tilbage til alt det jeg forlod hin weekend sidst i august.

Tiden er gaaet hurtigt, men samtidigt foeles det som uendeligt laenge siden at jeg stod op til den foerste dag i Centralamerika og gik rundt i Mexico citys kaotiske gader. Efterhaanden har jeg faaet det antal oplevelser jeg kan rumme og jeg ser frem til at komme hjem og fordoeje de mange indtryk og se hvordan de har aendret mit syn paa mange aspekter af livet.

Selvom jeg utivltsomt har aendret mig kan jeg ikke lige nu saette en finger paa hvordan. Det regner jeg med at skulle opdage naar jeg kommer hjem, og lur mig om ikke det bliver mennesker omkring mig der laegger maerke til de stoerste forandringer.

Saa er tiden gaaet. Jeg vil ud at koebe mig en Fidelkasket. Hasta la luego!

lørdag, januar 01, 2005

Nytaar set fra bagsaedet af en Chevy ´56

Med en kold Bucanero-bajer i haanden og armen haengende ud af den massive bils vindue tilbragte jeg knapt to timer paa bagsaedet af en stor lyseroed Chevolet 56.

Anledningen var at Martin og jeg var noedsaget til at tage ud til Havanas internationale lufthavn omkring halvti om aftenen for at bekraefte aendring af vores udrejsedato. Dette kunne vi kun goere med billetterne i haanden, og da vi tidligere paa dagen ikke havde Daniels billet ja saa maatte vi derud igen om aftenen.

Efter en hektisk dag, hvor alt gik galt var tiden saa fremskredet at Martin og jeg ikke havde tid til at spise paa en god restaurant sammen med de andre. Saa vi fandt den cooleste taxa vi kunne finde, koebte en haandfuld bajere og fik chuaffoeren, som er en guttermand, til at stoppe ved "El Rapido", det lokale fastfoodmekka, og vente paa os i lufthavnen.

Kontormanden fra AeroCaribe var tydeligvis paa Cubatid for han kom foerst slendrende ti minutter i ti, da vi havde ventet i tre kvarter og netop havde snakket om at han sikkert ikke dukkede op.

Vi fik ordnet sagerne og ombooket billetterne. Jeg har vundet en hel dag i Havana lufthavn da der kun var to pladser paa morgenflyet og een om eftermiddagen. Skidt pyt, jeg kan tilbringe den sammen med Bangladeshenglaenderen Beb som jeg absolut ikke kan fordrage.

Da vi kom tilbage til Havana Centrum moedte vi efterhaanden de andre og satte os for at opleve midnat paa Plaza del Armas. Gaderne var underligt tomme, og forklaringen kom flyvende fra anden sals hoejde: spande med iskoldt vand blev kastet ned i hovedet paa os fra alle altanerne over den smalle gade.
Martin og flere af pigerne fik flere fuldtraeffere, mens jeg selv med stort held loeb spidsrod med vandet plaskende omkring mig.
Maaske tager jeg traditionen med mig tilbage til Danmark. Mon ikke tilfaeldige forbipasserende synes det kunne vaere sjovt at faa ti liter isvand i knolden en kold nytaarsaften?

Idag tager vi videre vestpaa til det smukke Vinales, og vender tilbage mandag for derefter at flyve til Mexico tirsdag.