Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

søndag, februar 27, 2005

Til kamp for ord som "tilforn"

Hvor har de ret!

Jeg melder mig fluks under fanerne for en generobring af territorium på det danske sprogs vegne. Vi skal have genskabt mangfoldigheden i udtryk og genindføre nogle af de mange fantastiske ord, som ikke bare er præcise og beskrivende - men samtidigt lyder godt og er dejlige at fylde munden med.

Tilforn er jo et ord vi ofte sagde ja tilforn...

Det simple liv

Jeg har opdaget at jeg efter at have haft et halvt år uden fast bopæl og med blot få ting ikke længere føler det samme behov for at eje en hel masse ting til enhver tænkelig situation.

Tidligere har jeg været lidt af en samler - har haft mindst det nødvendige, gerne noget af god kvalitet og i godt design, og så har jeg jo også haft rigeligt med reserver. Jeg har gemt alle de ting som jeg måske kunne få brug for engang og alle de ting som "var for pæne at smide væk".

Resultatet er at jeg har en hel masse ting, hvoraf jeg måske i realiteten har brug for maks halvdelen og nok nærmere kun virkeligt bruger en fjerdedel.

Mange ting, mange pligter og mange gøremål stresser. Det tvinger dig til at fokusere på mange ting og dermed ikke koncentrere dig dig om den enkelte ting eller opgave.
Jeg kan godt lide at gøre tingene ordentligt og at bruge min tid på de ting som betyder mest. Det være sig mennesker, opgaver og nydelse af ting og oplevelser.

Derfor vil jeg finde alle de ting som jeg ikke har brug for og smide dem ud eller endnu bedre skænke dem bort til nogen der kan få større glæde af dem end jeg.

Jeg vil forsøge at tænke mig godt om og prioritere i de aftaler jeg indgår og overholder. Måske skal jeg gøre færre ting, men så sikre mig at det er de vigtigste jeg bruger min tid på. Så kan jeg til gengæld bruger mere tid på den enkelte person og det enkelte samvær.

Efter at have levet et simpelt liv på rejsen står det lysende klart for mig, hvor sørgeligt anderledes mit liv herhjemme er. Der er simpelthen så mange pligter og gøremål. En ikke uvæsentlig tid går med at få gjort ting som basal set blot sikrer at livet kan gå sin vante gang. Man kan sige at en stor portion af min åndelige benzin bliver brugt på eksistensiel tomgang.

Jeg vil se om jeg kan finde måder at reducere tidsforbruget og energiforbruget på de kedelige og halvligegyldige gøremål og pligter.

Den tid jeg bruger på at gøre noget jeg ikke har lyst til stjæler jeg fra de stunder, hvor jeg glædes over at være til og være lykkelig.

Er jeg mon den eneste der har det sådan?

Jeg vil jo blot leve det simple liv - skal det virkelig være så kompliceret?

fredag, februar 25, 2005

Boremaskinetypen

Det skete i de dage at Jeppe, søn af Anton drog til sin fødeby Århus for at anskaffe sig bolig, hvor han med tiden kunne mangfoldiggøre sin slægt, uden at pådrage sig alt for mange faderskabssager.

Først måtte han indflytte alt sit jordiske gods i sin nye bolig. Han forespurgte hos sin stamme og tre raske mænd blev udvalgt til at bistå med det digre erhverv. De var stærke og udholdende og snart var indflytningen en realitet. Og Jeppe så at det var godt.

Dernæst skulle han ibore og ophænge ting, som priste materialismen og effektiviteten. Derfor forsynede Gud og Silvan ham med boremaskine og bor. Først på den syttende dag efter indflytningen velsignede Gud ham med både boremaskinenel og bor til at udføre sin dåd.

På toppen af Trøjborgbjerget viste gud sig for Jeppe i form af en brændende Thinkpad og befalede ham at bore i murstensvægge for at prise hans herlighed. Gud kundgjorde for sin hengivne dicipel, hvorledes dåden skulle udføres i hans navn.

Således optændt af hellig ild borede Jeppe trofast i stenvægge for at følge Herrens bud og for at ophænge ting.

Jeppes armen blev tunge og gjorde ondt og han spurgte sin Gud "Herre skal det gøre pissenas i mine arme, og hvorfor får jeg hele tiden borestøv i øjnene - det svider af Lykketoft til".
Gud svarede ham ikke for han var sikkert igang med at tilse vigtigere ting. Således svigtet af sin gud gav Jeppe op og stillede sig tilfreds med blot få ting på væggene og helligede sig istedet det simple liv. Det simple liv sendte ham i retning af østens filosofi.
"Svigter du mig" spurgte gud. "Ja du kunne bare tage telefonen en anden gang. Jeg slår op" var det hovmodige svar. "Jeg behøver ingen Gud for at kunne få tingene til at virke. Du er ganske overflødig".

Nu virker mit kabeltv ikke og jeg kan ikke finde P3 på radioen....

torsdag, februar 24, 2005

Her kommer Pippi Langstrømpe

Tjullahu tjullahi tjullahopsasa - nu i ny version tør jeg godt love. Men spas det er den sgu!

onsdag, februar 23, 2005

Er nødt til at prale lidt

Har lige fået billeder fra den ene af mine "Kiwi darlings", som vi mødte på Cuba.
Her er et godt billede af mig og dem begge fra første juledag - inden vi tog på torvet for at danse salsa.

Og jo vi havde skam fået et par glas af den gode lokale rom!



Hold kæft, hvor er jeg heldig der!

Labels:

Min nye adresse

Der har været en del forespørgsler på min nye adresse.
Her er den så med kort og det hele.

tirsdag, februar 22, 2005

Kreativt og smukt

Jeg er jo stor tilhænger af at finde kreative løsninger - og her er en jeg faldt over.
Det er jo et klassisk eksempel på at kombinere forskellige informationer og løsninger til en samlet løsning, som løser flere problemer samtidigt. Så at sige at gøre en ulempe til en fordel.

Designertøj til hjemløse.

Opløft din røst og syng for satan

Jeg har fået en ubændig trang til at synge en af vore dejlige gamle danske salmer.

Sådan en kold snedækket vinterdag er det livsbekræftende og passende at istemme Op al den ting, som Gud har gjort.

Oh hvor det føles godt (og lyder sikkert tilsvarende grimt)

mandag, februar 21, 2005

Immateriel materialist

Flytningen igår gik godt. Alt er kommet ind i lejligheden selv den dødenstunge mørkebrune skænk af gamle lakerede skibsbrædder. Den vejer vel 80-100 kilo og er 1,80 meter lang, hvilket ikke gør den til det oplagte yndlingsobjekt at slæbe op af en smal trappeopgang.

Men det gik.

Nu hvor alle mine ting er kommet ind i lejligheden går det for alvor op for mig, hvor satans mange ting jeg har. Det synes som om hele lejligheden er stoppet til randen med alskens ting og sager. Det hele står i stærk kontrast til at rejse med en rygsæk og de sidste to uger med en overordentlig spartansk indrettet lejlighed.

Men i takt med at jeg får pakket tingene ud fylder de vel også mindre. Jeg overvejer dog at gøre nogle drastiske ting for at reducere antallet af ting som jeg omgiver mig med, for at skabe ro og frigøre mig bare en smule fra al den materialisme som jeg er landet lige lukt i midten af.

lørdag, februar 19, 2005

Om at blive voksen

Det var jo egentlig ventet. Men det kræver alligevel noget tilvænning at se mig selv som en der er blevet voksen.

Siden jeg er kommet hjem fra rejsen, så kan jeg godt mærke at jeg er vokset. Jeg er blevet en tand mere alvorlig, mere stålsat og samtidigt tilbagelænet. Jeg er venlig, hvor jeg før var bidende, forstående hvor jeg tidligere var uforsonlig, overbærende hvor jeg normalt var hånende. Alt i alt så føles det faktisk rigtigt godt og dejligt passende til hvem jeg gerne vil være.

Nogle ting ændrer sig ikke. Jeg har stadig en rapkæftet hånddukke ved navn Janus, min støvsuger har stadigvæk pålimede øjne, der bliver fjollet for fuld hammer i frokostpausen, danset skotsk highlandsdans når min telefon ringer (sammen med op til tre af kollegaerne), jeg digter gerne historier fuldstændigt uden jordforbindelse og jeg kan stadig ikke styre mig til en tag-selv-buffet eller sige nej til slik.

Idag har jeg været på shoppingtur ned gennem strøget og kom kun hjem med virkeligt fornuftige ting. Jeg må nok se det i øjnene: jeg er blevet voksen....eller så voksen som jeg bliver indtil videre.

Klovnen lever stadig, men de alvorlige folder og det nyopfundne alfaderlige milde blik bliver brugt mere og mere. Alvorlig i døgndrift bliver jeg sgu aldrig!

Lille Storeflyttedag

I morgen sker det så med en uges forsinkelse. Jeg får alle mine ting flyttet ind i lejligheden.

Det glæder jeg mig til! Så kan jeg få en lejlighed, hvor det giver mening at invitere nogen ind. Ja altså ikke forstået sådan at det ikke er værd at besøge mig. Jeg har da både masser af hjertevarme, god plads, kolde øl, masser af mariekiks og varm Nescafe. Der er ikke flere salte fiks for dem spiste Mikkel og jeg igår. Men alligevel.

Lørdag aften tilbringes med stærk nescafe og mine to nye Leadbelly-CD'er med hans fantastiske indspilninger af sydens gamle sange fra 40'erne - indspillet til Library of Congress. De er forrygende og noget af det stærkeste blues/folkmusik nogensinde indspillet.
Lyden af den sløve guitar og dirrende forpinte mandestemme fylder lejligheden. Og hvem behøver så møbler og jordisk gods?

onsdag, februar 16, 2005

Man skal ikke tale med fremmede mænd

ihvertfald ikke før denne herre er fundet!

En livsfarlig, fundamentalistisk og bevæbnet psykisk syg morder uden sine piller er i øjeblikket på flugt fra Risskov Hospital. Ud over en cirkusfetish kan jeg knapt udtænke noget værre selv. Så pas på derude og tal ikke med fremmede mænd.

Livet er pludseligt lidt mere spændende sådan en halvdød onsdag med sne...

søndag, februar 13, 2005

Ikeaomaner

Jeg er vist ikke den eneste der er vild med IKEA.
Måske dog en lille smule overdrevet - men nuvel, hvad gør man ikke for at få en Visdalen reol og et godt måltid svenske kjöttboller med lingon och sauce?

Noget i vente

Nu hvor jeg har en hel lang søndag, der skal bruges til noget fornuftigt, så vil jeg godt allerede nu love at der vil komme nogle billeder fra rejsen, opdatering af links til bøger og film plus nogle andre ting jeg længe har tænkt på at lægge på webloggen.

Som Mette B ville sige så vil jeg give endnu mere af mig selv på webloggen. Hun har ret...som altid.

Hun læser mig som en åben bog, og jeg har hende mistænkt for at have snydt og læst nogle af de kapitler i mit liv som jeg ikke er kommet til endnu. Men jeg kunne nu ikke forestille mig nogenm jeg hellere ville have til at smuglæse om min skæbne.

Brusebadet og rundstykkerne på tanken venter...

Længe leve minimalismen!

Det bliver mit motto den næste uge. Jeg skulle jo sådan set have flyttet igår lørdag, men kunne ikke få en flyttebil den dag. Istedet skulle jeg have flyttet alle mine ting ind i dag. Men det har de 30 cm sne sat en effektiv stopper for.

Så nu har jeg en hel uge til at male løs og nyde min minimalistiske indretning. Mit møblement i skrivende stund beløber sig til en madras, en lille kinesisk udskåret bænk, et vægur, en flettet taburet og en lille trappestigetaburet plus tre lamper.

Faktisk er det mægtigt hyggeligt.

Nå vandet i min kasserolle koger.

Ja mine køkkenting er en lille kasserolle, en grydeske som vi bruger til at smørre rundstykker med og tre opvaskebørster.

lørdag, februar 12, 2005

Kan man godt låne en kop båndbredde?

I min nye lejlighed har jeg ikke fået sat ADSL'en til endnu og har derfor ikke internet. Eller det vil sige jeg har ikke eget internet. Hvis jeg tænder for den bærbare så ryger jeg automatisk på nettet med et trådløst netværk med godt signal.

Nu er det jo ikke fordi jeg vil stjæle, nasse eller tilrane - men jeg kunne nu godt bruge en lille bitte smule internet bare lige til at læse et par mails og lidt nyheder.

Jeg sværger at når mit eget trådløse netværk kommer op at køre så kan vedkommende få den lånte båndbredde og ekstra til tilbage.
Kan man mon godt låne lidt båndbredde et par dage uden at være en moralsk anløben person?

fredag, februar 11, 2005

Et års jubilæum!

Så oprandt dagen, og før end jeg ventede det.
Idag er min dag nummer 366 med egen weblog.

Hurra hurra!

tirsdag, februar 08, 2005

Livet leves langsomt, men bedømmes hurtigt

Der er så mange ting der skal gøres, bør gøres, skal færdiggøres, opgøres, nedgøres, redegøres og gøres endnu en gang og gøres om. Jeg havde glemt, hvor tungt hverdagens tyranni lægger sine tunge tunge åg på mine skuldre.

Mine skuldre er brede og har båret mange åg, men hverdagens er de tungeste.

Man skulle tro det at befinde sig steder, hvor det kan være farligt ville være meget værre end en ganske almindelig dag i trygge kendte Danmark. Men faresignaler sætter kroppen i alarmberedskab og forudprogrammeringen i hjernens dyb sætter kroppen kampklar og dermed kemisk toptuner bevidstheden til udfordringen. Du mærker du lever.
Dagligdagen keder og kedsommelighed dræner blot kroppen for al kampvilje. Du blot eksisterer uden at leve.

Hvordan skal man kæmpe imod, hvis man ikke har nogen kampvilje? Dagligdagen synes som en stor uovervindelig plet kviksand. Modstand er forgæves. Stilfulde eller patetiske krampetrækninger.

Min appetit for livet er skærpet. Mine ambitioner for mit liv som helhed er steget og samtidigt gjort realistiske. Det jeg har allermest lyst til er at se alle de mange mennesker som betyder noget. Gøre noget stort for dem, eller måske blot sige hej.
Men lige for tiden er der en masse praktiske ting jeg skal have på plads. Det har der været i nogle uger nu og jeg har derfor ikke haft tid til at gøre det jeg i virkeligheden ville.

Man skal værne om den tid, som man helt selv bestemmer over. Skat den og udnyt den fornuftigt.
Jeg er bare kommet frem til at jeg sandsynligvis aldrig får nok tid til, at nå alle de ting jeg har lyst til så hurtigt som jeg har lyst til dem.

Vi lever livet langsomt, men er hurtige til at gøre status og se om vi har nået det vi ville. Vores ambition for vores liv hænger ikke sammen med tempoet som det leves i.

På rejsen bestemte jeg mig for at jeg ikke ville stresse mit liv når jeg kom hjem. Jeg skulle gøre tingene i det tempo, som gør at jeg kan slappe af samtidigt og nyde de finere ting i livet.
Men jeg havde glemt, hvor mange ting man skal nå i løbet af en ganske almindelig tyrannisk hverdag. Og jeg er ikke sikker på at jeg er i stand til at honorere de krav der stilles af hverdagen. Ikke hver dag i hvert fald.

Der findes ingen løsning a la den gordiske knude; man kan jo ikke nægte at have hverdage. De bliver bragt til dig før du står op. De omringer dig. De kan ikke fortrænges.

Jeg må finde en løsning en af dagene…

Kender du løsningen?

søndag, februar 06, 2005

Atter hjemvendt

Det var rigtigt dejligt at komme ud at rejse igen!

Ja nu var det jo kun fem dage inklusiv en aften og overnatning i København inden afgangen til Barcelona. Men det var rart at komme ud igen - og få talt noget spansk.

Jeg har ikke glemt nær så meget som jeg havde frygtet.

Men jeg er godt nok træt nu. For en sjælden gangs skyld lykkedes det mig at sove på et transportmiddel. Jeg er overbevist om at jeg både har snorket, talt i søvne og savlet helt vanvittigt på flyet, men har ikke kunne få noget til at bekræfte det eller aflure, hvordan det er lykkedes nogen at fjerne alle beviser for udgydelse af salvia.

Nu vil jeg gå i seng og få noget søvn så jeg kan være bare en smule mindre smadret i morgen.

onsdag, februar 02, 2005

Rejseklar

Nu er der kun et par timer til at jeg tager bussen til København. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme ud at rejse igen, omend det blot er for en stund.

Det er hårdt når dagligdagen begynder at sætte ind, og jeg må indrømme at jeg har øjeblikke, hvor jeg intenst savner at sidde i en bus tværs gennem Mexico på vej mod en ukendt destination, istedet for den gammelkendte 113'er hjem til lille Låsby.

Men fire hæsblæsende dage i metropolen Barcelona skal nok peppe dagligdagen lidt op.

Når jeg så kommer hjem har jeg et projekt med at få gjort den tomme lejlighed til et fantastisk hjem. Det bliver spændende at skulle skabe de helt perfekte rammer om det liv jeg gerne vil leve fremover. Lige nu er der ikke rigtigt overskud til at gøre nogle af de mange ting jeg så frygteligt gerne vil i gang med.

Men i slutningen af februar så skal jeg som minimum males billeder, danses salsa, kigges gode film i Øst for Paradis og kokkereres i mit eget køkken med gode gamle Betsy i næven.

Så mange planer - så kort tid. Nå bussen venter!

tirsdag, februar 01, 2005

Så har jeg fast bolig

Siden midnat har jeg været ejer af et styk fantastisk ungkarlehybel. Den tanke har jeg det rigtigt godt med!

I aften får jeg nøglerne og så kan jeg ellers begynde at komme i gang med at få gjort den klar til indflytningen næste lørdag. Ja jeg har nemlig lige en tur til Barcelona der står først for i kalenderen.

Selvom vejret ikke er helt som jeg havde håbet (kun 10-11 grader) så bliver det dejligt at komme lidt ud igen og endda til et spansktalende land. Jeg skal ned og blære mig skal jeg.

Torsdag morgen flyver vi fra København til Barcelona og returnerer engang søndag eftermiddag. Dog starter turen allerede i morgen, hvor hele holdet fra Århus tager Abildskous bus nummer 888 (og nu ikke noget fis med at forveksle navnene vel!?) til København.

Og så skal vi jo altså sejle med færge til Sjællands Odde og det glæder jeg mig til. På rejsen fandt jeg ud af at jeg elsker at sejle, så jeg skal nok have mig en god cigar mens jeg lader blikket svømme ud over agterstavnen på katamaranfærgen.

Adios!