Fra goddag til dårlig dag

Jeg vågnede lidt omtåget af træthed, men i fint humør. Og humøret fik en tak op af under en omgang af min nye morgenrutine med at spise morgenmad i køkkenet siddende på min taburet og besvare mails og hyggechatte med kollegaerne.

Det er dejligt at kunne slendre hen til bussen med total styr på dagens program, i bund med forespørgsler fra dagen før og med en masse mails ude så tiden arbejder for mig, mens jeg fløjtende spadserer hen af fortovet.

IPoden snurrer og spiller prægtig musik - Drori-Hansens tilbagelænede funk sender mig lukt tilbage på memory lane, og jeg husker smilende min studietids sorgløse formiddage.

Kaffemaskinen på arbejde er ledig og med en kop dejlig varm melassekaffe ankommer jeg på minuttet til den første skemalagte aftale i overdådigt humør.

En time senere var humøret sort, tonen indestængt gnaven og dagen grå. Hvorfor?
Ved det faktisk ikke.

Se det irriterer mig grusomt at en virkelig god dag tilsyneladende uden grund pludselig blev til en halvdårlig dag. Hvor gik det mon galt?

Retfærdighed og møbler

Nu har jeg hver aften siden i lørdags haft en seance af en time eller tos varighed som går ud på at jeg med en pensel maler min dybblå reol hvid. Vi (jeg og en enkelt gang Mikkel) har nu påført tre lag. Mette mente igår at det da var debilt og lige lovligt old school at male med pensel - vi skulle da bruge en lille rulle, som hun tilfældigvis var ejer af - men ikke gad at hente.

Men i aften kigger hun forbi med en famøse rulle som ikke alene skulle være meget hurtigere at bruge, men også give en bedre finish (afslutning lyder så abrubt i denne sammenhæng).

Nu har jeg jo så kigget på hvordan alle mine nuværende og fremtidige møbler kan stå i min stue - og det viser sig at den nyrenoverede reol er der måske ikke plads til.
Det er sgu da uretfærdigt!

Sidste stik

Nu havde jeg sådan set vænnet mig til at mit tv kun havde DR1 med masser af sne. I aften skulle jeg lige afprøve det stik, som jeg egentligt havde fået at vide var dødt.

Og nu har jeg så den store pakke - med MTV, Discovery, TV3 og hele møllen. Det kan godt komme til at få konsekvenser for istandsættelsen af lejligheden.

Til gengæld kan jeg se fodbold når nu Superligaen starter på lørdag.

Hånden på hjertet - så har jeg faktisk ikke savnet at have tv. Ikke endnu ihvertfald.

Første lydgene

Så har jeg fået første bank i gulvet fra ovenboen. Lydgenen var såmænd forsøg på skønsang i mit køkken en sen nattetime tidligt lørdag. Mikkel og jeg sang "Op al den ting som Gud har gjort" - og åbenbart en kende for højt.

Sidst jeg fik en lignende påmindelse i Viby var det for at råbe "1-2-3 Jesus er en mur!".

Hvorfor får jeg aldrig klager over noget almindeligt?