Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

Name: Jeppe Abildskov
Location: Århus, DK

torsdag, marts 24, 2005

Zenagtig lufthavn

Billund Lufthavn på en påskeonsdag er ikke ligefrem travl. Faktisk var vi kun fem passagerer i hele lufthavnen da jeg ankom. Mig inklusiv naturligvis.

Ekspedienten i den toldfrie spiritushandel lyste helt op da jeg brød kedsomheden - og hun kunne oplyse mig at der kun kommer 300 passagerer igennem lufthavnen i dag.

Det har sine fordele - nu har jeg siddet uforstyrret og haft 100 kvm balkon for mig selv, hvor jeg kan sidde på trådløst netværk med min bærbare.

Med gulerodskage og billig dobbeltop på espresso så er det den bedste lufthavnsoplevelse jeg har haft.
Men jeg jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor lukrativ en forretning Billund Lufthavn kan være når den kan stå gabende tom på en helligdag.

Og hvad laver jeg her? Jeg er såmænd på vej til Bruxelles og en fem dages påskeferie hos min veninde. Foråret er kommet til Belgien så vi skal grille, sightsee'e og drikke godt øl.

God påske!

onsdag, marts 23, 2005

Fem er da meget godt

Jeg fandt listen over de 100 vigtigste turistattraktioner i verden. Og jeg har da været på nr. 7, 18, 25, 30, 32. Fem er da en fin start.

Dog er der ingen i Bruxelles - så der kommer ikke flere på i påsken.

tirsdag, marts 22, 2005

Sygt - men sygt

Jeg vil jo personligt mene at vedkommende mangler en hobby. Men til gengæld giver jeg massivt mange point for den sygelige pernittenhed.

mandag, marts 21, 2005

Hinsides mentorisme

Min takketale lader vente på sig. Det har vist sig at der er mange tanker jeg må gøre mig før jeg er parat til at skrive den. Dog kan jeg afsløre at et længere udkast er under nidkær bearbejdelse.

En ting jeg dog er kommet frem til er at jeg har aldrig haft een mentor. Det er bare aldrig hændt at jeg har fundet eet menneske, hvor jeg har følt at vedkommende kunne jeg lære alt af.

Det har naturligvis været nogle mennesker som jeg altid har beundret og sat ekstra pris på så som min mor, min bedstemor og min morfar.
Derfor kommer de også med i takketalen. Helheden i talen giver ikke bare sig selv, så der går nok en dag mere før den er klar.

Jeg kan iøvrigt godt anbefale at gøre øvelsen. Personligt har jeg måttet overveje ting jeg og vinkler på kendte emner jeg ikke tidligere har givet meget fokus. Det er altid interessant at gå på opdagelse i hjernens kringelkroge.

Takketalen

Hvis nogen pludselig kom ind på dit kontor og overrakte dig en emmy for at have gjort dit arbejde godt, hvordan ville din takketale så lyde?

Jeg skulle ihvertfald have tid til at tænke mig om...