Gensynsaften nu med sofa

Jeg glæder mig, ja jeg gør.

I morgen kommer Martin, Daniel og ikke mindst Lisbeth og så skal vi have mindedag. Vi skal på storskærm se alle vores 2000 feriefotos og snakke, have mexicansk mad som man laver det i Danmark (absolut ingen bønnemos tak!) og naturligvis drikke rom fra vores eksotiske anden hjemstavn.

Vemodige guatemalanske sange bliver det nok heller ikke til - men vi kommer så uendeligt tæt på. Ja og så skal jeg se Lisbeths kæreste Klaus. Ham har jeg hørt så meget om, så jeg føler jo at jeg kender ham. Men det vil stå sin prøve lørdag aften når han dukker op.

Jo mægtigt spændende bliver det.

I den anledning har jeg sørget for at lejligheden ser helt indrettet ud - så Mikkel og jeg henter min nye sofa i eftermiddag og Brian hjælper jeg stakkels el-mongol med at hænge lamper op.

For S... hvor bliver det godt!

For meget liv = få indlæg

Ja det lyder jo vel som et paradoks at min weblog som skal fortælle om mit liv, mine tanker og det jeg tumler med, netop ikke har nyt indhold når der sker meget.

Men forklaringen er såre banal - jeg laver en masse, men det er nok i virkeligheden ikke så interessant. Så der er ikke det store at berette.
De tanker jeg går og tumler med lader sig ikke umiddelbart lige fæstne på papir og kræver mere tid end jeg i øjeblikket kan give dem. Dog har jeg en tre-fire næsten færdige indlæg og jeg håber snart at kunne færdiggøre det første.

Ny chip kan læse dine tanker

Dette her giver nye perspektiver. Jeg venter spændt på chippen, som gør at man kan læse kvinders tanker og få dem oversat.

Altså om et "det skal du ikke tænke på", som det ofte gør, betyder "hvis ikke du fatter det nu så er du på røven".

Jo den chip glæder jeg mig til!