Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

søndag, maj 29, 2005

Havedag

Igår var en god dag. Sådan rigtigt god.
Vi havde havedag i vores andelsforening, og der var mødepligt til den årlige arbejdsdag i vores fælles have.

Umiddelbart kan det lyde slemt, men det var det overhovedet ikke. Det var fedt at bruge kræfter på at forbedre haven så den bliver flottere og mere anvendelig for os alle. Dog var det allerbedste at jeg følte at jeg nu har et sted hvor jeg hører til. Dette er min ejendom, min have, mine naboer, mit fællesskab, min identitet.

Og så er jeg blevet sej til at lægge fliser. Nemlig.

I aften skal vi alle grille i vores nu blomsterfyldte og velfriserede have. Det skal nok blive hyggeligt.

Ude på skrammer!

Jeg har tænkt lidt over at jeg kan udnytte det faktum, at livet i Danmark er nemt til det som et helt

Svaret har sådan set ligget lige foran næsen på mig hele tiden. Naturligvis har jeg vidst det inderst inde hele tiden, men først nu har de forreste dele af cortex fanget pointen.
Det faktum at jeg har et godt, ubesværet og nemt liv betyder at jeg kan fokusere på at leve livet til kanten. Gå efter suset og opsøge eventyret, føle adrenalinkicket, tage skrammerne og bagefter med et smil tage hjem til min cool lejlighed, putte plaster på, tage mit jakkesæt på, rede håret og tage bussen på arbejde for at cruise igennem en hverdag.

Hvad er det så for nogle eventyr jeg vil ud og finde?
Jeg kan ikke nævne alt som kunne sende pulsen op hvor den skal ligge når man lever på kanten. Men jeg kan da nævne nogle hurtige som jeg godt kunne tænke mig.

Rejse rundt i Skotland med rygsæk på (naturligvis)
Tage til Island
Bestige et bjerg et-eller-andet sted
Tage alene ud i den svenske ødemark
Rejse rundt i det ukendte Danmark med tornyster på ryggen

Ud over bjergbestigningen er der nok ikke noget på listen som vil kunne bekymre min mor – men dog kunne der godt være et sus at hente. At stå med rygsækken for enden af vejen i en udørk og kigge ud over vandet ved færgelejet, mens man venter på den færge som skal sejle en endnu længere ud det er livet for en vandringsmand.

Jeg har brug for at komme ud at vandre snart for jeg skal ud og have nogle skrammer!

torsdag, maj 26, 2005

Sig hej til Niller

Her er så mit kæledyr. Han har været passet et andet sted og er først lige returneret til mig i går aftes.

Han er sgu sød ikk'?

Stik i hjertet og ryk i sjælen

Så er den der igen. Den der følelse af at gå glip af noget dukker op med mellemrum. Følelsen af at jeg godt kunne tænke mig at være ude at rejse igen - bare være langt væk i et anderledes og spændende land (med godt vejr naturligvis). Den prikker lige til mig og giver et sug i maven og et stik i hjertet.

Det er ikke fordi jeg har en uspændende eller ulykkelig hverdag. Tværtimod kan jeg ikke klage. Jeg har et arbejde jeg er glad for, en fabelagtig lejlighed, gode venner, planer for nutiden, planer for fremtiden og fin økonomi. Fritiden bruger jeg i høj grad som jeg har ønsket det.

Meen der er noget som mangler. Det er svært at blive mere konkret end at sige jeg savner eventyret og friheden.

Det sjove er at jeg faktisk bedre kan lide mig selv som den person jeg er når jeg er herhjemme end når jeg er ude. Rejsejeppe har nogle kanter han skal have slebet af og meget at lære, men måske er det i virkeligheden det som trækker. Livet herhjemme er måske lidt for nemt....

Kogalskab i søgang

Jeg var til fællesroning i tirsdags som almindelig roer for første gang. Ja helt almindelig var jeg jo nok ikke, jeg var jo immervæk kanin som det jo hedder når man er ronovice.

Selvom jeg havde haft 49 timers restitution så kunne jeg godt fornemme at armene ikke var til en lang tur så jeg lagde mit rokort i kassen med korte ture. Der stod at det typisk var til Flakvej, som er en sviptur på 7 kilometer. Da vi sad i båden fik jeg dog beskeden om at man jo normalt roede mindst til Egå Marina, hvilket så var en fordobling. Set i det lys var det ikke optimalt at armene syrede helt til allerede efter en god kilometer og jeg begyndte at miste koordineringen og ro ukontrolleret i noget der fra land må have set ud som et akut tilfælde af kogalskab. At der var bølger fra sydvest, som styrmanden kundgjorde "Det er satme nogle rigtige lortebølger"hjalp absolut ikke.

Soundtracket til min motorikløse roning har sikkert også været ganske underholdende.

Det lykkedes mig dog at få kontrol over åreren igen og de sidste par kilometer gik ganske godt.
Turen overbeviste mig dog om at jeg mangler større armmuskler. Derfor tog jeg igår konsekvensen og købte en håndvægt.

Hold kæft hvor er jeg bare sporty!

mandag, maj 23, 2005

Hvor' du fra? Jar' fra havnen!

Jeg har brugt hele min weekend på at blive udlært roer. Lørdag morgen stod jeg på havnen klokken lidt over otte, klar til at lære roningens hemmeligheder.

Efter et par roture til Egå Marina og Bellevuestranden fik alle vi nye og instruktørerne noget godt mad og øl sammen med flere næsten nye medlemmer, formanden, kassereren og de piger som var kommet frivilligt for at lave mad. Det kalder jeg sgu sammenhold.

I det hele taget er jeg imponeret over de mange mennesker som med et smil kommer på havnen for at give vi håbløse rotilfælde mulighed for at lære at ro. Det er fantastisk - og bagefter er de friske på at drikke en kop kaffe og sludre. Jeg har følt mig utroligt velkommen og glæder mig til at have min gang på havnen fremover. På mit hold er der også nogle søde mennesker som jeg glæder mig til at ro mange kilometer sammen med.

At jeg så er træt, lidt solskoldet og har ondt i røven, armene, lysken, lænden, hænderne og skuldrene er mindre vigtigt. Det bliver lidt interessant at se om min krop bare nogenlunde er klar til fællesroningen tirsdag aften.

Igår havde vi snakket om at vi var nogle stykker der manglede at tage en prøve, hvor man skal tage en redningsvest på i vandet - og euforien over solskinnet tog vist lidt overhånd for vi blev enige om at det kunne vi da bare gøre i havet.

Det gjorde vi så idag - tre søde piger i badedragter og jeg i mit rotøj. Det var fandeme koldt at få overkroppen i. Foreninges kontigentkasserer, som er erfaren vinterbader, har informeret mig om at vandet er 11 (elleve!) grader varmt. Lad mig bare afsløre at der var gåsehud i verdensklasse da vi lå der og forsøgte at lyne vestene.

Men det var fedt at gøre, og i timerne efter kunne jeg simpelthen ikke fryse. Og prøven gør at, nu kan jeg snart få lov at ro overalt. Ialt har jeg tilbragt 23 vågne timer i roklubben - i og omkring robåde - og dermed det meste af weekenden - men det har været fedt.

Jeg skal nu godt nok lige vænne mig til at være sporty.....

Men med tiden skal jeg nok blive en vaskeægte havnekanalje med store romuskler, vejrbidt læderansigt, solblege tatoveringer og et lidt for godt kendskab til menukortet på Havnens perle.

fredag, maj 20, 2005

Danosaksisk

Det er jo ingen hemmelighed at det engelske sprog indeholder nogle ord vi ikke har på dansk. Måske fordi dansk har knapt 100.000 ord og engelsk mere end 500.000. Ydermere er findes der en masse faste vendinger og slangudtryk der vanskeligt lader sig oversætte. Men oversættes skal de for vi kan altid bruge lidt mere saft og kraft i det danske sprog (jeg var SÅ tæt på at skrive power).

Mikkel og jeg giver et par eksempler:

Mister fancy pants: glimmerbuks
Chicks with dicks: friller med diller (alternativt jernladies)
Power dyke: kraftlebbe (jaja betonlebbe kan da også bruges)

Har du et engelsk udtryk du vil have oversat?
Eller har du en alternativ oversættelse sågar?

Er træthed en sygdom?

Nej hvor er jeg bare træt. Sådan rigtigt basket og ufrivillig til at acceptere vækkeuret i morges, modvillig til at godkende det faktum at det er en arbejdsdag og i et splitsekund overvejende om træthed eventuelt kunne kategoriseres som en skade og dermed kunne udløse en sygedag.

Men ak - jeg må bare erkende at min krop slet slet ikke er vant til at blive brugt til større fysisk udfoldelse. Idag må være en hviledag så jeg kan restituere til weekenden, hvor vi skal ro både lørdag og søndag. Søndag skal vi endda ro en tur på 25 km, hvilket er mere end jeg har roet tilsammen på de første fire aftener.

Hvis der ikke kommer flere indlæg efter lørdag så ved I at jeg nok er gået til på turen. At min krop er gået i sympatistrejke med DR's journalister eller oliearbejderne i Bolivia.

På den anden side, hvis nu det her går godt så vil jeg tro at mine benmuskler er så stærke at jeg til vinter, blot for sjov, vil tage en tur i motionscenter og tæve alle He-man-typerne i benpres. Hehe..

torsdag, maj 19, 2005

Det organiske svømmebælte slog til

Det viste sig ikke at være det store problem. Jeg var i badeanstalten Spanien for at svømme 300 meter og vigtigst få en bademester til at skrive under på at han/hun havde set mig gøre det.

Hvorfor? Fordi man skal kunne bevise at man kan svømme 300 meter for at blive frigivet som roer til at sejle i farvandet op til 300 meter fra kysten (der er mening med galskaben).

Thomas på arbejde var så venlig at udstyre mig med den nyttige information at fedt flyder, så der burde ikke være problemer med opdriften. Nu er jeg jo godt nok ikke den mest polstrede, men den sundt isolerede maveregion gav da fint med opdrift og så var det jo ellers bare om at padle løs med arme og ben.

Bortset fra at sparke en skaldet fyr på låret og lave en undervandsstempling af en pensionist gik det ganske godt med min slalom i det ganske velbesøgte bassin. I aften er det tredje aften i træk at jeg skal ro og med de sidste par dage plus cykling plus svømmeturen så er jeg sikkert godt træt når jeg kommer hjem.

Gad vide om det skal være så hårdt at være sporty?

Ufrivillig præmie

Jeg er netop blevet gjort opmærksom på noget frygteligt. Godt nok vendte jeg tilbage fra rejsen som solbrændt og heldig, men dette må siges at være en situation, hvor det seriøst har givet bagslag.

Jeg har vundet en signeret Nik og Jay-CD, endda i en konkurrence jeg ikke vidste at jeg deltog i. Tilmed står det så på forsiden af vores intranet og dermed til fri beskuelse for 15.000 kollegaer. En surrealistisk digital gabestok.
Personligt ville jeg gerne have nøjedes med den t-shirt der følger med eller sågar et skridtspark.

Det kan man da vist kalde uheld i held. Nu spiller de Nik og Jay i radioen - det kan jeg simpelthen ikke holde ud at høre på. Suk!

Nå men jeg kan jo så begynde at lede efter en der vil sætte pris på CD'en. Nogen forslag?

onsdag, maj 18, 2005

Ro i fritiden

Jeg er blevet sporty. Sådan rigtigt altså - og det er ikke noget med bare at have købt en fodboldtrøje.

Næ nej - jeg er begyndt at gå til roning. Det er overraskende sjovt at sidde i en lille båd i pisregnvejr og hive i en pind (og ikke kunne finde ud af det).

I aften skal jeg afsted for tredje gang selvom jeg er lidt øm fra i går, men de ringede og sagde de manglede en roer fordi der havde været et afbud. Hvorfor ringer I så ikke til en der kan ro? tænkte jeg. Men det er jo en fin chance for i weekenden er det introweekend, hvor vi skal ro uhørt langt, mine evner taget i betragtning, så jeg har brug for al den øvelse jeg kan få.

Eneste problem med roningen er, at det er allerede klokken seks så jeg kan knapt nå at få aftensmad.

Nå jeg vil ned til marinaen og skive nogle årer...

tirsdag, maj 17, 2005

Limfjordsporteren - god eller ond?

I weekenden drak vi med stort velbehag Limfjordsporter. Indrømmet; en speciel og meget markant smag, men bestemt en helt særlig øl. Vi kan efter nogle års tilvænning godt lide den.

Faktisk kan vi lide den rigtigt meget. Men hvad synes resten af verden?
Hvad synes du?

mandag, maj 16, 2005

Kaffe og smøger

Martin A, Mikkel S og Jeppe A sprang i skodaen igår eftermiddag og drog til København - nærmere bestemt Valby.

Efter at have indtaget et par nydeligt svalede pilsnere på Kreddes altan tog Mikkel og jeg ud på egen hånd i det store københavnske, thi vi skulle på thailandsk sportsbar og se Silkeborgs kamp på storskærm.

Vi havde held med at tage en bus og finde et kort i et busskur så vi fandt vej og ankom netop som kampen blev fløjtet igang. Vi var kun og to som så kampen foran et gigantisk tv med en 50 tommerskærm på kassen der var på størrelse med et industrikøleskab.

Efter en ærgelig kamp (ja vi tabte og ja det var vel fortjent) to øl og nogle rejechips tog vi tilbage til drengene som trakterede med baked beans, pølser og æg. Klokken ni to vi ind til strøget og så filmen Coffee and cigarettes. En udemærket oplevelse som dog nok ikke helt levede op til vore forventninger.

Vi fik noget kaffe, men dog ingen smøger. Et lille kip med flaget for biografsale, hvor man må tage kaffe med.

Nu kommer der Star Wars II på TV 3 og det MA jeg se så jeg er opdateret til den nye film når jeg skal se den i Palads . Ja jeg indrømmer gerne at jeg ikke helt fangede hele konspirationsplottet da jeg så den i en lidt for blød stol i biografen (med et par fadøl i maven).

fredag, maj 13, 2005

Løb Blinda løb!

Igår morges på vej til bussen havde jeg den fornøjelse at blive vidne til en blind kvinde som løb efter bussen. Unægteligt lidt af en udfordring taget i betragtning at hun havde stokken under armen. At hun var ved at jorde to små børn der netop var kommet ud af bussen gjorde ikke optrinnet mindre interessant, selvom de to små blev forskrækkede.

Jeg kan bare sige at jeg havde sgu nok ikke gjort det!

mandag, maj 09, 2005

ahora ahora

Det modsatte af mañana mañana er ahora ahora som betyder nu nu.

Kaospiloternes rektor Uffe Elbæk har været på Cuba og har tænkt de samme tanker som jeg selv gjorde da jeg var der.

"- Helt personlig vil jeg gerne have det sjovere. Men da jeg både vil fortsætte i politik og med at være rektor for Kaospiloterne, handler det om at prioritere mere skarpt. Jeg vil kun bruge tid på det, jeg brænder for og så vælge de mere pligtprægede ting fra. Dem, man gør, fordi man er en flink fyr."

Lige præcis det har jeg også indset, men har svært ved at få til at fungere i praksis. Måske er svaret at jeg blot skal lytte til hvad jeg har lyst til og så gøre det uden at overveje og efterrationalisere så meget.

søndag, maj 08, 2005

Drengene gjorde det sgu!!

Knægtene fra Silkeborg IF tog til Parken og vandt idag. Det var mere end jeg havde turdet håbe på. Faktisk havde jeg oddset to gange ti kroner på uafgjort (ja centrebet.com var lidt ustabilt med opdatering af kuponerne idag).

Men de tyve kroner giver jeg gerne afkald på for at få en sejr.
Jo det er rigtigt SIFs forår - glæder mig til at se hvad det kan blive til i næste sæson.

Ud i det grønne

Nu sidder jeg i mit køkken og drikker espresso foran computeren altimens jeg stadig forgæves forsøger at finde den behagelige siddestilling på min elskede trappetaburet.

Midt i læsning om det frie elvalg slår det mig at jeg har lyst til at sidde på et fjeld i Sydgrønland og drikke kaffe midt i lyngen og skue ud over en fjord med dovne isbjerge og friske sæler.

Hvor følelsen kommer fra ved jeg ikke....

Iøvrigt så er det frie elvalg lidt af en fis i en hornlygte. Man bestemmer kun over 8-10% af sin el - den resterende del er så det elselskaberne tjener 3 milliarder i overpris på om året. Penge de iøvrigt vil investerere i at grave lyslederkabler ned i det ganske land for at sælge internet.
Efterhånden har jeg fået den holdning at man skulle sælge hele elsektoren til svenske Vattenfall og dele gevinst ud til ejerne. Min andel af ELSAM burde vel kunne give mindst en ferrarierød espressomaskine og fire 7-stole...

Måske skulle jeg sænke blodtrykket og tage op til Grønlands lyng (inden myggene kommer).

søndag, maj 01, 2005

Synder med respekt

I formiddags havde jeg fornøjelsen af at høre Ole Thestrup i Kronsj!
Jeg kan ikke undgå at holde af manden. Han er et rigtigt menneske, med svagheder, mangler og en fortid med store begåede fejl. Men han står ved dem, kan tale om dem og har modet til at turde sætte ord på og vise følelser.

Det har jeg meget stor respekt for. Når man hører ham tale fornemmer man også at der er et dybt og tænkende menneske bag de sjove figurer vi gudskelov har fornøjelsen af at se ham inden i på film.

Hvis man stryger det med sprutten så kunne jeg sgu godt tænke mig at ligne Ole Thestrup som person.