Sig hej til Niller

Her er så mit kæledyr. Han har været passet et andet sted og er først lige returneret til mig i går aftes.

Han er sgu sød ikk'?

Stik i hjertet og ryk i sjælen

Så er den der igen. Den der følelse af at gå glip af noget dukker op med mellemrum. Følelsen af at jeg godt kunne tænke mig at være ude at rejse igen - bare være langt væk i et anderledes og spændende land (med godt vejr naturligvis). Den prikker lige til mig og giver et sug i maven og et stik i hjertet.

Det er ikke fordi jeg har en uspændende eller ulykkelig hverdag. Tværtimod kan jeg ikke klage. Jeg har et arbejde jeg er glad for, en fabelagtig lejlighed, gode venner, planer for nutiden, planer for fremtiden og fin økonomi. Fritiden bruger jeg i høj grad som jeg har ønsket det.

Meen der er noget som mangler. Det er svært at blive mere konkret end at sige jeg savner eventyret og friheden.

Det sjove er at jeg faktisk bedre kan lide mig selv som den person jeg er når jeg er herhjemme end når jeg er ude. Rejsejeppe har nogle kanter han skal have slebet af og meget at lære, men måske er det i virkeligheden det som trækker. Livet herhjemme er måske lidt for nemt....

Kogalskab i søgang

Jeg var til fællesroning i tirsdags som almindelig roer for første gang. Ja helt almindelig var jeg jo nok ikke, jeg var jo immervæk kanin som det jo hedder når man er ronovice.

Selvom jeg havde haft 49 timers restitution så kunne jeg godt fornemme at armene ikke var til en lang tur så jeg lagde mit rokort i kassen med korte ture. Der stod at det typisk var til Flakvej, som er en sviptur på 7 kilometer. Da vi sad i båden fik jeg dog beskeden om at man jo normalt roede mindst til Egå Marina, hvilket så var en fordobling. Set i det lys var det ikke optimalt at armene syrede helt til allerede efter en god kilometer og jeg begyndte at miste koordineringen og ro ukontrolleret i noget der fra land må have set ud som et akut tilfælde af kogalskab. At der var bølger fra sydvest, som styrmanden kundgjorde "Det er satme nogle rigtige lortebølger"hjalp absolut ikke.

Soundtracket til min motorikløse roning har sikkert også været ganske underholdende.

Det lykkedes mig dog at få kontrol over åreren igen og de sidste par kilometer gik ganske godt.
Turen overbeviste mig dog om at jeg mangler større armmuskler. Derfor tog jeg igår konsekvensen og købte en håndvægt.

Hold kæft hvor er jeg bare sporty!

Hvor' du fra? Jar' fra havnen!

Jeg har brugt hele min weekend på at blive udlært roer. Lørdag morgen stod jeg på havnen klokken lidt over otte, klar til at lære roningens hemmeligheder.

Efter et par roture til Egå Marina og Bellevuestranden fik alle vi nye og instruktørerne noget godt mad og øl sammen med flere næsten nye medlemmer, formanden, kassereren og de piger som var kommet frivilligt for at lave mad. Det kalder jeg sgu sammenhold.

I det hele taget er jeg imponeret over de mange mennesker som med et smil kommer på havnen for at give vi håbløse rotilfælde mulighed for at lære at ro. Det er fantastisk - og bagefter er de friske på at drikke en kop kaffe og sludre. Jeg har følt mig utroligt velkommen og glæder mig til at have min gang på havnen fremover. På mit hold er der også nogle søde mennesker som jeg glæder mig til at ro mange kilometer sammen med.

At jeg så er træt, lidt solskoldet og har ondt i røven, armene, lysken, lænden, hænderne og skuldrene er mindre vigtigt. Det bliver lidt interessant at se om min krop bare nogenlunde er klar til fællesroningen tirsdag aften.

Igår havde vi snakket om at vi var nogle stykker der manglede at tage en prøve, hvor man skal tage en redningsvest på i vandet - og euforien over solskinnet tog vist lidt overhånd for vi blev enige om at det kunne vi da bare gøre i havet.

Det gjorde vi så idag - tre søde piger i badedragter og jeg i mit rotøj. Det var fandeme koldt at få overkroppen i. Foreninges kontigentkasserer, som er erfaren vinterbader, har informeret mig om at vandet er 11 (elleve!) grader varmt. Lad mig bare afsløre at der var gåsehud i verdensklasse da vi lå der og forsøgte at lyne vestene.

Men det var fedt at gøre, og i timerne efter kunne jeg simpelthen ikke fryse. Og prøven gør at, nu kan jeg snart få lov at ro overalt. Ialt har jeg tilbragt 23 vågne timer i roklubben - i og omkring robåde - og dermed det meste af weekenden - men det har været fedt.

Jeg skal nu godt nok lige vænne mig til at være sporty.....

Men med tiden skal jeg nok blive en vaskeægte havnekanalje med store romuskler, vejrbidt læderansigt, solblege tatoveringer og et lidt for godt kendskab til menukortet på Havnens perle.