Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, juni 30, 2005

Cykeltyve og skridtprygl

For nogle dage siden parkerede jeg min cykel ved roklubben på havnen. I aften skulle jeg til fællesroning og kunne derfor tage cyklen med hjem. Men der var bare ikke nogen cykel ved den skraldespand, hvor jeg stillede den.

Æv æv - den var slet ikke nogen steder at se og heller ikke inde i roklubben (ja det var et sats, men hvad gør man ikke for en cykel til over firetusinde kroner?).

Jeg var i et øjeblik ked af det, men det er gået over. Nu er jeg mest ærgelig.
Heldigvis købte jeg en forsikring sammen med cyklen for ca. 15 måneder siden. Om den så gælder i et eller to år husker jeg ikke.

Men det kunne se ud til at jeg får nok penge fra forsikringen til at kunne købe en erstatning, hvilket gør det nemt at overskue. Jeg mener - der er jo for pokker bare en cykel og jeg har ikke ligefrem skamredet den dagligt.

Naturligvis skulle det infame røvsvin der har stjålet min cykel gennemstraffes med skridtprygl, men der er vigtigere ting i livet end materielle ting.

Ferien er i hus

Så fik jeg endeligt booket flybilletterne til min tur til Skotland. Brormand arbejder for IBM i Skotland og kunne godt bruge et besøg. Heldigvis er jeg vild med Skotland så jeg kunne nemt overtales. Faktisk var det vel nærmest mig der informerede om at jeg forventede at besøge ham - og han var med på ideen.

Det kræver held og masser af tid at få de billigste flybilletter, men selvom man kun får de som har en nogenlunde fornuftig pris så bruger man stadig lige så meget tid.



Nu er de dog allesammen booket. Tilbage mangler hostels, men her kunne jeg godt finde på bare at tage tingene som de kommer. Men jeg klasker dog lige linket til en hostelbookingside her på så jeg kan finde den i Skotland.

Hvad skal vi så lave? Tja gæt selv...


Hold k... hvor jeg glæder mig til at komme ud at rejse igen, og til at se Gustav og til at gense Skotland.

onsdag, juni 29, 2005

God generalsorsamling

Det gik godt igår. Alle bestyrelsens forslag blev enstemmigt vedtaget, hvilket var rigtigt fint da det altid er dejligt med opbakning.

Der var sommerstemning og en del fuldmagter og knapt så mange levende personer. Jeg kunne ikke undgå at smile lidt for det mindede om at have theparty med børn hvor halvdelen af gæsterne er fantasivenner.

tirsdag, juni 28, 2005

Endnu en dag på kontoret

Det er lidt fjollet at måtte bruge et fodboldudtryk om kontorarbejde, men lige netop dette er ganske rammende.

Idag er der ikke rigtigt sket noget særligt. Det har været hyggeligt. Jeg har fået lavet noget. Men det føles bare som en dag, der blot er gået uden at de store ståhej og hvor intet rigtigt har givet et indtryk.

Alligevel har jeg brugt noget energi så jeg er såmænd lige så træt som normalt.
Nu vil jeg gå hjem for i aften er der ekstraordinær generalforsamling i boligforeningen. Det bliver spændende og vi skal have afsluttet nogle ting vi har arbejdet på de sidste par måneder. Selvom vi har gjort et godt stykke arbejde er det spændende at se om de andre beboere deler vores overbevisning.

Jeg er ikke helt klar over om jeg bliver annonceret som den nye næstformand i aften. Men det er et hverv jeg er godt stolt af. Der er stadig et par projekter der ligger og venter på at blive håndteret og så er det jo dejligt at kunne være til nytte for andre.

Nu føler jeg mig ansvarlig og voksen - og det er faktisk ganske rart. (og lidt skræmmende...)

mandag, juni 27, 2005

Dødsdrom og terapi

Jeg lovede min mor i tirsdags at jeg ville uddybe lidt, hvorfor jeg nu pludseligt ville være et røvhul.
Det kunne jo lyde som om jeg gasser op på den retoriske velo og drøner ind i en social dødsdrom og det er ikke ligefrem formålet.

Efter at have læst mit sidste indlæg et par gange er jeg kommet frem til at andensidste linie nok bare skulle fjernes og overskriften retoucheres til "Revserens år".

Det kan godt være, at det ikke er optimalt at revse andre for deres attitude, men jeg er et engageret og optimistisk menneske, der bare ikke rigtigt kan stille mig tilfreds med sådan bare at give op. Det er uværdigt og til dels barnligt (eller er det barnligt at tro man kan undgå at tabe?). Så derfor bliver jeg irriteret over uambitiøsitet og opgivenhed. Det mindste man kan gøre er da at kæmpe for det, tro på det og udtænke nye slagplaner, hvis de gamle fejler.

Nu har jeg i den ånd erkendt at røvhulleri extravaganza kun er effektivt som ventil for irritation. Istedet har jeg valgt en ny indgangsvinkel: terapeutisk fokusering.

Det er ikke noget med islandske sweatre og synsprøver, men en teknik, hvor jeg blot insisterer på at komme tilbage til emnet når nogen går i selvsving med piveri, konstant udfordrer udsagnet om at der ikke er noget håb ved at foreslå alternativer og ikke mindst benævner problemer som udfordringer og spørger hvordan vi tackler udfordringen.
Det kaldes at tage tyren ved hornene eller mere rammende Face the monster som det kaldes på amerikansk. Hvis ikke man gør noget for at ændre tingenes tilstand kan man ikke forvente at de ændrer sig. Vi bør opføre os som om vi er på hold med førstevælgeren, for så er vi nemlig svære at slå; og hvis man spiller med selvtillid ser det andet hold pludselig knapt så uovervindelige ud.

Jeg ved endnu ikke om det virker. Det kunne være at opfordringerne om at handle istedet for at pive skal følges op af et par lussinger og råbe "MAU!".

Flinke Anton er ikke tilbage han har bare skiftet taktik...

torsdag, juni 16, 2005

Røvhullets år

Jeg har lige taget en beslutning! Nu gider jeg ikke længere at spilde tiden på arbejde med overflødige møder, tuderi uden handling, folk uden kampgejst og værgning for ansvar.

Nu har jeg bare fået nok og har derfor udnævnt mig selv til den store revser. Så skal der satame uddeles opsang til alle slapsvansene og pivedyrene. De skal have ren besked skal de. Tør øjnene og kom i sving tøsedrenge!

Nu vier jeg resten af mit arbejdsår til at udforske det at være et røvhul.

Det er bare så slut med flinke Anton!

onsdag, juni 15, 2005

Glæde over matadorpenge

Min lejlighed er ikke bare dejlig. Og hyggelig. Og centralt beliggende. Den er også en guldrandet investering.

Faktisk når værdien at stige med knapt 160.000 kroner i løbet af de første fem måneder. Det er ret vildt! Jeg er ualmindelig tilfreds og glædes ved værdistigningen. Men jeg må huske mig selv på at det meget vel kan være glæde over Micky Mouse-penge som den økonomiske udvikling i samfundet meget vel kan tage fra mig igen ganske som det er blevet givet til mig.

Sandheden er at jeg blot har været på rette sted på rette tidspunkt.

Det allervigtigste er dog at jeg har et rigtigt godt sted at bo. Det er uden tvivl det bedste sted jeg har boet indtil nu. Ejendommen er flot og naboskabet rigtigt godt og jeg føler et tilhørsforhold jeg ikke har oplevet før. At min lejlighed er lige præcis det jeg har ønsket mig er jo bare perfekt.

Men de der matadorpenge spøger alligevel lidt i baghovedet. Hvad kunne jeg dog få for de penge? Hvis jeg pakkede rygsækken nu og solgte lejligheden kunne jeg nå ca. halvanden jordomrejse og først dukke op om et år eller to for profitten.
Det er lidt tankevækkende! Hvor pokker lagde jeg nu min rygsæk?

tirsdag, juni 14, 2005

Intet at berette - hvorfor nu det?

Jeg er rigtigt glad for min weblog. Både fordi den giver afløb for mine skriblerier, og fordi den tillader mig at reflektere over mit liv og de ting jeg oplever.
Normalt er der masser at skrive om, og det betyder daglige indlæg og når det går vildt for sig, flere indlæg om dagen.

Ind imellem har jeg lige en periode, hvor emner til indlæggene ikke giver sig selv. Det er sådan set ikke fordi jeg ikke oplever noget. Men det synes bare ikke oplagt at skrive om det.

Måske er det fordi at jeg er ret afklaret omkring det som sker og derfor ikke har brug for efterrationaliseringsprocessen, som det er for mig at formulere det på skrift.
Det kunne også være skyhed. Jeg har flere indlæg liggende på computeren, hvor jeg ikke har evnet at få det færdigt eller få det finpudset så budskabet bliver helt som jeg ønsker det.
Transitionen fra følelse til skrift er ikke altid lige let, hvis emnet er kompliceret, følsomt, dybt personligt eller jeg bare ikke rigtigt har fundet frem til hvad jeg mener.

Til tider er jeg bare doven, og nogle gange har jeg såmænd bare travlt og efterfølgende virker det ikke interessant at skrive om ting der ligger en uge tilbage.

Jeg har aldrig gjort en indsats for at skjule hvem jeg er - mit fulde navn står sågar ganske tydeligt på din skærm lige nu. Det betyder også at jeg føler at der er visse emner jeg ikke kan lægge på webloggen da de er for personlige. Der er også ting som fylder i mit liv, som jeg bare ikke har lyst til skal være til offentlig beskuelse (læs: bedømmelse).

Det giver mig grobund for endnu engang at overveje om jeg skal have en skyggeweblog, hvor jeg er anonym og kan poste de indlæg som jeg ikke, indtil videre, vil lægge her.

Lige nu sidder jeg tilbagelænet og spiser et æble, mens jeg imponeret kan beskue et langt indlæg om ikke at have noget at skrive indlæg om. Narcissisme nuvel - men jeg er sgu næsten stolt.

Nu vil jeg slendre ud i livet og måske forbi Netto.

I weekenden er der Riverboat i Silkeborg og der plejer der at ske lidt af hvert som er et indlæg værd så følg med på kanalen....

fredag, juni 10, 2005

Grill, rolegender og romongoler

Igår cyklede jeg igen ned på havnen. Det var torsdag aften og dermed fællesroning. Siden min ulyksagelige oplevelse med at føle mig som en slap romongol for 2½ uge siden har jeg ikke været ude at ro. Det har nu på nær een gang været fordi jeg skulle noget andet. Den sidste gang var fordi det regnede og der desuden var venskabslandskamp, hvor jeg havde ventet at Finland fik en røvfuld.

Heldigvis var rolegenden Poul der igår og han forslog Niels, som jeg startede sammen med, og jeg at vi roede sydpå til Moesgaard. Det ville vi gerne - omend jeg var lidt betænkelig ved at skulle klumre mig igennem 25 kilometer, hvilket er mindst 2.000 rotag.

Det gik dog rigtigt godt. Vandet var som fløjl, solen skinnede og humøret i båden højt. Det lykkedes enddog Poul at lære mig at komme af med mine sidste to store tekniske fejl og jeg endte faktisk med at kunne ro hæderligt.

Næste torsdag tager vi to af pigerne fra vores kaninhold med og så skal der grilles på Moesgaard strand - det bliver en rigtigt god aften og jeg glæder mig.

Nu er min roneurose stedt til hvile og jeg anser mig selv for roer med rimelige chancer for at komme til at ro jævnligt.

Og det er altså fedt at være på vandet, jeg tror snart at jeg bliver afhængig.
Nu mangler jeg bare T-shirten med "Jeg er fra Havnen" på...

torsdag, juni 09, 2005

Brormand.online.com

Ja så er Gustav endeligt kommet på nettet med sin egen Weblog.
Den er munter og lige for tiden lidt bitter, men underholdende og informativ lige som jeg kan li' det.

Så jeg opfordrer dig til at tage et kig på Da Prince.

Kan held smitte af?

Jeg kender en som for tiden oplever at hun ikke er så heldig som hun gerne vil. Til gengæld har jeg været heldig hele året . Mon mit held kan smitte af?

onsdag, juni 08, 2005

Kender du det?

At være heldig i så lang tid at man tænker "det kan da ikke fortsætte" og blive bange for at der kommer til at ske noget helt særligt grufuldt for at sende lykkebarometeret ned omkring den midterplacering, hvor vi jo tror det konsekvent skal ligge.

Og så fortsætter det bare alligevel uden straf. Herligt!

...eller bliver der bare sparet ganske voldsomt op til noget virkeligt slemt så som cirkusmusik tilsat klovnen Pino og en nøgen Dorthe Bennedsen??

mandag, juni 06, 2005

Falske navne og anden utroværdighed

Jeg er lige kommet frem til at jeg aldrig rigtigt ville kunne stole på en person som har fået et nyt navn hos en nummerolog. Det er simpelthen for fjollet og åndsvagt til at jeg ville kunne tage en person alvorligt og mene at der var nogen som helst påregnelighed.

Altså hvis man giver 3000 kroner til en tilfældig alternativ plattenslager for at komme til at hedde noget fjollet, hvordan kan man så tro at andre har tiltro til dømmekraft?

Hele dette tankespind udsprang da jeg så navnet Karsten Fogh Ho-Lanng i denne artikel.
Det kan jo også være at han har vietnamesiske aner, men jeg har en bange anelse....

Bare lige for at få det på plads så stoler jeg heller ikke på folk der er skyldige i et eller flere af nedenstående punkter:
  • går med pandebånd
  • ser cirkus i tv
  • dyrker stavgang
  • køber hyrdinden og svinedrengfigurer i alvor
  • synes finermøbler er fede
  • binder lyserøde silkebånd om glas med farvet sand og putter fyrfadslys i
  • synes at the Voice er det fedeste radio
  • har stemt på Jens Peder Bonde
  • taler københavnsk og bruger engelske ord i hver sætning (modersmålsfornægtere føj for satan)
  • Tager lån på Citykort

...for lige at nævne de vigtigste integritetsnulstillere.

Min ven Mikkel stoler ikke på folk uden hals - og jeg må ærligt sige at det gør jeg heller ikke. Jeg mener ingen hals - hvordan kan de overhovedet tro at den går?
Holdt kæft hvor skal de sige undskyld!

Jeg er en snob og jeg ved.

Når man pisser på...

Min bror har lige haft en rigtigt dårlig oplevelse på sit arbejde. Han sidder langt væk og jeg kan ikke rigtigt gøre andet end at skrive over messenger og ringe i aften.

Jeg bliver lidt harm når jeg hører hvad han er blevet udsat for. Det ligner noget som jeg selv har oplevet flere gange og måske er det ikke en tilfældighed. Vi ligner på mange områder hinanden, min bror og jeg.

Nu ved jeg at den slags oplevelser giver hår på brystet så han skal helt sikkert nok komme fint igennem det.

Vi er jo ildsjæle og idealister i vores familie - og den slags har det ikke altid nemt på arbejdspladser, hvor man til tider er omgivet af mennesker som dybest set blot er på arbejde for at få lønchecken hevet hjem med mindst muligt bøvl. At udføre et stykke hjernedødt arbejde man godt ved er forkert er ofte nemmere end at forsøge at gøre en forskel ved at rette op på noget som er forkert eller blot ikke fungerer.

Den rigtigste løsning er ofte ikke den nemmeste har en klog mand engang sagt - og han har ret.

Men jeg har efterhånden ti års erfaring i at løbe ind i de problemer som en idealist kan møde i en organisation så jeg håber at han kan få gavn af mine råd. Om ikke andet kan jeg lyde overbevisende når jeg fortælle at man overlever og vænner sig til at ikke alle ser arbejdslivet som man selv gør.

Det hjælper dog at vide at ildsjæle ofte kommer meget længere end de magelige.

lørdag, juni 04, 2005

Mange gøremål - et problem?

Jeg kan ikke rigtigt afgøre om jeg har et problem eller ej.

Hele min weekend har et tætpakket program:

Fredag eftermiddag: IKEA
Fredag aften: samle reol hos Mikkel, Sterlingkoncert i Tivoli Friheden, se Sin City i biografen
Lørdag formiddag: Sove
Lørdag eftermiddag: købe ind til chili con carne, arbejde, hjælpe med at flytte
Lørdag aften: kaningrill i roklubben, mødes med Lul på et-eller-andet tidspunkt, Martin kommer og crasher
Søndag: Besøg af Martin, lave chili, male væg, male stol og hænge hylder og billeder op

Men jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er et problem eller ej. Det er jo sådan set positivt at have meget at tage sig til og læg iøvrigt lige mærke til at intet af det foregår foran et tv.

Dog kunne jeg også godt tænke mig en stund, hvor jeg bare kan dovne. hvor jeg kunne læse, male eller slendre en tur.

Mine aftener de sidste par uger og de kommende er stort set booket op med diverse gøremål.

Mon ikke det bare er et luksusproblem, hvor mit effektive danske jeg og min latinske inspiration koliderer og gør mig forvirret. Måske skulle jeg bare planlægge ikke at lave noget?

onsdag, juni 01, 2005

En havnesjuft

Nu er det mere end en uge siden jeg sidst var ude at ro. Det regnede igår og så kunne jeg ikke rigtigt nå det.

I morgen er der landskamp. Godt nok kun en venskabskamp, men det er dog en landskamp.
Jeg bør dog komme afsted i morgen for ikke at glemme mine begrænsede roevner og måske er vejret tillige godt.

Faktisk savner jeg også at komme ud på vandet. Man blir jo ligesom afhængig.