Grill, rolegender og romongoler

Igår cyklede jeg igen ned på havnen. Det var torsdag aften og dermed fællesroning. Siden min ulyksagelige oplevelse med at føle mig som en slap romongol for 2½ uge siden har jeg ikke været ude at ro. Det har nu på nær een gang været fordi jeg skulle noget andet. Den sidste gang var fordi det regnede og der desuden var venskabslandskamp, hvor jeg havde ventet at Finland fik en røvfuld.

Heldigvis var rolegenden Poul der igår og han forslog Niels, som jeg startede sammen med, og jeg at vi roede sydpå til Moesgaard. Det ville vi gerne - omend jeg var lidt betænkelig ved at skulle klumre mig igennem 25 kilometer, hvilket er mindst 2.000 rotag.

Det gik dog rigtigt godt. Vandet var som fløjl, solen skinnede og humøret i båden højt. Det lykkedes enddog Poul at lære mig at komme af med mine sidste to store tekniske fejl og jeg endte faktisk med at kunne ro hæderligt.

Næste torsdag tager vi to af pigerne fra vores kaninhold med og så skal der grilles på Moesgaard strand - det bliver en rigtigt god aften og jeg glæder mig.

Nu er min roneurose stedt til hvile og jeg anser mig selv for roer med rimelige chancer for at komme til at ro jævnligt.

Og det er altså fedt at være på vandet, jeg tror snart at jeg bliver afhængig.
Nu mangler jeg bare T-shirten med "Jeg er fra Havnen" på...

Brormand.online.com

Ja så er Gustav endeligt kommet på nettet med sin egen Weblog.
Den er munter og lige for tiden lidt bitter, men underholdende og informativ lige som jeg kan li' det.

Så jeg opfordrer dig til at tage et kig på Da Prince.

Kan held smitte af?

Jeg kender en som for tiden oplever at hun ikke er så heldig som hun gerne vil. Til gengæld har jeg været heldig hele året . Mon mit held kan smitte af?

Kender du det?

At være heldig i så lang tid at man tænker "det kan da ikke fortsætte" og blive bange for at der kommer til at ske noget helt særligt grufuldt for at sende lykkebarometeret ned omkring den midterplacering, hvor vi jo tror det konsekvent skal ligge.

Og så fortsætter det bare alligevel uden straf. Herligt!

...eller bliver der bare sparet ganske voldsomt op til noget virkeligt slemt så som cirkusmusik tilsat klovnen Pino og en nøgen Dorthe Bennedsen??

Falske navne og anden utroværdighed

Jeg er lige kommet frem til at jeg aldrig rigtigt ville kunne stole på en person som har fået et nyt navn hos en nummerolog. Det er simpelthen for fjollet og åndsvagt til at jeg ville kunne tage en person alvorligt og mene at der var nogen som helst påregnelighed.

Altså hvis man giver 3000 kroner til en tilfældig alternativ plattenslager for at komme til at hedde noget fjollet, hvordan kan man så tro at andre har tiltro til dømmekraft?

Hele dette tankespind udsprang da jeg så navnet Karsten Fogh Ho-Lanng i denne artikel.
Det kan jo også være at han har vietnamesiske aner, men jeg har en bange anelse....

Bare lige for at få det på plads så stoler jeg heller ikke på folk der er skyldige i et eller flere af nedenstående punkter:

• går med pandebånd
• ser cirkus i tv
• dyrker stavgang
• køber hyrdinden og svinedrengfigurer i alvor
• synes finermøbler er fede
• binder lyserøde silkebånd om glas med farvet sand og putter fyrfadslys i
• synes at the Voice er det fedeste radio
• har stemt på Jens Peder Bonde
• taler københavnsk og bruger engelske ord i hver sætning (modersmålsfornægtere føj for satan)
• Tager lån på Citykort

...for lige at nævne de vigtigste integritetsnulstillere.

Min ven Mikkel stoler ikke på folk uden hals - og jeg må ærligt sige at det gør jeg heller ikke. Jeg mener ingen hals - hvordan kan de overhovedet tro at den går?
Holdt kæft hvor skal de sige undskyld!

Jeg er en snob og jeg ved.

Når man pisser på...

Min bror har lige haft en rigtigt dårlig oplevelse på sit arbejde. Han sidder langt væk og jeg kan ikke rigtigt gøre andet end at skrive over messenger og ringe i aften.

Jeg bliver lidt harm når jeg hører hvad han er blevet udsat for. Det ligner noget som jeg selv har oplevet flere gange og måske er det ikke en tilfældighed. Vi ligner på mange områder hinanden, min bror og jeg.

Nu ved jeg at den slags oplevelser giver hår på brystet så han skal helt sikkert nok komme fint igennem det.

Vi er jo ildsjæle og idealister i vores familie - og den slags har det ikke altid nemt på arbejdspladser, hvor man til tider er omgivet af mennesker som dybest set blot er på arbejde for at få lønchecken hevet hjem med mindst muligt bøvl. At udføre et stykke hjernedødt arbejde man godt ved er forkert er ofte nemmere end at forsøge at gøre en forskel ved at rette op på noget som er forkert eller blot ikke fungerer.

Den rigtigste løsning er ofte ikke den nemmeste har en klog mand engang sagt - og han har ret.

Men jeg har efterhånden ti års erfaring i at løbe ind i de problemer som en idealist kan møde i en organisation så jeg håber at han kan få gavn af mine råd. Om ikke andet kan jeg lyde overbevisende når jeg fortælle at man overlever og vænner sig til at ikke alle ser arbejdslivet som man selv gør.

Det hjælper dog at vide at ildsjæle ofte kommer meget længere end de magelige.