Røvhullets år

Jeg har lige taget en beslutning! Nu gider jeg ikke længere at spilde tiden på arbejde med overflødige møder, tuderi uden handling, folk uden kampgejst og værgning for ansvar.

Nu har jeg bare fået nok og har derfor udnævnt mig selv til den store revser. Så skal der satame uddeles opsang til alle slapsvansene og pivedyrene. De skal have ren besked skal de. Tør øjnene og kom i sving tøsedrenge!

Nu vier jeg resten af mit arbejdsår til at udforske det at være et røvhul.

Det er bare så slut med flinke Anton!

Glæde over matadorpenge

Min lejlighed er ikke bare dejlig. Og hyggelig. Og centralt beliggende. Den er også en guldrandet investering.

Faktisk når værdien at stige med knapt 160.000 kroner i løbet af de første fem måneder. Det er ret vildt! Jeg er ualmindelig tilfreds og glædes ved værdistigningen. Men jeg må huske mig selv på at det meget vel kan være glæde over Micky Mouse-penge som den økonomiske udvikling i samfundet meget vel kan tage fra mig igen ganske som det er blevet givet til mig.

Sandheden er at jeg blot har været på rette sted på rette tidspunkt.

Det allervigtigste er dog at jeg har et rigtigt godt sted at bo. Det er uden tvivl det bedste sted jeg har boet indtil nu. Ejendommen er flot og naboskabet rigtigt godt og jeg føler et tilhørsforhold jeg ikke har oplevet før. At min lejlighed er lige præcis det jeg har ønsket mig er jo bare perfekt.

Men de der matadorpenge spøger alligevel lidt i baghovedet. Hvad kunne jeg dog få for de penge? Hvis jeg pakkede rygsækken nu og solgte lejligheden kunne jeg nå ca. halvanden jordomrejse og først dukke op om et år eller to for profitten.
Det er lidt tankevækkende! Hvor pokker lagde jeg nu min rygsæk?

Intet at berette - hvorfor nu det?

Jeg er rigtigt glad for min weblog. Både fordi den giver afløb for mine skriblerier, og fordi den tillader mig at reflektere over mit liv og de ting jeg oplever.
Normalt er der masser at skrive om, og det betyder daglige indlæg og når det går vildt for sig, flere indlæg om dagen.

Ind imellem har jeg lige en periode, hvor emner til indlæggene ikke giver sig selv. Det er sådan set ikke fordi jeg ikke oplever noget. Men det synes bare ikke oplagt at skrive om det.

Måske er det fordi at jeg er ret afklaret omkring det som sker og derfor ikke har brug for efterrationaliseringsprocessen, som det er for mig at formulere det på skrift.
Det kunne også være skyhed. Jeg har flere indlæg liggende på computeren, hvor jeg ikke har evnet at få det færdigt eller få det finpudset så budskabet bliver helt som jeg ønsker det.
Transitionen fra følelse til skrift er ikke altid lige let, hvis emnet er kompliceret, følsomt, dybt personligt eller jeg bare ikke rigtigt har fundet frem til hvad jeg mener.

Til tider er jeg bare doven, og nogle gange har jeg såmænd bare travlt og efterfølgende virker det ikke interessant at skrive om ting der ligger en uge tilbage.

Jeg har aldrig gjort en indsats for at skjule hvem jeg er - mit fulde navn står sågar ganske tydeligt på din skærm lige nu. Det betyder også at jeg føler at der er visse emner jeg ikke kan lægge på webloggen da de er for personlige. Der er også ting som fylder i mit liv, som jeg bare ikke har lyst til skal være til offentlig beskuelse (læs: bedømmelse).

Det giver mig grobund for endnu engang at overveje om jeg skal have en skyggeweblog, hvor jeg er anonym og kan poste de indlæg som jeg ikke, indtil videre, vil lægge her.

Lige nu sidder jeg tilbagelænet og spiser et æble, mens jeg imponeret kan beskue et langt indlæg om ikke at have noget at skrive indlæg om. Narcissisme nuvel - men jeg er sgu næsten stolt.

Nu vil jeg slendre ud i livet og måske forbi Netto.

I weekenden er der Riverboat i Silkeborg og der plejer der at ske lidt af hvert som er et indlæg værd så følg med på kanalen....