Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

onsdag, august 31, 2005

Barnevognsegoisme

Ja det er dig jeg taler til! Dig med klapvognen og næsen i sky. Stop lige en gang og vær lidt opmærksom bare et øjeblik. Det kan jo være svært nok lader det til.

Jeg er simpelthen så PISSETRÆT af alle de som kører rundt med barnevogne og klapvogne på offentlige steder. Efter at have overværet talrige eksempler ser det ud til at en andel af danske forældre ikke er istand til at bevæge sig rundt med guldklumpen på hjul på en ansvarlig måde.

Ofte støder jeg på især mødre som kører med barnevognen på cykelstien eller vejen - i den forkerte retning og uden opmærksomhed på medtrafikanter. Og når de så endeligt tilfældigt opdager dig som kører der hvor det er beregnet så får man det sure "kan du ikke passe på barnet" blikket. Jamen jeg cykler sgu da stille i den rigtige retning på cykelstien for fanden din so og er tilmed så opmærksom at jeg ringer med klokken! Grrrr! Jeg er enig i at man skal tage hensyn til både børn og deres forældre i trafikken, men som minimum må man da kunne forlang at de overholder færdselsreglerne og er opmærksomme i trafikken. Man kan sgu da dikke-dikke på andre tidspunkter og formode at en modkørende ifølge fysikkens love rammer lige hårdt uanset hvor nuttede det ramte er.

Det som får min vrede til helt at Accelerere er, at man som førende en barnevogn pr. automatik regner med at resten af verden flytter sig for en og derfor ikke behøver at ændre kurs eller fart. Den selvfølgelighed der er i blikket over en hasarderet kørende mor, når man på fortorvet må springe til siden for at undgå en påkørsel gør mig inderligt vred.
Bare fordi man har en klapvogn skal man da tage hensyn til andre.
En kindhest og et møgfald i 100 Db-klassen er på sin plads! Men istedet er det mig som må føle mig som et dårligt menneske over at stå i vejen.

Der findes ikke nogen lovbekendelse eller uskrevet regel om at forældre står over alle andre i trafikken.

Så herfra en arrig opfordring til alle forældre om at være opmærksomme på vi andre og overholde reglerne, hvis I vil have opmærksomhed fra vi andre.

PS: Streamere i bagruder med teksten "Børn i bilen hold afstand" er noget fis. For det første er jeg nød til at køre tæt på for at læse det (der kunne stå noget interessant) og for det andet tror jeg at sindsyge bilister er pisseligeglade med ALLE andre - også børn!

Ahh det lettede.

tirsdag, august 30, 2005

En rød periode

Nu vil jeg have dem. Det er dem her det drejer sig om:



Jagten er gået ind og jeg skal nok få fat i dem. Stine har været i velsagtens samtlige isenkræmmere i Århus og ingen havde dem. Nu har jeg haft kontakt med den butik i Odense som havde dem (de har nemlig ikke flere) som har fortalt mig hvilket mærke det er og hvem der laver dem. Producenten har oplyst mig at op til flere butikker kan bestille dem hjem.

Så nu er det store spørgsmål: hvor hurtigt kan jeg få dem?
Jeg skal da ha' Thorkil!! Jeg skal da ha'!

Tålmodighed bliver aldrig noget jeg kommer til at eje.

Højt på listen over eftertragtede ting jeg skal eje når jeg bliver rigere er Francis Francis XI espressomaskinen i ferrarirød. Extravagant og overdrevet nuvel - men jeg MÅ have en.
(ja det er vist redebyggeren der fører stort idag)

mandag, august 29, 2005

Vagabond eller redebygger?

Det er lidt sjovt at når man er hjemme drømmer man om at rejse, og når man er ude at rejse så drømmer man om det der hjemme.
Måske er vi mennesker bare umuligt at stille tilfredse eller også har vi en naturlig drift mod noget andet. I det lys er evolutionen faktisk slet ikke så underlig. Vi kunne vel simpelthen ikke lade være.

Det optimale for mig er nok en vekselvirkning, hvor jeg fra tid til anden kommer ud i verden og i pauserne mellem oplevelserne kan filosofere over hvad jeg egentligt gerne vil bruge mit liv derhjemme på.

For tiden går mine spekulationer på om jeg skal bruge mine penge på at spare op til næste rejse eller på at bruge dem på at at gøre mit hjem endnu mere hyggeligt og endda måske lidt fantastisk. Min indre vagabond og indre redebygger slås om mine penge, og lige nu ved jeg ikke helt, hvem der løber af med dem. Jeg ville måske sætte mine penge på redebyggeren, men man ved aldrig.
Den salomoniske løsning ville være at dele dem lige - men så strækker de jo ikke helt så langt og middelmådighed er lige så kedeligt som det er fornuftigt.
Jeg er ikke sikker på at jeg gider være fornuftig - det har jeg været så meget på det sidste.

fredag, august 26, 2005

På besøg hos Stine

Igår sprang den lapsede fyr i den røde læderjakke sig op på den sorte hævnercykel og fløj over den fugtige asfalt hurtig som fuglen. 25 minutter senere bremseskred den sorte MBK ind på parkeringspladsen på Jettevej 1-7 i Brabrand.
Jeg skulle se Stines nye lejlighed - nu indrettet.

Det var blevet rigtigt rigtigt godt! Indrette det kan hun dælme hende Stine. Det tog ti minutter og en uendelig strøm af "næ" og "wow" før vi var nået hele det Bo Bedre'ske hjem igennem.

Stine og Julien er kommet godt på plads og er glade for lejligheden. Det var rigtigt godt at se. Så jeg blev glad. At Stine så havde lavet ekstra meget sovs for min skyld hjalp bare endnu mere på humøret.

Nu ved jeg iøvrigt også, hvorhenne man kan få ferrarirøde espressokopper (og alt om hvor ganske umuligt det er at opdrive dem i Århus).

Den aften fik det dårlige humør til at forsvinde og dagen endte med at blive ganske god.
Iøvrigt blev den afsluttet med en god snak over messenger med min gode ven Kim som er i LA.

Mundvigene vendte opad da jeg gled ind i søvnen.

torsdag, august 25, 2005

Møgvejr, møghumør, møgdag

Det er bare en dårlig dag. Den startede rigtigt godt med at min bror og jeg spiste et stort og hyggeligt morgenmåltid. Men jeg er træt, det regner, arbejdet driller, mit bordfodboldtalent er pist væk, kaffen smager dårligt osv osv. Så nu er jeg gnaven. ÆV.

tirsdag, august 23, 2005

Haves: temperament. Ønskes: tålmodighed

Nogen der vil bytte?

mandag, august 22, 2005

333 indlæg og personlig udvikling i uslebet form

Nu har jeg, med dette indregnet, skrevet 333 indlæg på min weblog siden februar 2004, hvilket er ca. 0,7 om dagen. Mange indlæg har været dybsindige og haft karakter af forvirring over livet og mig selv i særdeleshed. Jeg fornemmer at jeg skriver færre af disse indlæg. Kan det mon skyldes at jeg har fået tømt ud i mange af de ting jeg har tumlet med i årevis og nu kun har de nye emner tilbage?

Ihvertfald har det været en sund proces at skrive weblog. Problemerne og tankerne har ikke fået lov at ulme så længe og det giver en dejlig klarhed når jeg sætter ord på det som rumsterer i hovedet. Faktisk tager jeg mig ofte i at formulere indlæggene i hovedet mens jeg prøver at forstå det jeg står overfor.

Selvindsigt er en pragtfuld ting for et følelsesstyret menneske som mig. Det tvinger mig til at kortlægge, hvordan jeg reagerer og tvinger mig til at analysere, beskrive, forstå. Jeg føler virkeligt at jeg bliver klogere på mig selv. Om det rent faktisk forholder sig sådan ved jeg ikke - det må I læsere bedømme.

Webloggen har haft en anden positiv indvirkning på mit liv. Mange mennesker læser den og det betyder at mine venner og familie kan følge med i mit liv - selv når jeg glemmer at ringe til dem (hvilket jeg alt for ofte gør). Min samvittighed er meget bedre når jeg ved at de som gerne vil følge med har muligheden for at holde sig opdateret via webloggen.
Naturligvis er der emner jeg ikke skriver om på webloggen. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg har ikke så meget at skjule og nogle emner kunne faktisk godt blive behandlet i indlæg.

Det skulle være ligeså meget for min egen skyld, for jeg nyder at læse gamle indlæg og genkalde mig det øjeblik, som er blevet fanget på tekst.

Jeg savner jeg følelsen af sejr, som jeg oplever når jeg endeligt har fået nogle brikker til at falde på plads og afdækket en sandhed jeg har rakt ud efter i lang tid uden rigtigt at kunne få fat på den. Måske vil jeg i den kommende tid blive mere personlig og skrive indlæg jeg ikke ville have skrevet for et år siden. For jeg er nemlig kommet frem til at jeg jo er den jeg er - på godt og ondt, med gode sider og dårlige sider, talenter og håbløsheder, særheder og banaliteter, storhed og almindelighed.
MEN så længe jeg noterer mig de ting jeg gerne vil gøre bedre og forsøger at udvikle mig som person er der jo ikke noget galt i at have fejl og så er der jo heller ikke noget galt i at erkende dem. Selvom jeg er et privat menneske er jeg også meget eksplicit netop fordi jeg er meget følelsesstyret og har brug for at fortælle om hvad jeg tænker, føler og oplever. Når bare jeg får lov at komme af med de ting som min hjerne beskæftiger sig med så kan jeg klare hvad som helst.

Når jeg lader blikket løbe nedover dette indlæg kan jeg godt se at det er lidt desorganiseret og mangler en stringent struktur, men man kan også redigere sandheden i smadder - og der er for mig charme i at lade tankerne flyde frit og servere dem i en uslebet form. Så er de sjovest at læse.

Jeg overlever vist

Jeg er vist allerede kommet mig over natteroderiet og manglen på søvn. Tømmermænd har der ikke været nogen af - men så meget øl fik jeg jo heller ikke.

Godt nok er jeg stadig træt, men ikke mere end jeg normalt ville være inden jeg går i seng. Det vil være synd at sige at min dag har været begivenhedsrig. Men jeg har dog haft besøg af en ung murerlærling som købte mine guidebøger for Skotland og over en kop kaffe med strålende øjne fortalte om sin glæde over at skulle backpacke i Skotland næste sommer. Det var en god oplevelse.

Jeg har nu fået et hold i hattick.org og Dynamo Trøjborg tabte forsmædeligt 2-0 til FC Bagud. Men det bliver bedre det er jeg helt sikker på. Det er en gevaldig tidsrøver det spil for alle spillere skal købes på auktioner der kører døgnet rundt og hvis man vil gøre et kup så må man være klar til at byde ca. et minut før en auktion stopper.

søndag, august 21, 2005

Suset der aldrig blev

Måske er jeg ved at blive gammel eller måske er jeg bare skrøbelig. Men jeg kan ikke holde til at holde mig vågen en hel nat og bryder mig faktisk også efterhånden meget lidt om det.

Problemet er at jeg får det fysisk rigtigt dårligt med svimmelhed og trykken for brystet, hvilket vel aldrig kan være specielt godt. Samtidigt bliver jeg indebrændt og i dårligt humør.
Det tager gerne et døgns tid før jeg igen har overskud og er nogenlunde ovenpå.

Igår var vi til den store TDC fest - hvilket var imponerende i kraft af alene arrangementets størrelse og de musiknavne der var hyret. Det blev for mit vedkommende aldrigt det helt store sus. Det var simpelthen for stort og 11.000 er alt for mange mennesker efter min smag.

TV2 var faktisk det bedste band, hvilket jeg ville have forsvoret inden festen.

ET plus var der dog - jeg havde lovet mig selv at drikke en cola ind i mellem og holde en smule igen med øllene, og det lykkedes ganske udemærket. Nuvel sidst på aftenen var der ikke mange colaer - men jeg var aldrig specielt beruset, selvom jeg da var i fint humør.

Jeg faldt først i søvn i morges klokken otte og har sovet indtil kvart i tre så jeg er lidt mat og måske også lidt ærgelig over suset der aldrig blev.

lørdag, august 20, 2005

Filmknaldperle

Crash er en rigtig god film! Beskrivelsen afslører måske ikke, hvor god en oplevelse man kan vente, bortset fra hintet om at den minder meget om Shortcuts.
Det gør den også, omend den er mere intent. Instruktøren leger med tiden - nutid og fortid - det er svært at vide, hvorhenne i kronologien man er. Det virker fortræffeligt.

Crash er en sigende titel - for der er kollisionskurs på programmet. Især intensiteten i dialogerne var overraskende. Der er knald på uden at det nogensinde bliver urealistisk.

Jeg kan varmt anbefale at se filmen. Men gør dig selv den tjeneste at se den sammen med nogen og afsæt tid til at fordøje den sammen bagefter.

Nu har jeg for tredje sæson købt filmporten og igen i år ser det ud til at der er flere gode filmoplevelser på programmet og nogle overraskelser. Dokumentarfilmen "Gasolin" om ja Gasolin glæder jeg mig allerede meget til.

torsdag, august 18, 2005

Crash

I morgen aften skal jeg ind og se Crash - det glæder jeg mig til. Så håber jeg bare at den er så god som anmelderne har sagt den er.

Og jeg er godt klar over at der højest sandsynligt ikke er sværd i filmen...

WAYN out of line

For noget tid siden fik jeg en invitation til wayn.com som er et forum for rejseinteresserede. Invitationen kom fra en australsk pige jeg mødte da jeg var ude at rejse.

Igår gik jeg ind på siden og oprettede en profil. Sådan set kun for at se om nogle af de andre jeg mødte på rejsen var derinde, så jeg kunne jeg nemlig finde deres emailadresser.

For at kunne se hvem der var på siden kunne man importere kontakter direkte fra Gmail, hvilket jeg valgte. Desværre har WAYN.com sendt invitationer ud til samtlige i mit navn desuagtet at jeg aldrig fik info om at det skete automatisk og ej heller har godkendt det.

Det gør mig ganske arrig da jeg læste informationen på skærmen grundigt netop for at undgå dette. Nu har jeg skrevet til administratoren derinde og bedt dem om at trække invitationerne tilbage, hvilket jeg dog ikke har de store forhåbninger om sker.

Til alle de som har modtaget en invitation fra WAYN.com: slet den endeligt og jeg siger undskyld for at have inddraget dig i en useriøs tjeneste.

Rundstyk - det var ikk' med vanilje!

onsdag, august 17, 2005

Stoppet op eller gået istå?

Jeg synes for tiden at jeg bruger en stor del af min tid på at vente på at ting skal ske, blive overstået eller deres tid skal oprinde.

Det slog mig pludseligt i morges at det måske føles sådan fordi jeg er blevet passiv. Istedet for at gå ud og gøre ting og få dem til at ske så venter jeg på at de sker. Resultatet er at jeg ikke føler der rigtigt sker noget.
Nok er det lidt latinsk at være afslappet og acceptere at tingene nok sker på et tidspunkt. Men mine germanske gener plejer ellers at skrige på handling. Achtung fremdrift muss sein!

Det kan jo være at jeg bare er blevet afslappet eller har prioriteret at bruge min energi på andre ting. Men hvad det skulle være jeg har valgt at bruge min energi på kan jeg ikke lige få øje på. Og det skræmmer mig for måske er jeg bare gået i stå. Den mentale håndbremse er trukket og liden er sat til den kedelige tøffende cruise control.

En anden forklaring kan også være at jeg bare lige tager en pause fra al den stræben jeg normalt har gang i. Jeg trækker lige vejret inden et efterår som ser ud til at blive aktivt.
Til september starter jeg på spansk på aftenskolen og to fag på HD, og i takt med at aftenerne bliver mørke skal jeg igang med de udsatte projekter hjemme i lejligheden. Samtidigt skal der spilles rollespil sådan med et rimeligt interval.

Dog er der ikke i øjeblikket nogle projekter, som kan siges at være specielt ambitiøse og det er nok kernen i hele fornemmelsen af at være gået i stå. Blot at bruge tid på fornuftige aktiviteter som boligfornyelse og videreuddannelse krydret med opsparing og afbetaling af lån er ikke nok for mit rastløse sind.

Jeg skal ryge en cigar, drikke cognaq og høre The Doors - for jeg skal have fundet ud af hvad jeg virkeligt vil med mit liv.

tirsdag, august 16, 2005

Flæsk = lykke

Louise og jeg fik igår på Rådhuscafeen to kæmpeportioner af stegt flæsk med kogte hvide kartofler og persillesovs. Det var et regulært bjerg af flæsk som hobede sig op på tallerkenerne som den lille lyshårede servitrice kom yndefuldt balancerende med.

Det smagte pragtfuldt og uden at have spist halvdelen af flæsket gik vi en time senere propmætte. Mums! Det er ikke sidste gang jeg har været dernede og spise godt dansk mad. De har nemlig også skipperlabskovs og frikadeller med surt.

"Skeleton key" var en udemærket gyser, som godt kan anbefales. Altså, hvis man har gode nerver vel at mærke.

mandag, august 15, 2005

Om lidt blir her stille

Stilheden er larmende, manglen på rod stilfærdig og noget mangler.

Stine har flyttet de sidste ting ud idag og jeg har nu igen min ungkarlehybel helt for mig selv. Nu havde jeg ellers vænnet mig til at skulle dele den med nogen.

Nu skal jeg vist lige vænne mig til at der er stille når jeg kommer hjem og at jeg ved hvor alle mine ting er og hvor meget mad der er i køleskab og hvor lidt plads der er i fryseren.

Helt skidt er det nu ikke: Nu kan jeg se fodbold istedet for serier hver onsdag, jeg har fået mere plads i bruchenichen fordi der nu kun står een shampoo på gulvet og på loftsværelset er der nu igen plads til, at alle mine opbevarede ting kan være der uden problemer.

Dog er det som om at Stine har taget hyggen med da hun rejste. Måske skulle jeg hænge noget op på væggene?

Nå, mon ikke at stegt flæsk med persillesovs sammen med Louise på Rådhuscafeen i aften nok skal sætte hyggebalancen på status qoe? Vi skal rigtigt flæske den og bagefter skal vi se Skeleton Key - et godt gys efter godt måltid, det blir mægtigt.

Men her er godt nok stille....

fredag, august 12, 2005

Ganske som ventet

Så er Stine flyttet succesfuldt ind i sin nye lejlighed, Silkeborg IF har købt Bajram Fetai, jeg har fundet ud af, hvilken lommeregner jeg skal have og hvilke lørdage jeg skal forlyste mig med økonomistyring.

Så nu har jeg lidt mindre at vente på. Dejligt!

torsdag, august 11, 2005

Piller eller spadehak

Jeg har hovedpine. Øv! Det gør ondt et underligt sted omme i baghovedet, jeg er uoplagt. Jeg kan ikke rigtigt overskue at tænke store tanker. Når jeg drejer hovedet følger mit syn ikke rigtigt med. Omverdenen opdateres hakkende og langsomt som med et gammelt grafikkort, der burde være kasseret for længst.

Senere idag skal jeg hjælpe Stine med at flytte. Jeg er ikke i fysisk topform, hvilket er noget skidt. På bordet foran mig ligger de to panodiler som søde Louise bekymret har hentet til mig.

Når jeg har problemer med fysikken som kaffe eller andre quasieffektive stimulanser ikke kan klare står medicinalindustrien altid klar med et alternativ.

Hvis ikke pillerne eller massage virker så tror jeg sgu bare at jeg beder en tilfældig om at hakke mit hoved af med en spade.

Mand, hvor er jeg bare ikke oplagt!

8:34 på bænken

Fra mit sæde i bussen kunne jeg se dem tydeligt, de tre rødnæsede lazaroner med deres morgenbajer knuget nænsomt i deres store næver.

De sad på bænken. Tre mænd med læderansigter på ræd og række og drak øl.
Klokken var kun 8:34 - imponerende.

onsdag, august 10, 2005

I en ventetid

Jeg venter. Jeg afventer. Jeg sidder parat til at kunne gå igang. Det er for tidligt at gå i gang. Der er ikke råd lige nu. Måske er det ikke relevant at overveje at gå igang endnu.

For tiden venter jeg bare. Sådan generelt.
På arbejde venter jeg på at der igen kommer gang i det hele efter ferien. På at min chef kommer tilbage og giver mig flere opgaver. På at mine projektdeltagere og samarbejdspartnere kommer tilbage eller afleverer det jeg venter på.

Så venter jeg på at mine bøger kommer til de to HD enkeltfag jeg skal læse i efteråret. Og på at første undervisningssession går igang. For så kan jeg nemlig købe den rigtige lommeregner til faget logistikværktøjer og -beregningsmodeller.

I disse dage venter jeg på at Stine flytter ud. Ikke fordi jeg glæder mig til at hun skal væk. Der er bare nogle ting jeg først kan gå i gang med når hun er flyttet ud og jeg igen har mit loftsværelse til opbevaring. Jeg glæder mig over at hun nu kan gå i gang med at skabe det hjem hun har gået og planlagt de sidste par måneder.

Roning sådan med fast interval må vente på at mit knæ går endeligt i orden efter styrtet i Skotland, hvor det fik et ordentligt gok.

Jeg venter på at Silkeborg får nogle af de mange skadede spillere tilbage - og køber Bajram Fetai som den angriber der skal score målene. Bare lige et par dage mere og så er det køb offentliggjort Om bare lige et par uger så skal de nok vinde kampe igen. Om et par år skal de nok spille med i toppen igen.

Kærestepotentiale. Jeg venter på at møde netop hende, der er virkeligt interessant. Jeg afventer at hun kommer forbi.

Alle mine weekender er planlagt ind i september. Jeg venter på at der bliver nogle ledige så jeg igen kan planlægge noget på forhånd. Først skal jeg dog vide, hvilke lørdage, hvor der er heldagsundervisning i Økonomistyring 1.

Jeg venter på at jeg bliver 31 på lørdag. På at vi skal til Briggers 30. års fødselsdag samme dag og på at nogen melder sig til at stå for gaven fra alle drengene. Stolelegen - hvem dummer sig først og tar den på sig. Jeg tror det blev Mikkel.

Banken venter jeg også på. De må snart ringe og sige at låneomlægningen endeligt er gået igennem. Ja eller Realkredit Danmark omkring låneomlægningen i boligforeningen.

Lige nu venter jeg på at Stine ringer og fortæller, hvornår jeg skal være klar til at bære ting ned i flyttebilen. Og på at min kaffe bliver så afkølet at den kan drikkes.

Jeg venter såmand bare mens livet glider stille forbi.

Det vil jeg også have en dag

En månedlig kasse med øl leveret lige til døren. Ikke alt det er grøntsagsfnidder - næ rigtigt og rigtigt godt øl! Ekstravaganza - naturligvis. Men alligevel spændende øl.

fredag, august 05, 2005

Hukommelse søges

Siden jeg styrtede på cykel har jeg haft lidt problemer med at huske. Måske er min hukommelse bare fyldt op. Gad vide om jeg bruger SD-ram?

onsdag, august 03, 2005

Med rem og seler

Så er bagagebæreren til cyklen bestilt. Den er sort og af aluminium og letvægt og praktisk sele. Men jo jeg ved det - det bliver aldrig rigtigt cool at have sådan en. Men jeg glæder mig til at kunne cykle på arbejde med min taske bagpå. Jeg er måske mindre cool, men til gengæld sundere.

Jeg nægter dog fortsat at køre med cykelhjelm. Det ser simpelthen for utjekket ud. Godt nok er jeg glad for at jeg havde hjelm på da jeg styrtede i Skotland, men jeg har alligevel haft lidt besvær med at huske ordentligt siden så den hjælper ikke nok. Og så har jeg altså heller ikke planer om at styrte på flade veje i Århus.

Nu mangler jeg seriøst et-eller-andet som kan gøre mig rigtigt cool og give street creditablity. Jeg ved bare ikke lige hvad. Nogen forslag?

tirsdag, august 02, 2005

Biler med virus

Med al den computerteknik der efterhånden sidder i moderne biler er man begyndt at bekymre sig om virus i biler.

Det værste man kan forestille sig er at indstillingerne bliver dårlige og man er nødt til at få dem ændret ved et besøg på værksted.

Jeg kunne forestille mig at bremser der var slået fra eller ændrede indstillinger ved cruise control kunne give værre resultater. Eksempelvis moderat cruisen blev til dødskørsel uden bremser.

mandag, august 01, 2005

Mål i livet

Den sidste uges tid har jeg fornemmet at der var et-eller-andet jeg skulle have styr på. Det har ikke været til at sætte fingeren på hvad det var. Det har været en følelse af at der var noget jeg stressede over, men jeg har ikke haft travlt eller haft en masse ting jeg ikke har nået.

Samtidigt har jeg følt at jeg spilder tiden, men har samtidigt ikke haft noget jeg havde lyst til, men ikke gjorde.

Nu er jeg kommet frem til at jeg ikke længere har et tydeligt mål jeg skal nå. De sidste to år inden min rejse var en tid, hvor jeg arbejdede på at gøre alt hvad der var nødvendigt for at komme ud og rejse. Da jeg kom hjem gik det ud på at få et etableret liv. Det har jeg nu med lejlighed, hverdag, roklub, støvsuger, bestyrelsespost og arbejde. Og netop det er kernen. Det er blevet lidt for meget hverdag og jeg mangler et større mål som jeg kan arbejde henimod.

Nu hvor jeg har fundet ud af det, skal jeg bare lige finde et mål.

En ny rejse til Indien eller Asien er allerede begyndt at spøge, men jeg er ikke sikker på at det er det.

Udretningsløs søndag

Jeg havde nogle praktiske ting jeg skulle have haft gjort igår. Haft gjort er det rette ordvalg for jeg fik ikke gjort det. Man kan vel sige at jeg aldrig var tæt på.

Efter at have filosoferet lidt over det i morgenbadet er jeg kommet frem til at fremover vil jeg ikke planlægge efter at skulle ordne praktiske ting om søndagen. Så vil jeg hellere vaske trappeopgang og køkkengulv mandag aften, hvilket iøvrigt er et meget aktuelt bud på min mandag aften.

Ulempen ved min nye model er at mængden af ting der skal gøres ikke falder så jeg skal hermed i fremtiden udføre 1/6 flere pligter de resterende dage. Nu bliver jeg måske fristet til også at friholde mine lørdage, hvorved mine hverdagsaftener bliver endnu mere pligtprægede og...nej det er skruen uden ende. Måske skulle jeg investere tiden jeg bruger på at udtænke nye løsninger på ærligt og praktisk arbejde. Lade knofedt afløse luftkasteller. Men hvad er det sjove i det? Og så ville jeg jo ikke være mig, hvis jeg gjorde det.

Man skal nok bare gøre den slags ørkesløse favntag med de sure ting i livet til eksistentielle spørgsmål for herefter at gøre som man har mest lyst til, hvilket sjovt nok aldrig er det mest fornuftige. Men tanken om rational man er jo også forkastet så hvorfor dog forsøge at efterleve en lov der ikke er?

Måske skal jeg bare betale mig fra det? Men hvordan skal jeg så bruge den sparede tid på at tjene de ekstra penge til at dække udgiften? Det ser ikke ud til at denne tangent nogensinde ender.....