På besøg hos Stine

Igår sprang den lapsede fyr i den røde læderjakke sig op på den sorte hævnercykel og fløj over den fugtige asfalt hurtig som fuglen. 25 minutter senere bremseskred den sorte MBK ind på parkeringspladsen på Jettevej 1-7 i Brabrand.
Jeg skulle se Stines nye lejlighed - nu indrettet.

Det var blevet rigtigt rigtigt godt! Indrette det kan hun dælme hende Stine. Det tog ti minutter og en uendelig strøm af "næ" og "wow" før vi var nået hele det Bo Bedre'ske hjem igennem.

Stine og Julien er kommet godt på plads og er glade for lejligheden. Det var rigtigt godt at se. Så jeg blev glad. At Stine så havde lavet ekstra meget sovs for min skyld hjalp bare endnu mere på humøret.

Nu ved jeg iøvrigt også, hvorhenne man kan få ferrarirøde espressokopper (og alt om hvor ganske umuligt det er at opdrive dem i Århus).

Den aften fik det dårlige humør til at forsvinde og dagen endte med at blive ganske god.
Iøvrigt blev den afsluttet med en god snak over messenger med min gode ven Kim som er i LA.

Mundvigene vendte opad da jeg gled ind i søvnen.

Møgvejr, møghumør, møgdag

Det er bare en dårlig dag. Den startede rigtigt godt med at min bror og jeg spiste et stort og hyggeligt morgenmåltid. Men jeg er træt, det regner, arbejdet driller, mit bordfodboldtalent er pist væk, kaffen smager dårligt osv osv. Så nu er jeg gnaven. ÆV.

Haves: temperament. Ønskes: tålmodighed

Nogen der vil bytte?

333 indlæg og personlig udvikling i uslebet form

Nu har jeg, med dette indregnet, skrevet 333 indlæg på min weblog siden februar 2004, hvilket er ca. 0,7 om dagen. Mange indlæg har været dybsindige og haft karakter af forvirring over livet og mig selv i særdeleshed. Jeg fornemmer at jeg skriver færre af disse indlæg. Kan det mon skyldes at jeg har fået tømt ud i mange af de ting jeg har tumlet med i årevis og nu kun har de nye emner tilbage?

Ihvertfald har det været en sund proces at skrive weblog. Problemerne og tankerne har ikke fået lov at ulme så længe og det giver en dejlig klarhed når jeg sætter ord på det som rumsterer i hovedet. Faktisk tager jeg mig ofte i at formulere indlæggene i hovedet mens jeg prøver at forstå det jeg står overfor.

Selvindsigt er en pragtfuld ting for et følelsesstyret menneske som mig. Det tvinger mig til at kortlægge, hvordan jeg reagerer og tvinger mig til at analysere, beskrive, forstå. Jeg føler virkeligt at jeg bliver klogere på mig selv. Om det rent faktisk forholder sig sådan ved jeg ikke - det må I læsere bedømme.

Webloggen har haft en anden positiv indvirkning på mit liv. Mange mennesker læser den og det betyder at mine venner og familie kan følge med i mit liv - selv når jeg glemmer at ringe til dem (hvilket jeg alt for ofte gør). Min samvittighed er meget bedre når jeg ved at de som gerne vil følge med har muligheden for at holde sig opdateret via webloggen.
Naturligvis er der emner jeg ikke skriver om på webloggen. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg har ikke så meget at skjule og nogle emner kunne faktisk godt blive behandlet i indlæg.

Det skulle være ligeså meget for min egen skyld, for jeg nyder at læse gamle indlæg og genkalde mig det øjeblik, som er blevet fanget på tekst.

Jeg savner jeg følelsen af sejr, som jeg oplever når jeg endeligt har fået nogle brikker til at falde på plads og afdækket en sandhed jeg har rakt ud efter i lang tid uden rigtigt at kunne få fat på den. Måske vil jeg i den kommende tid blive mere personlig og skrive indlæg jeg ikke ville have skrevet for et år siden. For jeg er nemlig kommet frem til at jeg jo er den jeg er - på godt og ondt, med gode sider og dårlige sider, talenter og håbløsheder, særheder og banaliteter, storhed og almindelighed.
MEN så længe jeg noterer mig de ting jeg gerne vil gøre bedre og forsøger at udvikle mig som person er der jo ikke noget galt i at have fejl og så er der jo heller ikke noget galt i at erkende dem. Selvom jeg er et privat menneske er jeg også meget eksplicit netop fordi jeg er meget følelsesstyret og har brug for at fortælle om hvad jeg tænker, føler og oplever. Når bare jeg får lov at komme af med de ting som min hjerne beskæftiger sig med så kan jeg klare hvad som helst.

Når jeg lader blikket løbe nedover dette indlæg kan jeg godt se at det er lidt desorganiseret og mangler en stringent struktur, men man kan også redigere sandheden i smadder - og der er for mig charme i at lade tankerne flyde frit og servere dem i en uslebet form. Så er de sjovest at læse.

Jeg overlever vist

Jeg er vist allerede kommet mig over natteroderiet og manglen på søvn. Tømmermænd har der ikke været nogen af - men så meget øl fik jeg jo heller ikke.

Godt nok er jeg stadig træt, men ikke mere end jeg normalt ville være inden jeg går i seng. Det vil være synd at sige at min dag har været begivenhedsrig. Men jeg har dog haft besøg af en ung murerlærling som købte mine guidebøger for Skotland og over en kop kaffe med strålende øjne fortalte om sin glæde over at skulle backpacke i Skotland næste sommer. Det var en god oplevelse.

Jeg har nu fået et hold i hattick.org og Dynamo Trøjborg tabte forsmædeligt 2-0 til FC Bagud. Men det bliver bedre det er jeg helt sikker på. Det er en gevaldig tidsrøver det spil for alle spillere skal købes på auktioner der kører døgnet rundt og hvis man vil gøre et kup så må man være klar til at byde ca. et minut før en auktion stopper.

Suset der aldrig blev

Måske er jeg ved at blive gammel eller måske er jeg bare skrøbelig. Men jeg kan ikke holde til at holde mig vågen en hel nat og bryder mig faktisk også efterhånden meget lidt om det.

Problemet er at jeg får det fysisk rigtigt dårligt med svimmelhed og trykken for brystet, hvilket vel aldrig kan være specielt godt. Samtidigt bliver jeg indebrændt og i dårligt humør.
Det tager gerne et døgns tid før jeg igen har overskud og er nogenlunde ovenpå.

Igår var vi til den store TDC fest - hvilket var imponerende i kraft af alene arrangementets størrelse og de musiknavne der var hyret. Det blev for mit vedkommende aldrigt det helt store sus. Det var simpelthen for stort og 11.000 er alt for mange mennesker efter min smag.

TV2 var faktisk det bedste band, hvilket jeg ville have forsvoret inden festen.

ET plus var der dog - jeg havde lovet mig selv at drikke en cola ind i mellem og holde en smule igen med øllene, og det lykkedes ganske udemærket. Nuvel sidst på aftenen var der ikke mange colaer - men jeg var aldrig specielt beruset, selvom jeg da var i fint humør.

Jeg faldt først i søvn i morges klokken otte og har sovet indtil kvart i tre så jeg er lidt mat og måske også lidt ærgelig over suset der aldrig blev.