Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

fredag, september 30, 2005

Der bides

Avav - ondt i hovedet da jeg vågnede i morges. Træt og uoplagt. Dog er dagen indtil videre forløbet uden de dumme små uheld der plejer at komme sådan en dag.

Men jeg har stadigvæk ondt i hovedet, er træt og tvær. Under overfladen lurer et ulmende temperament og jeg håber at komme igennem dagen uden at det flammer op.

Det gjorde det i går - bare lige et øjeblik, men det var ikke så godt.
Men jeg er bidsk idag og jeg ender nok med at smække kæberne i den første som dummer sig.

Så er I sgu da advaret.

Dagens succeskriterer:
1. At holde hidsigheden og det dårlige humør i skak indtil klokken fem
2. Se en god film i Øst for Paradis

onsdag, september 28, 2005

Bo bedre?

For tiden går bruger jeg en del af mine dagdrømme på at udtænke, hvordan jeg får indrettet mit hjem så det bliver endnu bedre, smukkere, hyggeligere, mere praktisk og mig.
Jeg er blevet en redebygger. Det er egentligt ret hyggeligt at gå og nusse med hvad der vel er hulebyggeri for voksne.

Mit hjem kommer lige så stille til at ligne en reportage fra Bo Bedre (som jeg læser med allerstørste fornøjelse), hvilket er et tankeeksperiment jeg morer mig lidt over at tumle med. Tænk, hvis mit hjem, mi casa, var en fem-sidersreportage værd i boligmagasinernes Rolls Royce.

Jeg tror at vore hjem fortæller mere om os end vi umiddelbart tror. Vore drømme og ønsker om livet viser sig indirekte. Et meget struktureret og opryddet hjem kunne måske umiddelbart signalere at her bor et ordensmenneske. Det behøver nu ikke at være sådan - det er nok snarere et udtryk for beboerens ønske om kontrol. Inde i hovedet er der velsagtens uorden, som der skal kompenseres for i de fysiske omgivelser.

Sådan en type er jeg. Fordi mine tanker ikke altid passer i en snorlige sammenhæng har jeg brug for at alle mine køkkenting har samme farve. At jeg ikke er det mest systematiske menneske i verden opvejes af at jeg har en streng orden i mine ting.
Mit sprog antager alle nuancer og varierer meget over få sætninger, så derfor står alle mine ting sirligt på rækker. Jeg er tilhænger af at de dygtigste skal løse opgaven og netop derfor maler jeg mine egne billeder fordi jeg ikke er god til det.
Jeg er skræmmende uortodoks og latterlig traditionel.

Ying og yang for fuld udblæsning. Det mentale pendul får skub i begge retninger.

Med andre ord - jeg kan sagtens selv se, hvorfor jeg går så meget op i at bo pænt. Men jeg nyder det og profiterer utvivlsomt af den terapeutiske effekt det må have.

Spørgsmålet er jo så - bor jeg virkeligt bedre i Bo Bedre-omgivelser?

tirsdag, september 27, 2005

50% af lykken nu

Jeg sidder og ser et program om videnskabelige målinger er lykke.

Forskere har ved hjælp af forsøg med målinger af enæggede tvillinger, som har levet hele livet adskilte fundet frem til at arv står for 50% af lykkeniveauet. Det vil sige at der er 50% som er genetisk givet og derfor ikke kan gøres noget ved. Her må man bare håbe på gode gener.

Hvor det stiller mig aner jeg ikke.

mandag, september 26, 2005

Mandag er længe siden

For en uge siden var jeg trist. Ked af at være ked af årsager jeg ikke kunne få øje på.
Idag er jeg glad og rigtigt glad endda - endda næsten sorgløs.

Måske betyder det at jeg er blevet klogere, stærkere og mere rolig at jeg dukker hurtigt op til overfladet og kaster mørkets tyngende kappe bort hurtigere og ikke at jeg vil undgå den.

Livet er uforudsigeligt og forunderligt.

Mandag er så længe siden...

Tid til det hele

Jeg har et travlt program her i efteråret. HD-faget "Økonomistyring" ca. hver tredje lørdag, et andet HD-fag "Logistikmodeller- og beregningsmetoder" hver onsdag aften og Spansk på FOF hver mandag mellem 17 og 19.

Det har jeg tid til, men jeg havde ikke helt fået indregnet tid til foreberedelse, så nu fire uger efter halser jeg allerede afsted for at indhente det forsømte.

Men det skal nu nok gå, men jeg er nok knapt så selskabelig indtil midten af december.

torsdag, september 22, 2005

Komplimenter

Vi er altså ikke så gode til det herhjemme. Hverken til at give dem eller især ikke til at modtage dem. Der er lidt om det ikk'?

Altså jeg kan jo godt fnde ud af det - så bare skyd løs piger - hehe.

tirsdag, september 20, 2005

Mere lys og Anne som Gud

Selvom der her om efteråret (ja det er jo efterår nu) bliver mindre og mindre lys som dagen går på hæld - ja så virker verden lysere og lysere i takt med at lux'en fra Guds arkitektlampe svinder.

Tidligt op og hårdt arbejde er noget jeg ikke troede jeg skulle kunne sige meget rosende om, men idag har det givet gevinst. Faktisk så meget at jeg nok ligefrem vil gøre det igen i morgen.

Skræmmende og herligt på samme tid!

Tusind tak for de opmuntrende bemærkninger i kommentarerne - det hjælper virkeligt.

En god lang chat med søde, kloge Anne fik de sidste triste tanker til at svinde som dug for den sol som Gud har gemt idag. Læren er at Anne er sejere end Gud. Det er da ret cool.
Man må godt give sig selv lov til at være ked af det og så mærke efter, hvorfor man er det. Når man ved hvorfor man er trist så forsvinder hullet i maven og tomheden også. Men bare det at man godt må være ked af det er et godt og stort skridt. Jo Anne er klog.

Træd til side for Abildskov er tilbage på cyklen!

Verden var lysere i morges

Et tidligt bad,
god tid til morgenmad
en tur på cyklen gennem et råkoldt Århus
hårdt arbejde er vejen frem
kaffe sætter gang og arbejder giver afslapning

Jeg har det meget bedre og har fundet den rette medicin

mandag, september 19, 2005

Fyldt med dæmoner og samtidigt helt tom

Jeg er stærkere end nogensinde. Klogere end nogensinde. Mere erfaren end nogensinde. Og kender mig selv bedre end nogensinde før. Alligevel er det ikke nok. Jeg er slet ikke på toppen lige for tiden.

Det overrasker det mig at jeg alligevel nu sidder her og drikker en øl, og ikke kan komme udenom at jeg er slået lidt ud af kurs, og af mindre ting som ikke burde kunne gøre et større indtryk. De burde prelle af som småsten på et panser.

Måske er der andre ting som nager mig, men jeg kan ikke få øje på dem. Det skræmmer mig en smule at der tilsyneladende ikke skal mere til. Så længe jeg ikke kender den virkelige årsag til at humøret ikke er som det plejer, er det svært at gøre noget effektivt.

Der er det sidste stykke tid sket noget som jeg ikke har kunnet skrive om. Men det er lykkeligt overstået, og med mindre det jeg nu oplever er eftervirkninger, så bør det ikke være det som spøger.

På denne tid sidste år var jeg ude på eventyr og levede livet uden sikkerhedssele og med fuld knald på oplevelserne og fri for ansvar.
Jeg har hele tiden vidst at jeg ville få en periode, hvor jeg ville længes efter eventyret og forbande det etablerede hverdagsliv. Men det virker ikke som om at det er det som giver bekymring.

Egentligt er det ikke så meget det emotionelle formdyk der ærger mig, men det faktum at jeg ikke tydeligt ser årsagen til det, for det betyder at jeg ikke kan vide, hvordan det kan undgåes.

Jeg er både fascineret og skræmt over mine indre dæmoners vedholdenhed og dygtighed til at dukke op til overfladen, hver gang jeg tror at de er forsvundet for stedse.
Måske er det på tide at jeg accepterer, at de vil følge mig indtil graven og at disse favntag vil være en evigt tilbagevendende begivenhed. Uden elendighed ingen lykke.

Nu er øllen tom - ligesom jeg føler mig. Jeg vil gå i seng - verden er altid lysere om morgenen.

torsdag, september 15, 2005

Onomatopoesi

HHHUUUUUUUUIIIII!

Thomas og jeg har lige lært et nyt ord: onomatopoetisk.
For alle i lavsproglige stakler som ikke har vort høje stade indenfor retorik kan jeg oplyse at det i al sin enkelthed betyder lydord - så som KRASH, BANG, TSK TSK osv kendt fra Anders And og gamle Batmanfilm.

Gad vide om man kan tale om uforfalsket og ren onomatopoesi?

tirsdag, september 13, 2005

Handling før tanke

Så langt så godt!
Igår fik jeg fundet malegrejet frem og fik malet på et billede alt i mens jeg drak den obligatoriske rødvin og havde alpehuen på.

Nu har jeg så et meget voldsomt og meget rødt billede liggende på mit stuebord og lugten af utørret oliemaling hænger i hele rummet. Det minder mig om at mit loftsværelse snart skal laves til artelier - hvilket desværre indebærer en oprydning i både kælderrum og loftsrum.

Måske skulle jeg begynde at tænke over konsekvensen af mine handlinger selvom det føltes godt at være spontan og kunstnerisk på samme tid.

Billedet er jo iøvrigt ikke færdigt - men anden etape af kreeringsprocessen kommer først når det nuværende, iøvrigt tykke lag, er tørt. Det er sjovt at male med spartel eller malekniv, men det giver nogle tykke lag som tager lang tid om at tørre = dumt at gøre på et bord man skal bruge snart igen.

søndag, september 11, 2005

Gamle venner

Martin A var på besøg. Istedet for at drikke en masse øl med sjusser og sidde op til det bliver lyst valgte vi istedet at være mere afslappede.

Mikkel, Martin og jeg spadserede ned i byen på Cafe Pinden, hvor vi spiste godt gammeldags dansk mad - stegt flæsk med persillesovs og hakkebøffer med bløde løg, brun sovs og surt.
Naturligvis drak vi lokal porter til inden vi raflede og drak filterkaffe.

Møghyggeligt var det. Dog kan den udvikling måske godt kulminere med at det om nogle år er os, der sidder oppe i baren og henover den sjette arnbitter forsøger ubehjælpeligt at invitere den søde unge kvindelige tjener på en ferie til Venezuela. Måske skal vi gå på cafe næste gang for at om ikke vende så bremse udviklingen.

Det var superhyggeligt at Martin kom forbi og selvom det bare var et døgn fik vi snakket om alle de ting vi skulle.
At vi så er blevet ældre, mere modne og måske klogere gør det bare til en oplevelse.

torsdag, september 08, 2005

Tyst

Jeg har efterhånden vænnet mig så meget til at skrive om alt på min weblog. Så derfor føles det underligt når jeg oplever noget som jeg ikke kan skrive på webloggen.

Men det er ikke alt som egner sig til at komme på en weblog og især ikke ting som egentlig heller ikke egner sig til at være inde i hovedet. Kryptisk? Ja.

Tyst åh så tyst...

tirsdag, september 06, 2005

Når man er på toilet..

...er det ikke lækkert at opleve at gulvet er klistret....

søndag, september 04, 2005

Underlig følelse af en dårlig aften

Faktisk var det en god aften. Men jeg sidder tilbage med følelsen af at det ikke var.

Efter HD tog jeg ned til Mikkel for at spise sammen med drengene inden vi skulle ned i midtbyen og se fodbold på storskærm.
Mikkels gamle gymnasieven Michael havde holdt gode pladser til os på den irske pub Waxies og vi så kampen fra pladser bagerst i lokalet og med øl til happy hour-priser.
Indrømmet mit festhumør faldt en smule ovenpå skuffelsen over 2-2. Bagefter tog vi på Jacobs for at mødes med tøserne ude på arbejde. Vi fandt dem i mængden foran scenen. I bandets pause kom en kæmpestor fyr og stillede sig op i mængden bag os. Han var højrøstet og skubbede ganske overdrevet, svingede umotiveret med armene og skulle absolut danse selvom der ikke var plads til andet end at stå som sild i en tønde. Da han havde skubbet til Claus som havde ondt i ryggen byttede jeg plads med Claus.
Kort efter fik jeg to gange et ordentligt puf i ryggen af den grovmotiriske kæmpe så jeg nær havde væltet nogle fyre der stod foran mig. Jeg bad pænt kæmpen om at stå lidt mere stille "vi skal jo kunne være her alle sammen" forklarede jeg ham, mens han skulede ondt på mig. Det afstedkom så en ubehagelig adfærd fra ham, hvor han de næste minutter konstant puffede, klappede direkte over hovdet på mig, daskede til mig og råbte mig direkte ind i ørerne med provokerende kommentarer som han lod som om var til hans veninde.
Jeg forsøgte bare at ignorere ham for han var kæmpestor og jeg var der jo for at høre musik. Men jeg var rasende og knugede min ølflaske, mens adrenalinen steg støt.

Da han så nær havde væltet de tre gutter foran mig da han havde puffet med begge hænder i ryggen mente en af gutterne foran mig at nu skulle han stoppe for ellers "så knalder jeg dig kraftedme en din store spasser". Ikke fordi jeg ville have haft noget imod det, men jeg stod det helt forkerte sted, hvis der skulle udbryde slagsmål direkte i centrum for en slagudveksling o ingen muligheder for at slippe væk. Så jeg gik ind i baren til Dennis og Claus som også var gået for at slippe for ham.
Grrr lige i minuterne efter kunne jeg have knaldet ham en, hvis jeg kunne være sikker på at han ikke bagefter var i stand til at slå igen. Åndsvag tanke det ved jeg godt, men bare fordi man er stor har man ingen ret til at opføre sig uacceptabelt og et par brækkede kindben og en kraniebrud virkede ganske fortjent - især fordi han var så stor og klart udnyttede det.

Jeg tror måske at det er efterveerne af konfrontationen der stadig sidder i kroppen. Jeg er vred over at sådan en idiot skal sætte mig i en situation, hvor jeg ikke kan vinde.
Som en lille fyr er der to udfald af et slagsmål med en der er meget større. Enten bliver du smadret eller også så sørger du for at slå først og sikre dig at han ikke rejser sig op. Hvis det lykkes at smadre ham så er der jo en risiko for at han kommer slemt til skade og at man så skal både stå til ansvar overfor retsystemet og leve med sin samvittigheden og spekulationen om man kunne have undgået det.

Så selvom jeg gjorde det rigtige så slap jeg ikke af med aggressionen.

At jeg så tilfældigt løb ind i Mette B. det kære væsen og en gammel sambo fra da jeg lige var flyttet til Århus var jo dejligt.
Til gengæld endte jeg op med samtidige aftaler med drengene og pigerne fra arbejde og så pludselig også Mette og hendes venner og forsøg på koordinering over telefon med AK som netop kom ind på Jacobs da vi gik ud. Jeg hader dobbeltaftaler for jeg føler altid at det bliver er kompromis og at jeg ikke rigtigt kan give alle opmærksomhed. Måske er det også det som sidder i kroppen og giver fornemmelsen af en dårlig aften.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal lære af aftenen igår - men der er noget i vente, det kan jeg mærke. En ændring er sket indeni. Jeg mangler blot at se den åbenbare sig og blive tydelig. Jeg har en fornemmelse af hvad det kunne være....

lørdag, september 03, 2005

Øl og blues til en gammel rad

Mand hvor var de altså unge! De andre dernede til "Økonomistyring I" på Handelshøjskolen kom jo direkte fra HD 1. del og inden da lige fra Handelsskolen. På den positive side så var der altså nogle kønne unge piger, hvilket gjorde det knapt så støvet. Om de er søde? Det ved jeg ikke og det er ikke sikkert at de gider snakke med sådan en gammel rad som mig - så måske finder jeg aldrig ud af det.

Æv jeg føler mig pludselig gammel.

Til at højne humøret sidder jeg nu og drikke en Ørbæk påskebryg, som var gårsdagens ølkup i Løwbjerg. En femmer stykket - det er sgu billigt for en fantastisk pilsner.
Ud af den bærbares små potente højtalere sjæler Rasmus Nøhr sig for femte gang i træk igennem "Sjælland", som jeg hørte til hans koncert på Univers med AK i onsdags. Den melankolske jydecountry går lige i hjertekulen og indrømmet en enkelt tåre lurer i øjenkrogen.

Men jeg er jo bare en gammel sentimental gut, der godt kan genkende hjemve der gir blues så når den har spillet færdig skal jeg høre den igen.

I næste uge kommer posten med hele pladen, den er nemlig bestilt online igår ja den er.

PS: Jeg er oldschool så jeg skal ud og have en Texas BSII som den gamle - gu skal jeg så.

Første skoledag

Selvom jeg efterhånden har haft 6 års erfaringer med HD så føles det idag en smule som første skoledag. Det er det jo sådan set også for kl. 12:30 skal jeg være nede på Handelshøjskolen med min nyindkøbte 1.300-siders bog, spidse blyanter og en lommeregner.

Bogen har jeg, men blyanter og lommeregner kniber det med. Min elskede trofaste Texas BSII er forsvundet. Hvor den er blevet af ved jeg simpelthen ikke. Den var der da jeg flyttede ind, men trods heftig eftersøgning er det ikke lykkedes mig at finde den.
Naturligvis finder jeg den dagen efter jeg har købt en ny, så derfor kan jeg ligeså godt købe en ordentlig med frække finansielle funktioner.

Måske burde jeg også får en funklende ny JEVA-skoletaske og smørre madpakke for at fuldende oplevelsen af første skoledag.

fredag, september 02, 2005

Slut med flinke Anton i badeland!

Når amerikanerne skal gøre noget så gør de det aldrig halvt. Nu indsætter man kamptropper i New Orleans for at skabe ro og orden. Vel og mærke triggerhappy joes direkte fra Irak som med guvenørens ord "er mere end villige til at skyde for at dræbe".
Jeg ville jo mene at det var nok at de var villige til at skyde for at dræbe. Men jeg er jo heller ikke amerikaner.

Gad vide om de så også lige kan knalde den haj som svømmer rundt i midtbyen.

Pt. kan Lalandia slet slet ikke være med når det gælder action i badeland.

Kultur = søvntab

For første gang nogensinde har jeg deltaget aktivt i festugen. Jeg har været nede i byen og se noget næsten hver aften, hvilket har været rigtigt godt.

Nu føler jeg mig efter 9 år i Århus også som vaskeægte århusianer (minus accenten, den obligatoriske TV2-eufori og AGF) med sort rullekrave og glæde over lokal kultur. Så jeg føler det ganske naturligt at skulle se så meget som muligt. Især fordi det betyder at man kan drikke fadøl og hygge sig med sine venner på en hverdagsaften.

Problemet er at jeg hele ugen er kommet i seng klokken et og tidligt op på arbejde, så det slider og giver rande under øjnene. Måske er det derfor alle de lokale kulturpersonligheder går klædt helt i sort for at matche de stigmata man får som fast kulturfan?

torsdag, september 01, 2005

En plads i solen

Jeg skulle jo nå det! Så jeg spurtede på cykel hele vejen fra Skejby ned til havnen på et kvarter. Det var den BBR-meddelelse til min låneomlægning jeg skulle hente inden klokken 15.

Et minut i tre kommer jeg glidende sidelæns ind til skranken på det rette kontor. Og fem minutter senere gik jeg derfra med den eftertraktede udskrift. Og gratis fordi at der var problemer med at få dem skrevet ud så det så pænt ud.
Det gør mig ikke noget - jeg sparede 70 kroner og fik tilmed god motion.

Nu sidder jeg hjemme i gårdhaven og damper af. Jeg har konstateret at mit trådløse netværk uden problemer holder fin forbindelse helt ud i solen. Så nu sidder jeg og tryller med powerpointpræsentationer og ressourceforecast i solen.

I aften skal jeg igen ned til festuge og høre musik. Det blir forhåbentligt godt ligesom de andre dage.

Rasmus Nøhr var rigtig god - det kan stærkt anbefales. Ellers kan man lytte til ham på hans hjemmeside.