Der bides

Avav - ondt i hovedet da jeg vågnede i morges. Træt og uoplagt. Dog er dagen indtil videre forløbet uden de dumme små uheld der plejer at komme sådan en dag.

Men jeg har stadigvæk ondt i hovedet, er træt og tvær. Under overfladen lurer et ulmende temperament og jeg håber at komme igennem dagen uden at det flammer op.

Det gjorde det i går - bare lige et øjeblik, men det var ikke så godt.
Men jeg er bidsk idag og jeg ender nok med at smække kæberne i den første som dummer sig.

Så er I sgu da advaret.

Dagens succeskriterer:
1. At holde hidsigheden og det dårlige humør i skak indtil klokken fem
2. Se en god film i Øst for Paradis

Bo bedre?

For tiden går bruger jeg en del af mine dagdrømme på at udtænke, hvordan jeg får indrettet mit hjem så det bliver endnu bedre, smukkere, hyggeligere, mere praktisk og mig.
Jeg er blevet en redebygger. Det er egentligt ret hyggeligt at gå og nusse med hvad der vel er hulebyggeri for voksne.

Mit hjem kommer lige så stille til at ligne en reportage fra Bo Bedre (som jeg læser med allerstørste fornøjelse), hvilket er et tankeeksperiment jeg morer mig lidt over at tumle med. Tænk, hvis mit hjem, mi casa, var en fem-sidersreportage værd i boligmagasinernes Rolls Royce.

Jeg tror at vore hjem fortæller mere om os end vi umiddelbart tror. Vore drømme og ønsker om livet viser sig indirekte. Et meget struktureret og opryddet hjem kunne måske umiddelbart signalere at her bor et ordensmenneske. Det behøver nu ikke at være sådan - det er nok snarere et udtryk for beboerens ønske om kontrol. Inde i hovedet er der velsagtens uorden, som der skal kompenseres for i de fysiske omgivelser.

Sådan en type er jeg. Fordi mine tanker ikke altid passer i en snorlige sammenhæng har jeg brug for at alle mine køkkenting har samme farve. At jeg ikke er det mest systematiske menneske i verden opvejes af at jeg har en streng orden i mine ting.
Mit sprog antager alle nuancer og varierer meget over få sætninger, så derfor står alle mine ting sirligt på rækker. Jeg er tilhænger af at de dygtigste skal løse opgaven og netop derfor maler jeg mine egne billeder fordi jeg ikke er god til det.
Jeg er skræmmende uortodoks og latterlig traditionel.

Ying og yang for fuld udblæsning. Det mentale pendul får skub i begge retninger.

Med andre ord - jeg kan sagtens selv se, hvorfor jeg går så meget op i at bo pænt. Men jeg nyder det og profiterer utvivlsomt af den terapeutiske effekt det må have.

Spørgsmålet er jo så - bor jeg virkeligt bedre i Bo Bedre-omgivelser?

50% af lykken nu

Jeg sidder og ser et program om videnskabelige målinger er lykke.

Forskere har ved hjælp af forsøg med målinger af enæggede tvillinger, som har levet hele livet adskilte fundet frem til at arv står for 50% af lykkeniveauet. Det vil sige at der er 50% som er genetisk givet og derfor ikke kan gøres noget ved. Her må man bare håbe på gode gener.

Hvor det stiller mig aner jeg ikke.

Mandag er længe siden

For en uge siden var jeg trist. Ked af at være ked af årsager jeg ikke kunne få øje på.
Idag er jeg glad og rigtigt glad endda - endda næsten sorgløs.

Måske betyder det at jeg er blevet klogere, stærkere og mere rolig at jeg dukker hurtigt op til overfladet og kaster mørkets tyngende kappe bort hurtigere og ikke at jeg vil undgå den.

Livet er uforudsigeligt og forunderligt.

Mandag er så længe siden...

Tid til det hele

Jeg har et travlt program her i efteråret. HD-faget "Økonomistyring" ca. hver tredje lørdag, et andet HD-fag "Logistikmodeller- og beregningsmetoder" hver onsdag aften og Spansk på FOF hver mandag mellem 17 og 19.

Det har jeg tid til, men jeg havde ikke helt fået indregnet tid til foreberedelse, så nu fire uger efter halser jeg allerede afsted for at indhente det forsømte.

Men det skal nu nok gå, men jeg er nok knapt så selskabelig indtil midten af december.