Intelligenstest

Jeg har lige for sjov taget en test, er giver et praj om hvordan man scorer på syv forskellige intelligenser.
Det var lidt interessant. Der vare et af resultaterne der overraskede mig lidt og måske ikke. Åbenbart er jeg ikke helt så social som jeg troede. Hvis testen er retvisende altså. Men det gir måske alligevel lidt mening.

Og topscoren? Ja det var sproglig tæt efterfulgt af matematisk og personlig. Når jeg læser på kategoribeskrivelserne så bør jeg være forfatter. Hvem ved måske har jeg fundet mit kald nu?

Godt i gråt

Der er eddermame godt nok gråt idag! Himlen har samme farve som en revisorbuks og den dovne regn kan ikke rigtigt svinge sig op til en ordentlig skylle, men ej heller tage sig sammen til at få regnet af.

Men det er efterår! Og det er det perfekte vejr til varm kakao.
Efteråret er ubetinget min favoritårstid. Det er ikke opreklameret som sommeren, mere ærligt end forår og vinter. Efteråret er en dogmeårstid uden filter og store armbevægelser. Det gør at jeg kan fokusere på at gøre ting jeg holder af uden at have dårlig samvittighed over alle de grillaftener, roture, bål, hyggeture på fortovscafeer jeg ikke når ved at kukkelure indendøre.

Efteråret er melankoliens årstid - og melankolien er en sindstilstand jeg holder meget af. Det er nemlig her de smukkeste og sarteste tanker tænkes og livets skønhed fremstår med al sin skrøbelighed.
Der er intet bedre end en tur i skoven, hvor man kan dykke ned i årstidens farvelade. Lade sig omfavne af symfoni i gult, brunt og orange. Bagefter går man hjem og drikker varm kakao.

Sidste år fik jeg slet ikke oplevet efterår fordi jeg var ude at rejse. Dengang savnede jeg det ikke rigtigt - men jeg vidste samtidigt at jeg ville glæde mig til dets komme i år.
Nu er det her pludseligt og det er pragtfuldt.
Også idag selvom det er gråt og vådt. Men samtidigt er det også tranquilt og tilbagelænet ligesom jeg.

Skilt der tager hensyn til marginaltilfældene

Jeg fandt dette billede som jeg tog på havnen i Scrabster i sommer, mens brormand og jeg ventede på at komme med færgen til Orkney.

Bemærk at man altså ikke må tage radioaktivt affald med på færgen. Det virker vel fair nok. 

Skuffelse i Paradis

Igår var jeg i Øst for Paradis og se Allegro. Filmen leger med formen, fortællemåden og grænsen mellem virkelighed og fantasi. Det er tiltænkt som en mindfuckerfilm.
Den lykkes for mig at se ikke rigtigt og handlingen er lidt tynd. Jeg fandt den ikke vedkommende nok.

Dog skal det siges at der er en række ret fantastiske bipersoner med og spillet af gode skuespillere som virkeligt gir dem liv.

Helena Christensen er dejlig som kæresten, men hun virkede ikke helt troværdig. Det var som om hun ikke helt formår at nå ud gennem lærredet. Ulrich Thomsen spiller forrygende og det samme gør iøvrigt Nicolas Bro og Henning Moritzen.

Ret overraskende er det at se at standupperen Mikael Wulff er manuskriptforfatter. Det forklarer ihvertfald de sjove bipersoner og den uortodokse fortællestil.

Men jeg er lidt skuffet over Allegro - men jeg havde også forventet en del og glædet mig.

Det kunne jeg godt have fortalt dem

Ja de var altså heller ikke så gode som de selv troede.

Da jeg var i Guatemala så jeg en landskamp, hvor de fik en fodboldlektion af de slemme af ærkefjenden Costa Rica. Naturligvis heppede jeg på Guatemala - alt andet ville have været uhøfligt og jeg håbede da også at de vandt - men jeg vidste også at det var usansynligt.

Det vidste Guatemalas fodboldforbund tilsyneladende ikke. Så nu har de fyret hele trænerteamet. Ja tålmodighed har de sgu ikke meget af på de kanter.