Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

lørdag, december 31, 2005

Lykkens år står for døren

Uret tikker og 2005's sidste sandkorn rutcher hastigt nedenom i det store timeglas. Et interessant år går på hæld.

Jeg er i Østrup på Sjælland, hvor jeg skal fejre nytår hos Martin A sammen med Krede, Pede, Mikkel S, Susanne og flere.
Vi har fjollede hatte, to kasser sort guld på køl, et barskab der ville give Boris Jeltzin tårer i de rynkede øjenkroge og 400 gram steg pr. mand M/K.

Det bliver ikke en abefest - det er vi altså blevet for gamle til. Snarere sætter vi nu en ære i at drikke porter, snakke om gamle dage, spise mad med surt og være voksne.
Naturlige omstændigheder så som barnligt sind og voldsom fantasi gør sit til at moderere gammelmandsflippet og der bliver stadigt sunget Disneysange med musestemmer og indtaget mørkt øl og natmad indtil solen står op.

Jeg ønsker alle et godt nytår og en frisk start på det nye år. Husk at nytårsfortsætter blot er løfter begået på denne dag og at man selv er herre over sit liv og bestemmer, hvordan det skal forme sig.

Egentligt er jeg ikke til nytårsfortsætter, men årsskiftet er jo et fint tidspunkt at proklamere sine ønsker om fremtiden.

Nytårsfortsæt for 2006
  1. Blive lykkelig (lykkeoptimering istedet for profitoptimering)
  2. Være en god gudfader (nej jeg skal ikke være den nye Marlon Brando)
  3. Bruge mere tid på mennesker og mindre på ting (mere ven og mere zen)
  4. Genopfinde mig selv som kok (rigtig mad er hjemmelavet)
Skål og godt lykkebringende nytår til alle!

onsdag, december 28, 2005

Motorik søges

Nogen har taget min motorik. Siden igår har jeg spildt et glas porterøl, en liter mælk, min mobil og en shampoo.

Jeg har brug for motorikken - så jeg kommer til at bede om at få den igen.

søndag, december 25, 2005

Endelig jul

Sidste år holdt jeg ikke jul. På Cuba var julen stort set usynlig og vi følte ikke at vi havde holdt eller oplevet jul. Vi gav ikke hinanden gaver og tænkte vel egentlig heller ikke over det.

Der var ingen julestemning og derfor var vi heller ikke i julehumør og savnede vel kun julen omkring lillejuleaften. Jeg gjorde ihvertfald. Og det var samværet med min familie jeg savnede.

I år har det været rigtig jul. En kulmination af det store og omfattende ræs af traditioner og aktiviteter, der jo starter allerede i november med julefrokoster, kalender, kalenderlys, adventskranse, julekalender på tv, hjemmelavet konfekt, julefrokoster, jødekager, pakkelege, juleoppyntning, julemusik, Disneys juleshow, ustyrlige mængder gran, levende lys gaveindkøb osv osv. Listen er lang og vidner om at julen er en kompleks tradition og noget af det mest bundne i den danske kultur.

Det er alt det som skaber julestemningen. Det har været rart at opleve efter et års fravær.

Jeg har nydt julen og måske både taget den mere alvorlig og lettere på tingene end jeg plejer. Samtidigt har jeg gået op i traditionerne. Min årlige julestue var en stor ting, jeg har bagt julesmåkager og absolut ikke for sidste gang.

Nu sidder jeg ved computeren og nyder en kop kaffe efter den traditionelle familiejulefrokost første juledag, som altid fejres i familien på min fars side.

Først nu er julen vel overstået - jeg er klar til nytår.

torsdag, december 22, 2005

Foran eller bagud?

Så har vi drukket glögg og spist æbleskiver i afdelingen. Nu er det så åbenbart juleferie. Faktum er ihvertfald at rundt omkring er de fleste på vej på juleferie.

Vi er kun tre eller måske fire som kommer i morgen. Det bliver hyggeligt - men også lidt kedeligt når alle de man skal have fat i allerede er på ferie.
Men så kan jeg forhåbentligt få ordnet nogle af de ting jeg normalt ikke har tid til.

Men jeg forstår ikke helt, hvorfor det netop er idag alle tager ferie - d. 23. er jo ikke en helligdag? Er der noget hemmeligt information som jeg ikke har fået?
Er de foran eller er det mig som er bagud?
Hvorfor må jeg ikke være med?

Tror bare at jeg sniger mig ind og napper et ekstra glas glogg...

Er man gammel...

...når man synger Poul Dissing-sange under bruseren om morgenen?

onsdag, december 21, 2005

Næste år!

Jeg kan nu konstatere at det heller ikke i år lykkedes mig at få skrevet og sendt julekort til tiden.
Faktisk er status at jeg har købt julekort (igen), men pakken er ikke blevet åbnet.

Men næste år da.....

søndag, december 18, 2005

Julestuen en succes

Igår løb det af stablen. En uges forberedelse kulminerede med den årlige julestue.

Der var æbleskiver, semihjemmelavet glögg, hjemmebrændte kandiserede mandler, udekolde juleøl, grønlangkål, 12% hjemmelavet julemedister, flæskesteg med sprød svær, hvide kartofler, brune kartofler og fabelagtig sovs, sluttet af med hjemmelavet ris ala mande. Kort sagt hele juleriet i eet lang insisterende hyggeligt julemåltid.

Vi var seks personer som alene til aftensmaden spiste eet kilo mad pr. mand.
Pakkelegen var igen i år en sjov dyst. Jeg endte op med tre af de fem pakker, hvilket må siges at være dårlige manerer.

Dog kom de to af gaverne på bordet som henholdsvist et vildt kemiforsøg og chokolade.

Juleøllene og snapsen blev drukket og vi havde en mægtig aften med lystig snak og grinen af de mange sjove historier.

Som de andre år lavede vi julepynt. Og som vi plejer blev der ikke produceret ret mange stykker pynt, men de som blev skabt er nye helt unikke tilføjelser til min julepyntsamling.

Aftenens højdepunkt var uden sidestykke fællessangen i køkkenet henover julemedisteren akkompagneret af Mikkel G´s juleokulele. Det var prægtigt. Vinduet var åbent så hele nabolaget har haft glæde af vores skønsang.

Hyggen blev ved til klokken lidt over tre. Jeg håber ikke at larmen har generet mine naboer. Her er desværre ret lydt.

Men skægt det var det sgu!

lørdag, december 17, 2005

Bjældeklang

Julepynten er fundet! Endda i den papkasse på loftet, som var den allerførste jeg kiggede i forleden. Jeg kan lige så godt få prikket mine øjne ud - jeg bruger dem tilsyneladende ikke.

Status nu er at jeg har rigeligt med julepynt.
Det var iøvrigt en sørgelig oplevelse at skulle købe erstatningsjulepynt. Både fordi det koster penge, men mest fordi det julepynt, der er til salg er så overkommercielt, amerikaniseret eller George Jensificeret. Ofte var det både urimeligt dyrt og lignede noget som jeg ikke forbinder med jul - eller dansk jul. Kalkuner? Lastbiler?

Glaskugler kan man så til gengæld få i alle størrelser og farver. Overalt!
Nu kan jeg godt lide glaskugler - men det kan også blive for meget.

Næ det eneste rigtige er vel at lave julepynten selv - og det skal vi jo så gøre idag til julestuen.
En del er gjort klart, men alligevel skal der jo laves noget idag - så jeg vil stå op og starte med ris ala manden.

fredag, december 16, 2005

Julepyntskrise

Jeg kan ikke finde mit julepynt. Det er noget værre skidt - for jeg er glad for det jeg har samlet gennem efterhånden mange år. Egentligt er det ikke fordi det er noget særligt. Udover for mig naturligvis - det jeg har emmer af nostalgi og gode minder. Harleynissen, den skæve trompet, halmbukken, de skæve julehjerter flettet på julestuerne, snemanden med picassoansigtet som jeg lavede som fireårig. De er for mig symbolet på julen. Tradition og minder kan man ikke være foruden.

Loftsværelset er ledt igennem og det samme er mit kælderrum. Men indtil nu ingen held.
Nu må jeg igen op på loftet og kigge - men håbet er ikke vanvittigt lysegrønt længere.

Jo - jeg har købt noget og der skal måske flettes noget i aften - men det er altså ikke helt det samme.

Heldigvis har jeg stadig den 40 cm høje blotternisse som kan stå udenfor døren og byde alle hjerteligt velkommen.

torsdag, december 15, 2005

Køkkenvægt

Den er ferrarirød, med chrom og er i det hele taget bare supercool!

Og så er det fantastisk at jeg har fået den lige netop idag, når jeg nu skal bage julesmåkager i aften.

Det er ikke jeg, som har købt den, men Mette fra København, der har fundet den til mig.
Nu kan jeg rigtigt gå igang med at bage. For en køkkenvægt må man have - for selv gastronomi freestyleren Boserup holder bestemt på at bagning er kemi og der må man bøje sig og måle nøjagtigt op.
Så det vil jeg gøre på min nye Formel 1-vægt.

onsdag, december 14, 2005

Når man køber et kalenderlys

...skal man huske at tænde det.
Det har jeg ikke husket, så nu er mit kæmpestore (og overraskende utroligt glatte) knaldrøde kalenderlys fire centimeter ned til ettallet. Lyset har vel en brændetid på 200 timer - så jeg er ikke sikker på at jeg får det brændt ned inden jeg tager hjem til mine forældre næste fredag.

Pokkers

tirsdag, december 13, 2005

Frikadellesmeden fra Trøjborg

Ja det lyder ikke så vildt som "Slagteren fra Cold Bjørnsens gade", men til gengæld er det mere hyggeligt.

Jeg har nu genoptaget min gamle hobby med at lave god mad fra bunden.
Indtil videre er jeg kommet dertil, hvor jeg laver noget helt fra bunden og noget er købt. Men det kræver tid, forberedelse og form at lave god mad uden snyd.

Men jeg er helt sikker på at jeg hurtigt vil komme tilbage i min gamle form og gøre mig som frikadellesmed og kogekarl.

Dermed må jagten på lykken siges at være skudt igang. Første tiltag bliver at generobre køkkenet og glæden ved mad og madlavning.

mandag, december 12, 2005

Mandag efter julefrokosten

Idag er det mandag. Men ikke en almindelig mandag - nej det er første arbejdsdag siden julefrokosten. Vi synes vist alle at det var hyggeligt, og vi mødes med et "tak for sidst" på gangene. Samtidigt har vi også et lidt søgende smil. En del af os ihvertfald.

For mens vi siger "tak for sidst" tænker vi gad vide om han/hun nu fortæller at jeg gjorde noget dumt i fredags? Og jeg tolker den andens smil som om han/hun tænker netop det samme.

Ikke fordi jeg var specielt beruset, men sådan en aften er jo lang og man husker ikke altid alt hvad der skete.

Men ingen tegn på andet end at jeg har udvist godt humør - og jeg har faktisk ikke hørt om en eneste skandale. Det var nu også en god fest.

Det glæder mig for jeg har lovet mig selv at være mindre beruset til festerne så kontrollen bibeholdes, og foreløbigt går det ganske fint den rigtige vej.

søndag, december 11, 2005

Status efter 400 indlæg

Dette er så indlæg nummer 400 på min weblog siden 10. februar 2004 eller over 22 måneder.

Tiden er gået stærkt, men jeg har også nået meget på den tid.
Det er mig muligt at lave en kort resultatopgørelse over mit liv i den periode, hvor jeg har registreret mit liv her på bloggen.

Selvom jeg synes mit liv har udviklet sig siden jeg startede så er indtrykket nu at mit liv på mange måder er det samme. Måske er der lidt for mange ting, som ikke har ændret sig.

Mange af de samme emner har optaget mig, men hvis jeg læser dem kan jeg godt spore en udvikling. Det er en af glæderne ved en weblog eller enhver anden dagbog, at kunne læse gamle tanker og opdage de ændringerne henover tiden, som man ikke opdager i hverdagen.

Har mit liv så udviklet sig tilfredsstillende i perioden?
Ja sådan overordnet set er det godkendt. Jeg har været ude at rejse, jeg er kommet hjem og har fået gang i både privat- og arbejdsliv igen på en fornuftig måde.
Grundlæggende synes jeg at jeg er blevet mere moden, mere fornuftig, mere rolig og mere afklaret, hvilket jeg er glad for.

Men der er stadigvæk nogle ting jeg gerne have skal være anderledes. Fordelingen mellem privat- og arbejdsliv kan stadig blive bedre. Jeg synes stadig at jeg bruger for mange søndage på ingenting. Mine gode venner ser jeg ikke så meget som jeg gerne ville.

På det sidste er jeg blevet opmærksom på at jeg måske ikke tager så mange chancer. Det har givet en mental stabilitet og robusthed, som jeg har savnet tidligere. Men der er måske ikke så mange adrenalinsus og det mangler jeg.

I efteråret har jeg læst to HD-fag, og med svingende indsats og resultat. Mange timer på arbejde har levnet for lidt energi til både privatliv og HD. Når disse to fag er færdiggjort bliver erhvervsmæssig uddannelse lagt på hylden indtil videre.
Fremover skal kræfterne og energien bruges på at skabe et rigere fritidsliv. I 2006 har jeg tiden, pengene, energien og friheden til at bestemme, hvordan mit liv skal være.

Jeg glæder mig, men det bliver også et sats der kan give skuffelser, hvis ikke jeg føler mit liv bliver mere lykkeligt, som er min forhåbning. Indtil nu har mit liv måske handlet for meget om at blive klogere, dygtigere og stærkere nu skal det handle om at blive mere lykkelig. At finde lykken er kompliceret - det kræver mere held end hårdt arbejde. Har jeg heldet?

Udviklingen vil kunne følges her på webloggen.

Jeg erlykkelig for at mange mennesker som jeg kender, og ikke er god nok til at ringe til, kan følge med i mit liv. Og jeg er ligeledes meget glad for de mennesker jeg har fået kontakt med via webloggen. Jeg håber I hænger på til de næste 400 indlæg.

fredag, december 09, 2005

Pop-up-vinduer i mit hoved

Efter at have kørt et program der fjerner adware får jeg ikke længere pop-up-vinduer på webloggen. Så problemet har været lokalt på min maskine, hvilket er tæt på blot i mit hoved.

Hmmm måske er stemmerne ikke rigtige og måske tør jeg godt vove at træde på stregerne....

Iøvrigt er dette indlæg nummer 399 så jeg vil vente til imorgen med at skrive et mere seriøst som nummer 400. 400 på knapt to år - det er mere end jeg havde forventet da jeg startede blidt ud en februardag i 2003.

onsdag, december 07, 2005

Godt at være tilbage

Det er faktisk meget rart at være tilbage på arbejde.

Efter et par ugers sygdom havde jeg næsten glemt, hvor sjovt vi faktisk har det.

Men men men - jeg arbejder på at sikre jeg ikke fremover arbejder ligeså hårdt. Efterhånden er jeg kommet frem til at jeg er den som sætter tempoet på arbejdet - og når det er for højt eller antallet af timer bliver for stort - ja så er det vist mig selv der har skabt situationen.

Sagt på en anden facon - så bestemmer jeg selv om jeg skal knokle og stresse eller ej.
Nu må jeg så se om jeg reelt er i stand til at ændre mønsteret.

Pop-up-kkers vinduer

På trods af at jeg har fjernet både chart.dk og albinogorillas kode fra min side, så dukker der stadigvæk reklamer op i pop-up-vinduer.

Jeg har snart ikke andre tjenester tilbage end min counter og kommentarerne.
Håber ikke at det er nogen af dem. Måske skal jeg betale noget for at have en counter uden reklamer. ´

Nogen der ved, hvad der tricker de reklamer?

tirsdag, december 06, 2005

Ikke længere et røvhul

Jeg føler mig ikke længere som et røvhul.

Om jeg så er det må stå hen i det uvisse.

søndag, december 04, 2005

Var jeg et røvhul?

Nogle gange føler jeg mig som et røvhul, uden at synes jeg har været det.

Jeg er en ærlig og til tider en konsekvent mand. Det gik ud over min veninde idag. Jeg meldte klart ud, hvordan jeg så en situation. Hun blev sur...eller fornærmet - jeg er ikke helt sikker.

Sikkert er at jeg nu føler mig som om jeg opførte mig som et røvhul, men egentligt ikke mener at jeg var det.

Havde jeg været et større menneske eller måske bare et anderledes sammensat menneske (og dermed ikke mig) så ville jeg måske have givet hende en chance (mere). Hun fik ihvertfald ikke nogen - det var bare en rimelig definitiv udmelding, som der ikke rigtigt var nogle måder at respondere pænt på.

Det var ikke fordi jeg var vred og derfor sagde noget jeg godt ved jeg vil fortryde. Jeg sagde bare det jeg mente og stadig mener ihvertfald et stykke tid endnu.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene, ud over at jeg ikke har lyst til at føle mig som et røvhul. Men heller ikke har lyst til at føle mig underkendt, som det der fik mig til at rent melde ud.

Update:
Nu hvor jeg sidder og læser det jeg har skrevet, kan jeg se at jeg burde have opført mig bedre.
Jeg poster alligevel så jeg senere kan læse de tanker jeg gjorde mig - og den følgende læring.

Nu ringer jeg til hende og giver den forklaring jeg ikke gav. Så bliver resultatet nok bedre.
Det er forsøget værd.
Jeg er ihvertfald ikke for stor til at sige undskyld.

Reboot og zenro

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg før har været syg i 12 dage. Dog mindes jeg noget for nogle år tilbage, hvor jeg ikke kunne slippe af med en forkølelse som varede meget længe.

Derfor er jeg selvsagt ikke er vant til at bruge så meget tid hjemme og i mit eget selskab. Det har dog faktisk været en positiv zenagtig oplevelse, hvor jeg har nydt bare at være mig selv.

Jeg har ikke brugt tiden på at indhente en masse forsømt, gøre praktiske gøremål (udover tøjvask) eller bruge tid på alle de mennesker jeg normalt ikke er helt så god til at kontakte.

Faktisk har jeg ikke rigtigt lavet noget. Mit liv har så at sige været gået i stå i knapt to uger. Hvis jeg for to uger siden var blevet spurgt, hvordan jeg ville have det med at sætte alt på standby i to uger, ville jeg helt sikkert have fundet alene tanken frygtelig.

Men jeg har fundet en massiv ro, glæde ved mit eget stille selskab og så og sige fået rebootet mit liv. Hvad jeg vil bruge genstarten til at gøre anderledes har jeg ikke helt fundet ud af endnu.

Dog ved jeg at jeg fra idag vil få genstartet de ting som har sejlet lidt på det sidste. HD, spanskkursus, gamle venner og madlavning.

Yo leo unos libros de idioma espaniol i económica.

torsdag, december 01, 2005

Tilbage på arbejde og røde ører

I morges var jeg rimeligt frisk igen og tog på arbejde. Mest fordi, der var et møde, hvor nogle af deltagerne kom fra København og jeg havde ikke nået at få det aflyst.

Men det var helt rart at være tilbage som aktiv, omend jeg måske kun var 80-90 af fuld styrke.
Her til aften har jeg så fået ondt i halsen og ondt i ørerne. Især de ømme ører er en pine - og jeg kender ikke nogen kur imod det. Desværre.

Jeg håber at det kan svedes væk i nat så jeg er helt rask i morgen. Måske kan en romtoddy lindre min stakkels hals.