Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, januar 26, 2006

B(l)u(e)s

Når jeg sidder i 113’eren rumlende mellem Århus og Låsby bliver jeg altid blå, som om Connexsrutebilens farve smitter af på sjælen og sindsstemningen får humørmæssig blånelse.

Det kan jeg godt lide. Eftertænksomheden der opstår når man rejser er en mangelvare og fordybelse er ikke noget jeg gør nok i. Jeg hørte i går et podcast med P1’s Harddisken – om netop podcasting. Her mente en ekspert at mp3-afspillerens succes først og fremmest var drevet af vores frygt for at være alene med vore egne tanker. Det kan umuligt være en god udvikling. I forvejen sover vi mindre end de mindst otte timer kroppen optimalt set skal have hver nat for at restituere – også mentalt.

Når vi så nægter os selv den meditative renselsesproces som længere tid i egne tanker så må vi jo langsomt forurene vore hjerner med alle de tanker som for længst burde være ude af systemet.

Måske er det netop de tanker der for længst skulle have været væk, som titter frem når jeg sætter mig i en rutebil for at tilbringe 50 minutters spildtid. Spildtid – er det jo i øvrigt ikke selvom det er den moderne måde at opfatte transport og anden ventetid mellem de aktive gøremål. Tiden til fordybelse er naturlig.

I stenalderen må jægeren have tænkt når han lå på lur efter byttet. Havde han valgt den rette kvinde?, var egekanoen solid nok? Var det virkeligt nødvendigt at lave et hulemaleri som var større end de andres? Hvor mange andre mennesker var der i verden? osv osv.

Jo mere jeg her i rutebilen fordyber mig i emnet, jo mere bliver jo overbevist om, at jeg oftere bør søge fordybelsen og spilde tiden. Øget tidsspilde kunne øge lykken. Ikke dårligt.