Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

onsdag, februar 01, 2006

Køkkenpoesi og overflod af krydderier

Vi fik handlet en masse igår i bazaren. Jeg fyldte to bæreposer med diverse krydderier, friske krydderurter og lækkerier så som drænet græsk yoghurt og tyrkiske pølser.

Der er simpelthen bare så mange spændende ting i Bazar Vest at jeg er nødt til at tage derud igen meget snart. Man kan få mange af de ingredienser til græsk mad, som det er svært eller umuligt at få i et supermarked.

Næste skridt er så at få plads til at alle krydderierne så de på praktisk vis står fremme og er nemme at komme til når jeg skal kokkerere.
Det betyder at jeg har gang i en større logistisk manøvre med at flytte rundt på ikke alene diverse beholdere, men også indholdet. Noget skal i større glas, noget i mindre og noget skal flyttes.

Men så er jeg da i det mindste beskæftiget med noget andet end at glo på tv.

Mit køleskab er iøvrigt efter Luls besøg dækket med mærkværdige og sjove udsagn efter at hun har muntret sig med mine køleskabspoesimagneter. Det er noget af det bedste jeg længe har investeret i - og giver gæsterne i køkkenet noget at underholde sig med, mens de holder sig standby til at række ting ud og ind af køleskabet.