Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, marts 09, 2006

290,92$ fra fortiden

Tirsdag aften da jeg kom hjem fra biografen lå der et brev fra banken i min postkasse. Det var et kedeligt kontoudtog som jeg af vane lige skimmede.

Pludseligt så jeg noget som fik mit blik til at standse op. En postering på små 1.800 kroner. Efter en længere spontan svada af forbandelser opdagede jeg at der stod et "+" foran beløbet.

Det var såmænd refusion fra Mexicana Airlines for min genankaffede flybillet Cancun-Havana tur/retur som jeg måtte købe i december 2004 som erstatning for den jeg fik stjålet.

I januar sidste år søgte jeg om refundering af den nye billet som jeg måtte købe, da de mexicanske regler er anderledes end de europæiske og amerikanske, hvor man betaler et genanskaffelsesgebyr.

Nu her 14 måneder senere uden at have hørt noget som helst fra Mexicana Air har jeg modtaget pengene. Underligt, men samtidgt en lektion i at man ikke skal afskrive ting helt selvom der er gået et par måneder.

Og så har jeg 1.800 kroner jeg kan bruge til noget fornuftigt.